Ligestilling mellem kønnene i gymnasieuddannelserne

GL Mener
 

​​​Udfordring

Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Det medfører, at alle talenter ikke kommer i spil på arbejdsmarkedet. Det kønsopdelte arbejdsmarked bidrager til uligeløn mellem kvinder og mænd og til at topposter i samfundet er skævt fordelt.

Dette er en samfundsmæssig udfordring, som på gymnasierne fx ses ved, at piger og drenge i forskellig grad vælger de gymnasiale uddannelser, at de vælger forskellige gymnasiale uddannelser, og at de vælger forskellige gymnasiale fag. Drenges frafald på de gymnasiale uddannelser er højere end pigers, og drenge opnår ikke samme karakterniveau som piger. Samtidig lider en større andel af piger end drenge af stress og mistrivsel og oplever krænkelser i højere grad end drengene.

De gymnasiale uddannelser kan ikke løse ligestillingsudfordringerne alene. Men de kan bidrage ved, at skolerne og lærerne har opmærksomhed på kønsstereotyper i undervisningen og i skolens liv i øvrigt.

GL mener

GL ønsker at bidrage til ligestilling mellem kønnene på gymnasieuddannelserne ved at gymnasieuddannelserne i undervisningen, i dannelsesmæssige tiltag og i skolens øvrige liv har opmærksomhed på kønsstereotyper. Alle elever skal mødes af mangfoldige, trygge og ikke diskriminerende uddannelsesmiljøer, hvor de lærer og trives uanset køn.

Alle unge uanset køn skal have lige muligheder i gymnasiet og undervisningen skal tilrettelægges, så alle unge tilgodeses både fagligt og socialt. Hverken kønsstereotyper eller andre stereotyper må udgøre en forhindring for elevernes indlæring:

  • Gymnasieuddannelserne er, som en del af formålsparagraffen, forpligtigede til at forholde sig til ligestilling mellem kønnene, og skolerne skal således forholde sig aktivt hertil. Formen skal tilpasses den enkelte skole og det kan fx ske gennem skole- og ordensregler, ved at skolerne formulerer en ligestillingspolitik eller på anden måde. Fx kan man på skolerne drøfte, hvordan man arbejder for, at alle unge trives uanset køn, hvordan man arbejder for at modvirke frafald, og hvordan man på skolen arbejder med køn, stereotyper og diskriminationsformer i forhold til undervisningen, undervisningsmaterialer, sprog mv.
  • For at understøtte uvildig vurdering af eleverne bør skriftlige eksamensopgaver bedømmes, uden at censor kender identitetsmarkører som køn, skole, etnicitet, alder osv. Eksamensopgaver bør alene identificeres med et eksamensnummer.
  • Ingen unge bør opleve fysiske, verbale eller virtuelle seksuelle krænkelser, og skolerne har et ansvar for at modvirke krænkende ritualer og traditioner. 
  • For at understøtte elevernes frie valg bør vejledning til valg af fag og studieretning være kønsneutral og således ikke tage udgangspunkt i kønsstereotyper om uddannelse og arbejdsmarked.  
  • Viden om kønsstereotyper og andre stereotyper i gymnasieuddannelserne kan med fordel udbredes og fx inddrages i pædagogikumuddannelsen, i efteruddannelse af lærerne og integreres i læringskonsulenternes vejledning.​ 
  • Ligestilling bør tænkes med i nationale strategier som fx den nationale sprogstrategi, naturvidenskabsstrategien og læreplansgruppernes arbejde.​

Baggrund ​

Ligestilling mellem kønnene er en del af de gymnasiale uddannelsers formål. I gymnasielovens § 1 beskrives de gymnasiale uddannelsers formål, Stk. 4.: "Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. []".

GL har bidraget til Undervisningsministeriets udvalgsarbejde om ligestilling i dagtilbud og uddannelse i 2017. Udvalgets arbejde har inspireret GL's ligestillingspolitik.


Kønsfordelingen på de gymnasiale uddannelser

  • På stx er 61 pct. piger og 39 pct. drenge
  • På toårigt-hf er 56 pct. piger og 44 pct. drenge
  • På hhx er 41 pct. piger og 59 pct. drenge
  • På htx er 26 pct. piger og 74 pct. drenge.​

Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse, UVM 2017


Udfordringerne med ligestilling på de gymnasiale uddannelser:

  • Ca. 22 pct. piger og ca. 16 pct. drenge føler sig ofte stressede
  • Syv ud af ti af pigerne føler sig tit pressede på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, mens det gælder for knap halvdelen af drengene*
  • Piger opnår et højere eksamensresultat end drenge. På højere teknisk eksamen (htx) er forskellen 0,9 karakterpoint, på højere handelseksamen (hhx) 0,7 karakterpoint, på studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf) 0,6 karakterpoint
  • Piger opnår i gennemsnit mellem 0,5 og 1,3 karakterpoint højere resultat i matematik B målt på tværs af gymnasiale uddannelser
  • 6 procentpoint flere drenge end piger dumper matematik B på stx
  • 12 % drenge og 2 % piger blandt udvalgte gymnasieelever angiver, at de har videredelt et nøgenbillede af andre uden samtykke. **
  • 24 % af de adspurgte 13-17-årige har inden for det seneste år oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd; her siger 72 %, at piger bedømmes hårdere for dette end drenge. **

Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse, UVM 2017

* Undervisningsministeriets trivselsmåling, oktober 2019

**VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018) Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet Statens Institut for Folkesundhed (2018) Vold og seksuelle krænkelser Analyse & Tal F.M.B.A (2018)
​Undersøgelse af uønsket seksuel adfærd rettet mod studerende på de danske universiteter Project deSHAME (2018) Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser​


Emner:  
Interessent: