Udfordring

Gymnasielærere forholder sig dagligt til elevers problemer og påvirkes i høj grad følelsesmæssigt af arbejdet sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Det viser den seneste undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De dele af jobbet, som rummer høje følelsesmæssige krav, vil ofte på én gang både motivere og slide på den enkelte lærer. Derfor er der behov for at styrke de forebyggende initiativer på gymnasiale arbejdspladser. Både for at bevare engagementet i det relationelle arbejde mellem mennesker, som er en central del af det at være gymnasielærer, og for samtidig at undgå, at gymnasielærerne på længere sigt bliver syge af at bestride jobbet. 

GL mener:​

• At høje følelsesmæssige krav bør være et væsentligt fokuspunkt i arbejdsmiljøarbejdet
  I det daglige arbejdsmiljøarbejde på landets gymnasier skal der fokuseres på høje følelsesmæssige krav som et potentielt belastende element i arbejdet. Derfor bør der på alle gymnasiale uddannelser sikres en god balance mellem forebyggende initiativer for at modvirke eventuelle sundhedsskadelige følger af høje følelsesmæssige krav og de øvrige krav, gymnasielærere i det daglige mødes af.
  
  

• At arbejdet med at sikre en god balance mellem høje følelsesmæssige krav og forebyggende initiativer mod sundhedsskadelige følger heraf er et kollektivt anliggende, der kræver fælles indsats på skolen
  Det er ikke et arbejdsmiljøproblem, som den enkelte lærer kan løse alene. Det er derfor centralt, at der findes fælles strategier og løsninger, som tager højde for karakteren af de høje følelsesmæssige krav på den enkelte arbejdsplads. Disse tiltag kan med fordel spille sammen med øvrige tiltag på arbejdsmiljøområdet på de gymnasiale arbejdspladser. Væsentligt er her bl.a. at sikre, at arbejdet for den enkelte lærer ikke bliver grænseløst, så der er en god adskillelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
   

• At udfordringen derfor er at skabe robuste arbejdsfællesskaber og arbejdspladser snarere end robuste lærere
  Det er ikke den enkelte gymnasielærers ansvar at være robust. Det er derfor centralt at arbejde henimod mere robuste arbejdsfællesskaber og arbejdspladser for at sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø på langt sigt.
  
  

• At det er vigtigt altid at vurdere de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer, nye initiativer mv. på skolen
  
  Forebyggelsen af potentielt sundhedsskadelige følger af høje følelsesmæssige krav i arbejdet bør også være fleksibel. Gymnasiale arbejdspladser gennemgår løbende forandringer, og i den forbindelse er det centralt, at eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser heraf vurderes og modsvares af adækvate forebyggende tiltag.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet

Høje Følelsesmæssige krav er en naturlig del af arbejdet, når man som gymnasielærer arbejder med elever. Høje følelsesmæssige krav relaterer sig i høj grad til de relationelle krav i arbejdet med mennesker. For gymnasielærere handler det om at skulle kunne rumme og håndtere elevers følelser og frustrationer som en del af det daglige arbejde, herunder at skulle håndtere egne følelsesmæssige reaktioner i mødet med eleverne.

De dele af jobbet som gymnasielærer, der rummer høje følelsesmæssige krav, vil ofte på én gang både være centrale dele af det, der motiverer, og af det, der potentielt belaster gymnasielærere i arbejdet.

Som gymnasielærer vil arbejdet ofte være præget af høje følelsesmæssige krav, når: 

• man skal nå en bred elevgruppe med sin undervisning og lede et klasserum med stor elevdiversitet 
• man skal forholde sig til et stort antal elever
  
•  man skal håndtere konflikter mellem elever
• man skal håndtere uhensigtsmæssig adfærd fra elever
  
• man i vid udtrækning er tilgængelig for elevhenvendelser
•  man er vidne til elever, der mistrives
•  man i en stor del af sin arbejdsdag er 'på'.

​De følelsesmæssige krav kan opleves større i takt med et stigende antal elevkontakter, en stigende diversitet i elevgruppen samt i takt med en stigning i antallet af elever, der mistrives. Problemstillingen vedrørende høje følelsesmæssige krav vil endvidere ofte accentueres i en hverdag præget af tidspres. At bestride et job med høje følelsesmæssige krav er ikke i sig selv sundhedsskadeligt, hvis der sikres en balance mellem de følelsesmæssige krav i arbejdet og forebyggelsen af eventuelle sundhedsskadelige følger heraf. 

Men udbrændthed og stress kan i sidste ende blive konsekvensen af jobbet, hvis der ikke i tilstrækkelig grad er etableret forebyggende tiltag, som modsvarer de følelsesmæssige krav, man mødes af som lærer.
 

Forebyggelse
Forebyggelsen af eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet relaterer sig i høj grad til forebyggelsen af andre arbejdsmiljøproblematikker. Tidspres kan fx være en central faktor i, om man som lærer belastes af høje følelsesmæssige krav, ligesom det er centralt at sikre, at arbejdet ikke bliver grænseløst. I det hele taget er det afgørende at opretholde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv for at forebygge sundhedsskadelige følger af høje følelsesmæssige krav i arbejdet. 

Forebyggelsen af sundhedsskadelige konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan inddeles i tre hovedområder, som omhandler oplæring og instruktion, støtte og opbakning samt planlægning og tilrettelægning af arbejdet.

Oplæring og instruktion

At sikre den rette oplæring og instruktion handler om at sørge for, at alle ansatte uanset anciennitet har de nødvendige kompetencer i form af viden, metoder og erfaring til at løse de arbejdsopgaver, der relaterer sig til arbejdet med eleverne og dermed rummer følelsesmæssige krav. Dette er ikke mindst centralt, når der er tale om tidsbegrænsede ansættelser og/eller vikarierende lærere, hvor man som ansat ikke nødvendigvis er bekendt med alle elever, aftaler eller arbejdsgange. I forbindelse med en midlertidig opgavevaretagelse kan tilstrækkelig oplæring og instruktion således være afgørende for at nedbringe risikoen for belastninger som følge af høje følelsesmæssige krav i arbejdet. 

Ud over den fagligt funderede viden om indhold og didaktik, som gymnasielærere besidder, kan det være centralt, at man som gymnasielærer har tilstrækkelig viden om de elever, man underviser. Det kan fx være viden om den adfærd, der kan knytte sig til elever med bestemte diagnoser samt håndteringsstrategier i forhold til disse elever. Det er også vigtigt at få skabt klarhed over, hvor langt den enkelte lærers ansvar går, hvornår der skal inddrages specialiseret bistand, og hvordan dette sker. 

Det er ligeledes centralt, at alle ansatte er oplært til at kunne håndtere følelsesmæssige krav i forhold til fx at mestre redskaber til konflikthåndtering og klasserumsledelse samt metoder til at sikre en professionel kontakt mellem lærer og elev. 

Det er vigtigt, at der i kontakten mellem lærer og elev findes en balance, hvor empati, menneskeligt engagement og faglig vejledning af eleverne kan sameksistere på en måde, så det bliver tydeligt, hvor langt ens ansvar som lærer rækker, for at modvirke, at arbejdet bliver grænseløst. At finde denne balance kræver en åben og klar kommunikation mellem lærere på samme skole og særligt mellem lærere, som underviser i samme klasse, da den enkelte lærers strategier betyder noget for andre læreres muligheder i klassen. Dette bør bakkes op af en tydelig ledelsesmæssig retning.

Støtte og opbakning

At sikre støtte og opbakning handler om, at man på arbejdspladsen har en systematik for, hvordan de følelsesmæssige krav i arbejdet bearbejdes. Desuden skal der etableres en feedback- og dialogkultur, hvor det bliver tydeligt, hvornår arbejdet er varetaget til et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau, så man som lærer kan holde fri med god samvittighed. Støtte og opbakning på arbejdspladsen handler også om at sørge for, at der i det daglige er mulighed for såvel kollegial som ledelsesmæssig sparring om konkrete opgaver og retning i arbejdet. 

I forhold til bearbejdningen af de høje følelsesmæssige krav kan det være relevant at skelne mellem den løbende, langvarige påvirkning og mere akut opståede eller midlertidige belastninger. 

Den løbende, langvarige påvirkning af høje følelsesmæssige krav kan kræve, at der etableres en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til i det daglige at ventilere frustrationer og bekymringer med fx kolleger. Arbejdspladskulturen skal være præget af psykologisk sikkerhed, hvor kulturen blandt andet rummer en tryghed til at kunne tale med hinanden om det, der er svært i arbejdet og om de situationer, hvor man ikke lykkes. 

Den løbende, langvarige påvirkning af høje følelsesmæssige krav kan ligeledes på nogle arbejdspladser kræve, at der etableres en systematik for bearbejdningen af de følelsesmæssige belastninger, man udsættes for i arbejdet. Det kan fx foregå ved en systematisk drøftelse på fx personalemøder af, hvad arbejdet gør ved én. Eller det kan foregå ved en form for supervision, hvor man i en struktureret samtale med kolleger bearbejder konkrete problematikker fra det daglige arbejde med eleverne og finder frem til strategier, der gør, at man er i stand til at tackle og håndtere problematikkerne. 

De akut opståede følelsesmæssige påvirkninger og belastninger i arbejdet kan fx stamme fra voldsomme konfliktsituationer rettet mod én som lærer eller fra alvorlig sygdom eller dødsfald blandt elever. Det kan i forbindelse med sådanne enkeltstående episoder være centralt, at man som skole forholder sig til, hvordan det sikres, at den enkelte lærer får psykisk førstehjælp og eventuelt henvises videre til yderligere hjælp. Det er i den forbindelse også vigtigt, at man som skole forholder sig til, hvordan den ramte lærers arbejde varetages, mens vedkommende eventuelt er sygemeldt, så man ikke vender tilbage til et stort arbejdsmæssigt efterslæb.

Planlægning og tilrettelægning

Forebyggelse af sundhedsskadelige følger af høje følelsesmæssige krav handler om at tage hensyn til de følelsesmæssige krav i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet. Det gælder i høj grad om at sikre en fælles forståelse af kvalitetsniveau og pædagogisk praksis. Samtidig er det vigtigt at sikre en fælles udmelding til elever og forældre om det forventede service- og kvalitetsniveau på skolen. 

Når der skal tages højde for de følelsesmæssige krav ved planlægningen af arbejdet, er det centralt at vurdere de følelsesmæssige krav indeholdt i forskellige opgaver, herunder i arbejdet med forskellige klasser. Når opgaver fordeles, skal fordelingen således ske på en sådan måde, at der tages højde for, at de følelsesmæssige belastninger også fordeles og ikke hænger på få lærere. Der kan fx være klasser med en bestemt sammensætning af elever, klasser med en stor andel af elever i mistrivsel eller opgaver, som kræver et særligt relationelt arbejde. Desuden kan der være tale om perioder, hvor man som lærer har kontakt med et ekstra stort antal elever. Disse forhold er relevante at inddrage i planlægningen af arbejdet for at fordele belastningen mellem lærerne og for at kunne lave en realistisk skemaplanlægning med de bedst mulige forhold for at løse arbejdsopgaverne til det aftalte kvalitetsniveau. 

Det er ligeledes centralt at sikre, at der i planlægningen af arbejdet tages højde for, at der er den tid til rådighed til opgavevaretagelsen, som er nødvendig for at sikre det fælles aftalte kvalitetsniveau og sikre, at der er afsat tid og rum til nødvendige koordinerende møder. 

I den fysiske indretning af skolen skal der også tages højde for følelsesmæssige krav, fx ved indretning af lokaler, hvor der er plads nok til at rumme elevernes forskellige behov. Desuden skal der være forberedelsesfaciliteter til lærerne, hvor man har ro og tid til at fordybe sig uden at skulle stå til rådighed for eleverne. Endelig er lokaliteter, hvor lærerne kan mødes formelt og uformelt, en vigtig brik i at skabe en kultur for videndeling og sparring.

Dynamisk forebyggelse, der følger forandringer på skolen

Når der sker forandringer på den enkelte skole, bør disse altid ledsages af en vurdering af eventuelle ændrede arbejdsmiljøbelastninger. Det er således centralt at vurderere, hvilken betydning det har for de følelsesmæssige krav i arbejdet, hvis der fx sker ændringer i elevoptaget, opgaveformer, klassesammensætninger, opgavefordelinger og lignende. De forbyggende tiltag bør justres adækvat, så det altid sikres, at tiltagene virker og er relevante.

En kollektiv arbejdsmiljøbelastning, der skal håndteres kollektivt

Eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser af høje følelsesmæssige krav rammer den enkelte lærer, men de fleste forebyggelsesinitiativer tager som nævnt afsæt i et samarbejde mellem lærere og mellem lærere og ledelse på skolen. 

Som gymnasielærer foregår meget af arbejdet alene i klasserummet, men på trods af dette er man som kolleger en vigtig faktor i hinandens arbejdsmiljø. Den måde, man som lærer håndterer samarbejdet med eleverne i en klasse på, vil have betydning, når ens kollega skal ind i samme klasse og undervise. Der kan fx være situationer, hvor man som lærere kan blive spillet ud mod hinanden i forhold til pædagogisk retning, krav til eleverne, serviceniveau og andet. Hvis den ene lærer fx altid er tilgængelig for elevhenvendelser hele aftenen, kan hun uden at ville det risikere at sætte sin kollega, som ikke har mulighed for at tilbyde samme service, i en presset situation. Det er en af grundene til, at det er nødvendigt at tale med hinanden om såvel pædagogiske tilgange som kvalitets- og serviceniveau. 

Ledelsen spiller ligeledes en vigtig rolle i forhold til at samarbejde med lærerne om at sikre realistiske, tydelige krav og rammer omkring arbejdet som gymnasielærer. 

At blive påvirket af høje følelsesmæssige krav i arbejdet sker naturligt for alle typer mennesker. At forebygge sundhedsskadelige konsekvenser handler ikke om styrke den enkeltes robusthed, men om at sikre, at selve arbejdspladsen er robust og agil i forhold til konstant at vurdere arbejdsmiljømæssige belastninger og justere de forebyggende tiltag adækvat.​