Udfordring
Fjernundervisning forstås her som undervisning, hvor hele fagforløbet overvejende er tilrettelagt sådan, at undervisning og læring sker adskilt og hvor kommunikationen sker via digitale teknologier. Det gælder både tidsligt asynkrone og typisk skriftligt funderede formater og tidsligt synkron undervisning, hvor deltagerne fysisk er placeret på flere adresser og kommunikerer via skærm og lyd. Fjernundervisning i den forståelse findes i de gymnasiale uddannelser kun på hf-enkeltfag på VUC og udbydes dermed kun til kursister, der er fyldt 18 år.
Det er meget problematisk, når fjernundervisning behandles som en undervisningsform, der er billigere end tilstedeværelsesundervisning. Det er reelt en underprioritering af voksnes behov for fleksibel uddannelse, at fjernundervisning kun udløser 75 procent af undervisningstaxameteret. At bedrive fjernundervisning af god kvalitet kræver feedback og udvikling, og med det lave taxameter er fjernundervisning underfinansieret. Samtidig gives der intet bygningstaxameter, selv om fjernundervisning kræver en vis bygningskapacitet. Det lave taxameter giver problemer med at levere en ordentlig kvalitet i fjernundervisning.
Elementer som dialog, samarbejde og sociale relationer er svære at levere i fjernundervisning i lige så høj grad som i tilstedeværelsesundervisning. Alligevel medtænkes fjernundervisning ikke i tilstrækkelig grad i de sammenhænge, hvor der arbejdes med kvalitet, indhold, udvikling og tilsyn i gymnasial undervisning.
Fjernundervisning er ikke velegnet som fuldtidstilbud, og er ikke velegnet til alle.
GL mener
Fjernundervisning giver fleksibilitet til unge voksne og voksne, som ellers ikke reelt ville have et gymnasialt undervisningstilbud. Der er dog brug for at sikre kvalitet, økonomi og ordentlige arbejdsforhold for undervi-sere og kursister.
- Normaliser taxameteret til fjernundervisning: Fjernundervisning er ikke billig undervisning. Allige-vel er taxameteret til fjernundervisning kun 75% af taxameteret til tilstedeværelsesundervisning, og der gives ikke bygningstaxameter. Taxameteret til fjernundervisning skal hæves, så kvaliteten kan hæves.
- Husk fjernundervisning i fagbilag og tilsyn: Det gælder for fjernundervisningsformer som for alle andre undervisningsformer, at kvalitet i undervisningen er afgørende. Derfor bør undervisnings-formen medtænkes i de sammenhænge, hvor der arbejdes med indhold og kvalitet i de gymnasiale uddannelser, for at sikre at fjernundervisning ikke falder ’under radaren’. Der bør fx være tilsyn med kvaliteten på fjernundervisning.
- Visitering og vejledning af kommende kursister til fjernundervisning er vigtig. Fjernundervisnings-formerne er på forskellig vis krævende, og kan typisk ikke stå alene i et uddannelsesforløb. Hvis fa-get findes som fysisk undervisning, og kursisten har muligheden for at møde op, så bør kursisten ik-ke visiteres til fjernundervisning. Manglende mulighed for at møde op kan fx være en diagnose, geografi, arbejdsforpligtelser eller andet.
- Hybridundervisning forstået som tidsligt synkron undervisning, hvor deltagerne fysisk er placeret på flere adresser og kommunikerer via skærm og lyd har ikke fundet en form, der sikrer en tilfreds-stillende kvalitet.
- Supplerende minipædagogikum til fjernundervisere kan hæve kvaliteten og bør udbydes både til nye og erfarne lærere. Minipædagogikum til fjernundervisere kan fx være i form af, at både under-visere og pædagogikumvejledere, der underviser på og/eller vejleder i fjernundervisning skal have et kursus med relevant indhold fx udbudt af SDU. Derudover bør pædagogikumvejledere på fjern-undervisning have erfaring fra fjernundervisning. Fjernundervisning bør kunne være en del af prak-tisk pædagogikum, men bør ikke udgøre mere end 20%. Og vejleder skal have både praktiske og te-oretiske forudsætninger til at vejlede i fjernundervisning.
- Arbejdsmiljøet skal sikres for fjern- og hybridundervisere på linje med arbejdsmiljøet for andre undervisere. Det gælder fx adgang til kollegial sparring, velfungerende IT-systemer og undervis-ningsmidler og ikke mindst reel mulighed for at leve op til krav i uddannelseslove og -bekendtgørelser.
