Udfordring
Det er nødvendigt, at GL har stærkt fokus på gymnasiets almendannende funktion i en tid, hvor primært økonomiske hensyn synes at diktere prioriteringerne i uddannelsespolitikken.
GL mener
De krav, samfundet stiller til almendannelsen, er historisk betingede og foranderlige. Derfor er almendannelse ofte genstand for livlige diskussioner. Ønsker om at justere, modernisere eller præcisere gymnasiernes almendannende formål skal ikke forsøge at reducere almendannelsen til et sæt af konkrete eller målbare størrelser.
Almendannelse i gymnasiet
Kernen i den danske gymnasieskoles formålsparagraf er "almendannelse" og "studieforberedelse". Almendannelse handler om at udvikle elevernes evne til at agere i tilværelsen som myndige, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige borgere.
Studieforberedelse handler om at forberede eleverne til de videregående uddannelser. Dannelse er et begreb, der rækker ud over skolen og omhandler, hvordan man begår sig i alle aspekter af tilværelsen. En delmængde heraf er den almene dannelse, som vi aktivt udvikler og anvender i gymnasiefagenes undervisning, men også ud over- og på tværs af fagene.
Almendannelse er stærkt forankret i gymnasieskolens fag og indebærer, at eleven overskrider sig selv i de faglige fællesskaber, åbner sig selv over for faget og omverdenens sammenhænge og udfordringer og vender tilbage til sig selv som et mere vidende, kompetent, reflekteret og kritisk menneske. Almendannelse forudsætter derfor velkvalificeret, faglig viden. Holdninger, der ikke spejler sig i og bygger på faglig viden og kundskab, risikerer at reducere kritik og debat til ren subjektivisme. Men gymnasieelevens almendannelse sker også på tværs af – og uden for fagene i de demokratiske fællesskaber – fx i et elevråd eller i de mindre formelle fysiske og digitale ungdomsfællesskaber. Man kan altså ikke reducere almendannelsen til faglige kundskaber alene.
Gymnasiet og gymnasielæreren har en afgørende betydning for almendannelsen ved professionelt at tilrettelægge undervisningen med blik for også at styrke egenskaber som flid, selvdisciplin, tolerance, koncentration, kreativitet, ærlighed, samarbejdsevne og ikke mindst aktiv stillingtagen og deltagelse.
Lidt forenklet vidner det ikke om almendannelse, hvis man ved en masse om demokrati, men ikke deltager i det. Det er altså ikke nok at klare sig godt til eksamen. Almendannelsen kan ikke reduceres til en måling af individets faglige præstationer eller tilfredshed. Den omfatter også den enkeltes forhold til fællesskabet.
Kort sagt er almendannelsen en ledestjerne i gymnasieskolen, fordi den rummer foreningen af individ og fællesskab som modpol til et opsplittet, individualistisk samfund.
