Forårets pensionistarrangementer 2014

 
 
To ekstra arrangementer inden sommerferien

 

Tilmeldingsfrist til begge ture er: tirsdag den 20. maj 2014  

 

Udflugt til Rebild Bakker og Rold Skov
Onsdag den 11. juni kl. 10 – ca. 17

Første mål på turen er Thingbæk Kalkminer. vi får rundvisning med Lars Rigborg.

Thingbæk Kalkminer er Danmarks mest særprægede museum. Udsigten fra indgangen ved kalkminerne er i sig selv en seværdighed. Her ser man ud over Lindenborg Ådal med Rold Skov og de berømte 
Rebild Bakker på den anden side af dalen.
Derfor er kontrasten stor, når man fra den smukke udsigt går ind i Thingbæks mørke og kølige minegange og pludselig har disse kæmpemæssige kalkgrotter foran sig. Vi får rundvisning med Lars Rigborg, som udover kalk og kalkvindvinding kan fortælle om flagermusene og de lokale skulpturer.

Rold Storkro beværter os med en frokostbuffet.

Efter frokost vil vi besøge først Blokhusmuseet, som også er et dansk udvandrermuseum. I sidste halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede forlod omkring 300.000 danskere hjemlandet for at prøve lykken i Amerika. Fortællinger, tableauer og mange enkelte effekter fortæller historien om de danskere, som i stort tal udvandrede.

Vi slutter på Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet. Her er der en stor samling af materialer, der belyser Rold Skov områdets kulturhistorie. Udover spillemandskulturen belyses kulsviernes virke, træskomandens, skovfogeders og krybskytters kultur. Inden vi kører hjemad får vi kaffe og lagkage.

 

Man stiger på bussen kl. 10 ved Musikhuset i Århus (ca. 10 minutters gang fra Banegården), vi vender tilbage sammesteds ca. kl. 17.

 

Arrangementet er gratis for GL's medlemmer. Ledsagere skal betale 520 kr.
Drikkevarer til frokost er for egen regning for alle deltagere.

 

Tilmedling ikke længere mulig, idet tilmeldingsfristen er udløbet.

 

Havnerundfart i København med Netto-Bådene
Torsdag den 12. juni kl. 11.00 – 15.00
Vi tager på havnerundfart med guide i ca. 2 timer og kommer rundt i hele havnen. Båden vi skal sejle med bliver overdækket.
Efter sejlturen går vi i land i Nyhavn og spiser frokost på restaurant Cap Horn.

Arrangementet er gratis for GL's medlemmer. Ledsagere skal betale 300 kr.
Drikkevarer til frokost er for egen regning for alle deltagere.

 

Tilmedling ikke længere mulig, idet tilmeldingsfristen er udløbet.

 

 

Når tilmeldingsfristen er udløbet, vil du få tilsendt bekræftelse på, hvilket arrangement du er kommet med på.

 

Hvis du tilmelder dig flere arrangementer, kan du ikke være sikker på at komme til at deltage i alle. Derfor, hvis du tilmelder dig flere arrangementer, vil det være en god idé at skrive i mailen, hvilken tur du prioriterer først.

Der tages hensyn til, at alle så vidt muligt kan komme med på minimum et arrangement.

Deltagerne fordeles efter tilmeldingsfristens udløb, og derfor gælder først-til-mølle-princippet ikke længere.

 

 

 

Emner:  
Interessent: