Konference om læring og klasserumskulturer

Arrangement
 
Hvad skal der til for at skabe læring?

Kom til konference om læring 15. januar 2014 kl. 11.45 – 16.00 i DGI – Byen

Hvad betyder klassestørrelser og kulturen i klassen for elevernes læring? Og hvad siger den nyere hjerneforskning om, hvad der skal til, for at læringen bliver optimal? Det er hovedspørgsmålene i den ½-dagskonference, GL inviterer til onsdag den 15. januar 2014 kl. 11.45 – 16.00 i DGI-Byen, lige ved siden af Københavns Hovedbanegård.

Hvad skal der til for at skabe læring?

Pris

450 kr. for medlemmer af GL og 1150 kr. for ikke medlemmer.

Tilmeldingsfristen er slut og der er ikke flere pladser på konferencen.

På konferencen vil hjerneforsker Kjeld Fredens, læge og tidl. lektor ved Aarhus Universitet og udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, kommentere undervisningen i gymnasiet set fra en hjerneforskers perspektiv. Hvad skal der til, for at læring opstår, bliver meningsfuld og bliver gemt i elevernes hukommelse?

Lars Qvortrup, professor ved det samfundsvidenskabelige fakultet, institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet, bliver konferencens gennemgående opponent. Qvortrup får lejlighed til at kommentere og følge op på de enkelte oplæg, inden deltagerne i salen inviteres med i drøftelserne.

Ph.d. Susanne Murning, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, præsenterer hovedkonklusionerne i sin ph.d.-afhandling "Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion". Afhandlingen bygger på observationer og interviews med elever i to hhx-klasser og tre stx-klasser fordelt på fem forskellige skoler – to på Sjælland og tre i københavnsområdet. Susanne Murning har fulgt eleverne i hver enkelt klasse en uge ad gangen i september og oktober 2009 - fra de startede i 1.g.og frem til efterårsferien.

Desuden gennemgår Maria Skovgaard og Kristine Hecksher, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald, hovedresultaterne i rapporten "Klassekvotienter – rum til alle". Rapporten undersøger udsnit af international viden om sammenhængen mellem læringsrelationer og klassekvotienter. Hvad siger den internationale litteratur om klassestørrelsers indflydelse på elevernes læring?

Program

Kl. 11.45 – 12.20: Registrering og sandwich.

Kl. 12.20 – 12.30: Velkomst ved GL's formand.

Kl. 12.30 – 12.50: 
Susanne Murning præsenterer hovedresultaterne i ph.d.-afhandlingen "Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion".

Kl. 12.50 – 13.00: Lars Qvortrup kommenterer kort Murnings oplæg.

Kl. 13.00 – 13.20: 
Maria Skovgaard og Kristine Hecksher, Videnscenter om fastholdelse og frafald, præsenterer hovedresultaterne i rapporten "Klassekvotienter – rum til alle".

Kl. 13.20 – 13.30: Lars Qvortrup kommenterer kort oplægget.

Kl. 13.30 – 13.50:
Hjerneforsker Kjeld Fredens, læge og tidl. lektor ved Aarhus Universitet og udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, kommenterer undervisningen i gymnasiet set fra en hjerneforskers perspektiv. Hvad skal der til, for at læring opstår, bliver meningsfuld og bliver gemt i elevernes hukommelse?

Kl. 13.50 – 14.05: Kaffepause.

Kl. 14.05 – 14.20: 
Lars Qvortrup kommenterer Kjeld Fredens oplæg og perspektiverer dagens præsentationer som optakt til en debat med salen.

Kl. 14.20 – 15.50: 
Salen debatterer med panel bestående af dagens oplægsholdere og Lars Qvortrup.

Kl. 15.50 – 16.00: Afrunding og tak for i dag ved GL's formand.

GL's kontaktperson for denne konference er Karin Dircksen  - kd@gl.org

 

Emner: Uddannelse; Forskning
Interessent: