Et arbejdsliv som gymnasielærer kan forme sig meget forskelligt. Du er måske lærer hele dit liv, eller du skifter til og/eller fra jobbet som gymnasielærer. Måske skifter du spor, funktioner og karriereveje indenfor gymnasieverdenen igennem dit arbejdsliv.
I gennemsnit foretager 170 gymnasielærere - svarende til 1,7% af alle gymnasielærere - et sporskifte ud af sektoren hvert år.
Her på siden kan du læse om karriereveje for gymnasielærere og se en
analyse af gymnasielæreres sporskifter ud af sektoren blandt gymnasielærere. Du kan også læse konkrete historier fortalt af lærere, der har skiftet spor igennem deres arbejdsliv. Du kan fx bruge det som inspiration og refleksion i forhold til dit arbejdsliv og til dialog med din ledelse om kompetenceudvikling.
Har du spørgsmål eller behov for karrieresparring, kan du bruge GL – læs mere her.
Fra underviser til ledelse
Du bevæger dig fra at være underviser til at være en del af ledelsen på en skole. Og ofte med skridt på vejen med andre ansvarsområder på skolen end alene undervisning. Som en del af ledelsen har du typisk blandt andet administrativt, strategisk, økonomisk og/eller personalemæssigt ansvar.
Jobfunktioner: Fx uddannelsesleder, pædagogisk leder, uddannelseschef, vicerektor eller rektor.
Kompetencer: Fx beslutningskompetence, strategisk kompetence, motivationskompetence, relationel kompetence, kommunikationskompetence og økonomisk kompetence.
Case:
Læs om Dorte Wang, der har været gymnasielærer og nu er rektor
Pædagogisk udvikling
Som gymnasielærer kan du udvikle din pædagogiske og didaktiske ekspertise og bruge den udover din egen undervisningspraksis, fx som pædagogisk-faglig koordinator eller i udviklingen af skolens/faggruppers/teams arbejde. På den måde udbreder du din viden til kolleger og ledelse og spiller en aktiv rolle i udviklingen af skolen. Du vil ofte have et særligt ansvar, men udviklingen og arbejdet sker i samarbejde med andre.
Jobfunktion: Fx pædagogisk faglig koordinator, kursusleder for pædagogikum kandidater eller leder af team, faggrupper eller udviklingsopgaver.
Kompetencer: Pædagogiske kompetencer fra fx master i gymnasiepædagogik, didaktiske kompetencer og projektledelseskompetencer samt ledelse af kollegers læring og udvikling (fx løbende feedback, undervisningssupervision mv.)
Case: Læs om Annemette, der har efteruddannet sig med en master i scienceundervisning.
Nye roller eller funktioner på skolen
Du kan som gymnasielærer vælge en karrierevej på din egen skole, hvor du får nye roller og funktioner på skolen og måske videreuddanner dig til at påtage dig nye funktioner.
Jobfunktioner: Fx studievejleder, skemaplanlægger, eksamensplanlægger, IT ansvarlig, pædagogikumvejleder, mentor, projektleder på udviklingsprojekter, teamkoordinator m.m.
Kompetencer: Specifikke og specialistorienterede kompetencer afhængigt af opgaven, du er ansvarlig for, eller faget du vil læse. Er der tale om udviklingsopgaver vil du ofte have behov for projektledelseskompetencer, administrative kompetencer og kommunikationskompetencer.
Case: Læs om Maria, der har efteruddannet sig til studievejleder.
Nye fag eller faglig opkvalificering
Som gymnasielærer kan du vælge at videreuddanne dig til at kunne undervise i flere fag eller fokusere på faglig opkvalificering. Det kan du gøre ved at læse et nyt fag eller ved tage kurser eller anden efter- og videreuddannelse indenfor dit fag eller gennem almene kurser indenfor fx klasserumsledelse, sårbare unge, innovation, skriftlighed, digitale eller formative redskaber osv.
Jobfunktioner: Du vil typisk være lærer i mere end ét fag med en række specialiseringer indenfor de kompetenceområder, du har fokuseret på – pædagogiske eller fagfaglige.
Kompetencer: Specifikke og specialistorienterede kompetencer afhængigt af dit fokus indenfor eller ved siden af dine fag eller det nye fag du vil læse.
Case: Læs om Mads, der har taget et nyt sidsfag ved siden af fuldtidsjob som gymnasielærer.
Ekspert og udvikling - lokalt, regionalt, nationalt
Du kan som erfaren gymnasielærer vælge en karrierevej, hvor du bruger din erfaring og viden også uden for din egen skole. Altså en karrierevej, hvor du arbejder med at udbrede din faglighed til andre lærere, ledere eller beslutningstagere - lokalt, regionalt eller nationalt. Det kan ske ved enten specifik ekspertise inden for bestemte fag/faglige områder eller mere generel ekspertise indenfor fx didaktik, pædagogik eller skoleudvikling
Jobfunktioner: Fx redaktør på fagbøger, udgiver af undervisningsmaterialer, fag- eller læringskonsulent i Undervisningsministeriet, projektleder eller projektmedarbejder på tværgående udviklingsprojekter, aktiv i faglige foreninger, medlem af en opgavekommission for de gymnasiale uddannelser mv.
Kompetencer: Hvilke kompetencer, der er relevante, vil afhænge helt af det felt, som du arbejder indenfor. Specialist- og faglige kompetencer vil ofte være relevante i en karrierevej og i mange tilfælde også i en kombination med bredere akademiske generalistkompetencer. Fx kommunikationskompetencer, økonomiske kompetencer, projektledelseskompetencer, administrative kompetencer mv.
Case: Læs om Lars, der er gymnasielærer, -konsulent og projektleder
Ind og ud af gymnasielærerprofessionen
Du kan med en karrierevej som gymnasielærer bevæge dig ind og ud af underviserjobbet. Du kan have arbejdet i det private eller offentlige i en årrække og derefter blive gymnasielærer. Eller du kan have været gymnasielærer i en årrække og derefter søge nye udfordringer og opgaver i andre brancher og sektorer. Der vil ofte være faglige tråde og kompetencer, som du bruger både indenfor og udenfor arbejdet som underviser - fx IT, motivation, fagfaglighed, evalueringspraksisser, pædagogisk ledelse eller andet. Desuden vil der være nye kompetencer, som du vil skulle tilegne dig, og som åbner nye karrieremuligheder for dig.
Jobfunktioner: Paletten af akademiske job, som tidligere gymnasielærere varetager, er meget bred -
læs en række eksempler her. Fx jobs indenfor undervisningssektoren, sagsbehandler, kommunikationsmedarbejder eller andet i den offentlige sektor. Det kan også være indenfor fx marketing, IT, projektleder eller andet i små, mellemstore eller store private virksomheder.
Kompetencer: Kompetencebehovet afhænger helt af hvilket job du søger efter at have været gymnasielærer. Det vil ofte være en kombination af fagfaglige og/eller specialistkompetencer og brede akademiske generalistkompetencer. Fx kommunikationskompetencer, økonomiske kompetencer, projektledelseskompetencer, administrative kompetencer mv. Læs her om
typiske gymnasielærerkompetencer.
Case:
Læs om Rasmus, der har været gymnasielærer og nu udvikler undervisningsmateriale til gymnasieuddannelserne for DR Skole og Undervisning.
Læs om Jesper Naamansen, der gik fra at være gymnasielærer til konsulent og nu til gymnasielærer igen.
Læs om Lise, der tidligere var advokat, og nu er gymnasielærer
Læs om Morten, der tidl. var gymnasielærer og nu er forlagsredaktør hos Lindhardt og Ringhof
