GL's organisation

 
 
​​​​GL er karakteriseret ved, at de underviser eller ønsker at undervise ved de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, 2-årigt hf, enkeltfags-hf, studenterkurser, IB og eux-gymnasialt niveau).

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​P​å alle skoler/kurser vælger medlemmerne en tillidsrepræsentant​, som varetager medlemmernes interesser over for ledelsen.

Blandt tillidsrepræsentanterne inden for geografisk afgrænsede områder - inden for henholdsvis det almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale område - er der netværk​, som har en netværksbestyrelse. Formændene for netværksbestyrelser og repræsentanter for VUC udgør netværksudvalget​, som er bindeleddet til hovedbestyrelsen. Private skoler har deres eget netværk og indgår i netværksudvalget​.

H​ovedbestyrelsen vælges direkte af medlemmerne. Hovedbestyrelsesvalg finder sted hvert tredje år. Der har senest være hovedbestyrelsesvalg i foråret 2022, og næste valg sker i foråret 2025.

Hovedbestyrelsen, som består af 13 medlemmer, leder GL's politiske arbejde. Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv med forperson, næstforperson​​ og forretningsudvalg.

Ledere, ikke-fastansatte og pensionister ​har hver et stående udvalg, som rådgi​ver hovedbestyrelsen inden for eget område.

En til to gange om året indkalder hovedbestyrelsen til ordinært repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet​ består af samtlige tillidsrepræsentanter. Dog må de helt små institutioner gå sammen i såkaldte valgforbund.​

GL's virksomhed udøves gennem GL's sekretariat.

Stort set alle fag har en faglig forening, som varetager det pågældende fags faglige og pædagogiske interesser.

I samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål (PS) mødes repræsentanter for hovedbestyrelsen med repræsentanter for de faglige foreninger.


​​​
Emner:  
Interessent: