GL's uddannelsespris 2012 til DGS

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har fået gymnasielærernes uddannelsespris 2012 på 25.000 kroner. Prisen tilfalder eleverne, fordi de i mange år har kæmpet ihærdigt for at få indført et klasseloft i de gymnasiale uddannelser. Det lykkedes i år, hvor regeringen og enhedslisten vedtog et fleksibelt klasseloft, der betyder, at der i gennemsnit må sidde 28 elever i klasserne.

Med færre elever i klasserne bliver der bedre tid til den enkelte elev

I begrundelsen for prisen peger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, på, at klasseloftet er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at lærerne kan få tid til at møde alle elever, når der er begrænsning på, hvor mange der må være i klassen.

Med færre elever i klasserne bliver der bedre tid til, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren dèr, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt. Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde, når flere er til stede. Og det gælder elever, der har det rigtig svært fagligt. De, der har brug for at blive set. Brug for at læreren har mulighed for at ofre dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan komme videre fagligt. Men også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre,

siger Gorm Leschly.

Han lægger desuden vægt på, at klasseloftet er et godt redskab i kampen for at hindre, at eleverne falder fra i uddannelserne, fordi det betyder, at læreren bedre kan tage hånd om den enkelte elev og hjælpe vedkommende på rette vej.

Uddannelsesprisen blev overrakt i dag på Gymnasieskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde. 

Pristale v. Gorm Leschly
"Burhøns, burhøns - gok, gok, gok - 28 er mer’ end nok!"

Mange husker sikkert sloganet. Det blev løftet til vejrs af utilfredse gymnasieelever på Christiansborg Slotsplads. 

Sloganet signalerede utilfredshed med, at der blev proppet for mange elever i klasserne. Og det var et utvetydigt opråb til politikerne om, at der skulle gøres noget ved udviklingen. Den udvikling, der gik i den helt forkerte retning, efter at man i 1999 afskaffede det værn, der var i GL's overenskomst mod mere end 28 elever i de gymnasiale uddannelser.    

Årets prismodtager har igen og igen og med stor kvalitet og entusiasme argumenteret for, at det betyder noget med et klasseloft. Det betyder noget for, hvordan lærere og elever kan møde hinanden. Hvordan de kan få rum og tid til at forholde sig til hinanden. Lære hinanden at kende. Og ikke mindst betyder et klasseloft noget for, hvordan eleverne lærer.

Med færre elever i klasserne bliver der bedre tid til, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren dèr, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt.

Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde i plenum. Og det gælder elever, der har det rigtig svært fagligt.

De, der har brug for at blive set. Brug for at læreren har mulighed for at ofre dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan komme videre fagligt.

Men også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre.

Derfor var det en stor sejr for årets prismodtager og for elever og for lærere, at regeringen og Enhedslisten indførte det fleksible klasseloft i de gymnasiale uddannelser sidste år.

Loftet betyder, at der i gennemsnit kun må være 28 elever i klasserne.

Det er frugterne af mange års ihærdig indsats, prismodtageren var med til at høste med indførelsen af klasseloftet. En sejr, som er med til at sætte kvalitet, udvikling og faglighed i højsædet. Og som ikke mindst er med til at gøre noget effektivt ved frafaldet i de gymnasiale uddannelser.

Derfor er det så pokkers vigtigt at holde fast i klasseloftet. Også i tider med økonomisk smalhals og evig politisk jagt efter økonomiske besparelser i uddannelsessektoren.

Jeg er naturligvis med på, at modstanderne af klasseloftet gang på gang rejser sig i debatten og beder om at få entydige forskningsmæssige belæg for, at det virker.

Og vi kan da komme med en række undersøgelser, der viser, at klasseloftet virker. Men som for så megen anden forskning er det svært at levere fuldstændig entydig og skudsikker sammenhæng i tingene.

Man kan altid drøfte forskningsmetoder og pege på, at andre faktorer end klassekvotienten også kan spille ind på givne undersøgelsesresultater. Sådan er det.

Men jeg kan ikke lade være med her at nævne en ny undersøgelse ”Klassekvotienter – rum til alle”. Den er lavet af Videnscenter om fastholdelse og fravær.

Undersøgelsen ser på klassestørrelsers betydning for elevernes læring. Den gennemtrawler bl.a. en række undersøgelser og resultater i USA, England og i de nordiske lande.

En gennemgående konklusion er, at elever fra uddannelsesfremmede hjem er dem, der får mest ud af lavere klassekvotienter. Især de fagligt svageste elever vil få bedre læringsvilkår og trivselsmuligheder. Forskningen viser f.eks. at elevernes forberedelsesniveau stiger proportionalt med den værdi, eleverne tillægger lærer-elevrelationen.
Med klasseloftet har lærerne fået bedre mulighed for at understøtte alle elevers læringsproces via bedre personlig kontakt og en differentieret undervisning.     

Virker loven om det fleksible klasseloft så efter hensigten? 

Svaret er, at det gør det. Klassestørrelserne på de gymnasiale uddannelser er blevet mindre efter indførelsen af det fleksible klasseloft på 28 elever.

Det fremgår af en ny undersøgelse af klassestørrelserne, som GL har foretaget for landets førsteårsstuderende. Opgjort i september 2012.

Undersøgelsen viser, at landsgennemsnittet for de enkelte gymnasiale uddannelser nu alle er under 28! Størst fald finder vi på hhx, der er den uddannelse med højest klassegennemsnit de seneste 5 år. Klassegennemsnittet for 1.hhx er faldet fra 30,1 i 2011 til 27,7 i år!

Der sidder nu i gennemsnit to elever færre i samtlige 1.årsklasser på gymnasierne. Dog er der stadig plads til forbedringer. Der er skoler, som ubegrundet går over klasseloftet. Det forventer vi, at de enkelte skolers bestyrelser og ministeriet for Børn- og undervisning tager hånd om.

Derudover er der skoler, der har en stor variation i klassestørrelserne bag deres gennemsnit på 28. Her kan eleverne i en klasse med 32 selvfølgelig have svært ved at glæde sig over, at der er en anden klasse på skolen, som kun har 24 elever!

Den spredning i klassestørrelserne er noget, vi skal have kigget efter i sømmene. Og her er jeg sikker på, at GL og årets prismodtager i fællesskab vil kunne foreslå løsninger, der kan dæmme op for de store variationer.

At det er lykkedes at genindføre et klasseloft i de gymnasiale uddannelser, har årets prismodtager en kæmpe andel i. Med uddannelsesprisen 2012 vil GL sige DGS – Danske Gymnasieelevers Sammenslutning - stor tak for indsatsen. I har i den grad bidraget til at styrke kvaliteten i de gymnasiale uddannelser.

Jeg vil gerne se formand, Malene Nyborg Madsen og næstformand, Ida Begtrup Andersen, på scenen.

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; GLs uddannelsespris
Interessent:  
Artikeltype: