Danmarks Evalueringsinstitut har 1. marts 2012 offentliggjort en rapport om teamsamarbejde i gymnasieuddannelserne.
Lærerne fokuserer på eleverne
EVA’s undersøgelse viser, at lærerne i høj grad fokuserer på eleverne. Der er i de senere år kommet flere elever, og eleverne er blevet mere og mere forskellige. Det afspejler sig, jf. EVA’s undersøgelse i, at lærerne bruger mange ressourcer på at få elevtrivslen til at fungere. Det er væsentligt at sikre, at frafaldet bliver mindst muligt, og læring forudsætter, at eleverne har gode rammer at lære i. Det viser undersøgelsen, at det arbejder lærerne i høj grad på, sker.
GL er enig med undervisningsminister Christine Antorini i, at lærerne gerne vil samarbejde: ”Lærerteamene er et nyt lag i skolernes organisation. Rapporten viser, at gymnasielærerne gerne vil samarbejde om at skabe trivsel for eleverne og et godt læringsmiljø i klassen. Nogle skoler går et skridt videre og får sat faglig og pædagogisk udvikling på dagsordenen for teamsamarbejdet – og det giver et stort udbytte for lærerne og dermed et løft for undervisningen. Det vil jeg opfordre flere skoler til at arbejde med,” siger Christine Antorini i Undervisningsministeriets pressemeddelelse.
Man skal derfor være varsom med at konkludere, at gymnasielærerne ikke samarbejder om undervisningen, som EVA skriver i overskriften på sin pressemeddelelse. Samarbejde om eleverne er udgangspunktet for elevernes læring. Men dermed ikke sagt, at der ikke er behov for at styrke studieretningerne.
GL finder, at intentionerne med gymnasiereformen var rigtige. Men de store omvæltninger, gymnasieuddannelserne har været igennem, har ikke levnet nok fokus på at få det optimale ud af studieretningerne. Det har GL sammen med lederforeningerne gjort både den nuværende og tidligere undervisningsministre opmærksom på, og har foreslået ministeren et udviklingsprogram. Som GL’s formand Gorm Leschly udtrykker det, så venter vi på, at ministeren gør udviklingsprogrammet til sit.
GL mener nemlig, at det er væsentligt at studieretningsgymnasiet videreudvikles, og at der derigennem kommer yderligere fokus på udvikling af faglighed, fagligt samspil og studieretninger i uddannelsen, så intentionerne med gymnasiereformen kan blive ført ud i livet.
Hensigten med udviklingsprogrammet er at:
”rumme muligheder for et styrket fagligt samspil gennem udvikling af fag, faggrupper og studieretninger. Det kan ske gennem nye fagblokke eller gennem nye måder at afprøve færdigheder og faglighed i det enkelte fag eller i fagblokke.”
og ”styrke studieretningerne. Almen Studieforberedelse (AT) og studieområderne i hhx og htx åbnes for udviklingsprojekter, som fremmer relevant fagligt samspil i studieretninger og områder. Fx skal udviklingsarbejdet i Studieretningen styrkes gennem nye anvendelser af AT-timerammen til projekter omkring den enkelte studieretning.”
De overordnede konklusioner i EVA’s undersøgelse
Undersøgelsen ser på opgaver i samt organisering og udbytte af teamsamarbejdet i gymnasiet:
Ledere og lærere vurderer overordnet set, at det er lykkedes at opbygge velfungerende team.
Team fokuserer på elevtrivsel, klasserumskultur og fastholdelse: 62 % af lærerne fra det almene gymnasium og htx-lærerne vurderer, at de på dette felt får et stort udbytte af teamsamarbejdet; et udbytte som er til gavn for eleverne. 88 % af lærerne og 88 % af lederne svarer, at teamet har ansvaret for at sikre, at klassen fungerer godt socialt.
Knap så meget teamfokus på udvikling af studieretningerne: 35 % af lærerne svarer, at de i team udvikler studieretninger, 59 % af lederne svarer, at team har ansvar for at udvikle studieretninger.
Teamsamarbejdet skaber sparring og vidensdeling, styrker der faglige samspil på uddannelsen og giver sociale relationer: 77 % af lærerne er enige eller overvejende enige i, at teamsamarbejdet styrker sparring og vidensdeling. 78 % siger, at teamsamarbejdet styrker det flerfaglige samspil, og 64 - 68 % af lærerne på de tre uddannelser siger, at udbyttet af teamsamarbejdet er stort, når det gælder gode sociale relationer blandt lærere.
Knap så meget fagligt udbytte af teamsamarbejdet: 30 % af lærerne på stx samt 28 % og 49 % af lærerne på hhx og htx vurderer, at de har et stort fagligt udbytte af teamsamarbejdet. Flere lærere (46 %) mener, at det er relevant, at teamene løser opgaver om undervisningen, bl.a. om studieretningsfagenes samspil. Blandt lederne svarer 59 %, at teamet har ansvar for at samarbejde om studieretningerne, men interview med lederne viser, at de er klar over, at det ikke sker i praksis i det omfang de kunne ønske.
Faglig udvikling kræver ledelse: Det kræver ledelse hvis lærerteamene for alvor skal tage undervisningen på deres fælles arbejdsbord, viser evalueringen. Men lederne er typisk forsigtige med at udfordre lærernes autonomi – både på enkeltlærerniveau og teamniveau.
Faktorer der har betydning for lærernes samlede udbytte af teamsamarbejdet:
1. Der er fire lærere eller mere i hvert team
2. Teamet mødes både ud fra faste aftaler og efter behov
3. Teamet har været med til at beslutte hvilke opgaver og funktioner det skal varetage
4. Kvindelige lærere vurderer, at de har større udbytte af teamsamarbejdet
5. Lærerne på htx har større udbytte end lærerne på stx og hhx
Organisatoriske forskelle: Klasseteam (bestående af 1-3 kernelærere omkring en klasse, typisk for et år) er velegnede til fokus på elevtrivsel og er den dominerende, primære teamform for hhx og stx (82 % stx, 49 % hhx og 42 % htx). Vertikale team omkring en studieretning (større og permanente) er velegnede til at arbejde med mere langsigtede pædagogiske og faglige udviklingsopgaver og er den dominerende primære teamform på htx (46 % htx, 29 % hhx og 11 % stx). Herudover er der horisontale team, der går på tværs af klasser af samme årgang. Disse er mindst udbredt som primære teamformer, men meget anvendt som sekundære (faggruppeteam, ad hoc team mv.)
Metode
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og lærere på de gymnasiale uddannelser og på interview med ledere og lærere på seks skoler, der var udvalgt i forhold til type af teamorganisering, antal lærere i teamene, skolestørrelse og geografisk placering. Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 70 %, fordelt på 75 % for hhx, 75 % for htx og 66 % for stx.