Elevtid i praksis

​Det er hensigten at denne oversigt skal:

1) Bidrage til en større forståelse for begrebet elevtid i uddannelsesbekendtgørelserne – herunder elevtidens kobling til lærernes arbejdsopgave med at stille skriftlige opgaver, vejlede, rette og give tilbagemelding til den enkelte elev.

2) Give konkrete overordnede anbefalinger til hvordan elevtid kan gribes an ude på den enkelte skole samt til at få den enkelte lærer til at tilpasse arbejdsbyrden med det skriftlige arbejde med den afsatte elevtid.

3) Give anledning til at tillidsrepræsentanterne indbyrdes drøfter organiseringen af opgaveevalueringen i netværkene, herunder bl.a. konsekvenserne af de seneste regelændringer fra 2010. I den forbindelse møder sekretariatet gerne op for at svare på spørgsmål samt for at opbygge viden på området.

 

Oversigten bygger på følgende fire emner:

  1. Generelt om elevtid
  2. Den rektorfordelte elevtid
  3. Skellet mellem elevtid og uddannelsestid
  4. Bekendtgørelsen om elevtid og evaluering mv.

1. Generelt om elevtid
Som bekendt blev de fleste begreber i de gymnasiale love og bekendtgørelser justeret med reformen. De omhandler nu eleven og dennes indsats/tidsforbrug og ikke som før, lærerens tidsforbrug. Herunder elevtiden som blev indført som et udtryk for den tid en gennemsnitselev på det pågældende niveau skal bruge for at besvare en bestemt opgave. Skriftligt arbejde skal, både inden for de enkelte fag og på tværs af fag, på forskellig vis bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved blandt andet at udvikle elevens studieforberedende skrivekompetencer.

Uddannelsesbekendtgørelserne skelner for elevernes vedkommende mellem uddannelsestid og elevtid ved at eleverne ikke kan udføre elevtid i uddannelsestiden og omvendt. Denne skelnen mellem elevtid og uddannelsestid udelukker ikke at eleverne, som før reformen, også får trænet deres skriftlige kompetencer i den almindelige undervisning (uddannelsestiden). I 2010 kom der nye bestemmelser i bekendtgørelserne angående mulighed for obligatorisk elevtilstedeværelse i elevtiden, hvilket har gjort skellet mellem uddannelsestid og elevtid mere uigennemsigtigt.

Overordnet er det den enkelte lærers opgave at sikre at de givne opgaveforventninger til eleverne svarer til den afsatte elevtid.  

Når det gælder lærerens arbejde med opgaven, anbefaler GL at den enkelte lærer sørger for at den tid der bruges på udarbejdelsen og evalueringen af opgaven, står i et rimeligt forhold til den arbejdstid der afsættes til opgaveevalueringen.
GL anbefaler desuden at procedurer vedrørende elevernes skriftlige arbejde – herunder lærernes arbejde med opgaveevalueringen mv. - drøftes på den enkelte skole. Det er væsentligt at tillidsrepræsentanterne indbyrdes deler deres erfaringer med andre i GL’s regionale netværk.

 

2. Den rektorfordelte elevtid
Rektor har godt 25 pct. af elevtiden til fordeling på fag og forløb efter drøftelse med de involverede lærere. Vær opmærksom på at minimumsgrænsen for elevtid i hver af de gymnasiale uddannelser er blevet hævet med virkning fra skoleåret 2010/2011(jf. tabel 1 i bilaget). Der er stor forskel på hvordan den ledelsesfordelte elevtid/kursisttid håndteres på de enkelte skoler. I nogle tilfælde er der taget en principiel beslutning om fast fordeling, mens der i andre tilfælde løbende tages stilling til fordelingen. Der er ligeledes stor forskel på hvor meget den enkelte lærer inddrages i processen.

GL anbefaler at lærernes arbejde med elevernes skriftlige produkter bliver drøftet kollektivt. Målet for drøftelserne er klare beslutninger om mål, omfang og metode på den enkelte
skole. GL anbefaler desuden at elevtiden fordeles ved skoleårets start, så lærerne har mulighed for at planlægge årets arbejde og den ønskede progression.

Der findes eksempler på fag uden afsluttende, skriftlig standpunktskarakter, men med krav om skriftlige produkter i læreplanen hvor skolen ikke tildeler elevtid. Her opfordrer GL den enkelte lærer, faggruppe og TR til at være opmærksom på at skriftlighed i et fag som ikke indøves i uddannelsestiden, skal tildeles elevtid/kursisttid.

På hf-enkeltfag er der ikke fastsat et samlet minimumskursisttimetal da kursisterne netop kan nøjes med at tage enkelte fag. GL anbefaler for hf-enkeltfag at det sikres at kursister der gennemfører et fuldt forløb ikke får tildelt mindre kursisttid end det minimumsfastsatte i det 2-årige forløb.

3. Skel mellem elevtid og uddannelsestid
Med den seneste reformændring med virkning fra skoleåret 2010/11 blev det muligt for skolens leder at stille krav til eleverne om tilstedeværelse ved afvikling af skriftligt arbejde udmøntet i elevtid. Desuden blev der indført en pulje bestående af elevtid til elever med særlige behov, elever med særlige talenter samt til elever med behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. 

I den centrale overenskomstaftale for de almengymnasiale uddannelser er lærerens samlede arbejdstid i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde udmålt på baggrund af den afsatte elevtid. For den opgaveevaluering der ikke kræver samvær med eleverne eller andre lærere, administrerer lærerne selv, og dette arbejde kan ikke pålægges at blive udført på skolen. Det betyder omvendt at rektor kan kræve tilstedeværelse af den enkelte lærer i det omfang opgaveevalueringen kræver samvær med elever eller andre lærere.
Der findes ingen centrale overenskomstaftaler for sammenhængen mellem elevtid og lærernes tid til evaluering på det erhvervsgymnasiale område.

Både før reformen og i dag har eleverne trænet deres skriftlige kompetencer i den almindelige undervisning. Hertil kommer at reformen og de seneste ændringer i elevtiden medvirker til at udviske skellet mellem uddannelsestid og elevtid yderligere. Der er altså ikke noget i det nuværende system – hverken bekendtgørelse eller overenskomst – der hindrer at læreren anvender noget af tiden afsat til opgaveevaluering ved at være til stede med eleverne. Der er flere eksempler på at en del af elevtiden anvendes som en form for skriveværksted. GL mener at det er væsentligt at den enkelte lærer husker at den del af opgaveevalueringen der anvendes til tilstedeværelse og sparring med eleverne går fra tiden til at udforme opgaven og rette slutproduktet. Hvis rektor beslutter at dele af tiden til opgaveevaluering skal anvendes til eksempelvis processkrivning sammen med eleverne, er det afgørende at der fortsat er afsat tid til udformning af opgaveformulering mv., og at det står klart at der ikke kan ske evaluering af slutproduktet på samme vis som ved mere traditionel anvendelse af tiden til opgaveevaluering. Alt efter fordelingen af tiden kan der tænkes løsninger hvor eleverne afleverer et skriftligt produkt gruppevis hvor alene nogle opgaver, men ikke alle, rettes traditionelt, eller hvor der slet ikke sker en traditionel evaluering af det færdige produkt. Det er vigtigt at skabe retningslinjer på skolen, således at det ikke er den enkelte lærer der skal håndtere denne problemstilling.

 

4. Bekendtgørelsen om elevtid og evaluering mv. 

Krav om elevtid
I alt er der bekendtgørelsesfastsatte krav der binder fordelingen af knap 75 % af den samlede elevtid på de gymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsen åbner for muligheden af at tildele enkelte elever flere timer end det øvre timeantal i særlige tilfælde. Eksempler herpå er elever med flere end de bekendtgørelsesfastsatte A-niveau fag, eller elever der skifter fag, studieretning eller uddannelse. Det minimale timetal for eleverne skal overholdes. Herudover er fastsat en særlig pulje elevtid til elever med særlige forudsætninger og særlige udfordringer samt elever der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. 

Elevtidsrammen er forskellig for de gymnasiale uddannelser:

Tabel 1

Elevtid pr. elev over hele uddannelsesforløbet

Minimum i den særlige pulje pr. elev pr. år

Stx

605-655

3

Hhx

610-635

3

Htx

745-795

7

Hf

360-460

3

Enkeltfag

Ingen ramme

 

Der er som nævnt bindinger for elevtidsrammen til visse fag og niveauer mv. Af bekendtgørelsen for stx fremgår det at mindst 25 pct. af al elevtid skal anvendes til dansk og fremmedsprog, disse fags samspil indbyrdes samt sammen med andre fag, og yderligere mindst 25 pct. på matematik og naturvidenskabelige fag, disse fags samspil indbyrdes og sammen med andre fag. I øvrige fremgår det at det er skolens leder der beslutter, efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende kursisttid/elevtid fordeles.

Man skal desuden være opmærksom på at de interne prøver, såsom årsprøver, ikke er en del af elevtiden, men en del af uddannelsestiden (det såkaldte 7-procentbånd).

Af uddannelsesbekendtgørelserne fremgår det at den særlige pulje elevtimer fordeles efter skolens leders beslutning til elever med særlige behov, til elever med særlige talenter, og til elever der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolen faglig vejledning i nødvendigt omfang.

Se også: Uddannelsesbekendtgørelserne med tilhørende vejledninger

For de konkrete regler for elevernes skriftlige arbejde se:                           
§§ 70-82 i htx uddannelsesbekendtgørelsen.
§§ 74-85 i hhx uddannelsesbekendtgørelsen.
§§ 90-102 i stx uddannelsesbekendtgørelsen.
§§ 50-59 i 2-års hf bekendtgørelsen.
§§ 40-48 i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

Evaluering af elevernes skriftlige arbejde
Afhængigt af den enkelte opgaves formål i undervisningen træffes beslutning om hvordan opgaven skal evalueres, så evalueringen har et klart fokus, er en integreret del af undervisningsprocessen og bidrager til progressionen i undervisningen. Der bør være en sammenhæng mellem formålet med den konkrete opgave og den mest hensigtsmæssige evalueringsform. Det er derfor ikke hensigten at alle skriftlige opgaver skal evalueres på samme måde. I bekendtgørelsen er nævnt en række evalueringsformer der skal sikre en fleksibilitet i opgaveevalueringen.

Følgende fire former nævnes:

1.    Retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder årsprøver. Dette er primært tænkt til at sikre den løbende interne evaluering af elevernes forudsætninger og udbytte af undervisningen.

2.    Retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder terminsprøver.

3.    Kommentering af delvist færdige, skriftlige arbejder i en processkrivning.

4.    Samtaler med elever eller elevgrupper. Dette indebærer at tilbagelevering kan have form af mundtlig samtale med vejledning til udvikling og forbedring af elevernes forståelse af de emner og den formidling der er omfattet af det skriftlige arbejde.

Balancen, progressionen og sammenhængen i og mellem de forskellige evalueringsformer er så vidt vides kun meget få steder drøftet kollektivt i faggrupper, lærerteam og lærerforsamlinger eller på lærermøder. Det har ofte efterladt den enkelte lærer i en noget uoverskuelig situation mht. omfang og retning for arbejdet med elevernes skriftlige kompetencer.

Se også: Undervisningsministeriets evaluering af det skriftlige arbejde 

Overenskomsten om elevtid og evaluering mv.

Sammenhængen mellem lærernes tid til evaluering og elevtid
Der findes ingen centrale overenskomstaftaler for sammenhængen mellem elevtid og lærernes tid til evaluering på det erhvervsgymnasiale område. Lærernes tid til evaluering aftales lokalt på den enkelte skole mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed, får den enkelte lærer medgået tid (jf. § 7).

I overenskomsten på det almengymnasiale område (jf. § 23) er der tidsbestemmelser for lærerens arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde. Overordnet honoreres lærerne med 0,10 arbejdstime pr. times elevtid.

For større skriftlige opgaver der kræver vejledning, ydes der 0,15 time inkl. vejledning. Dette gælder fx studieretningsprojekt, dansk-/historieopgave, større skriftlig opgave og eksamensprojekt på hf.

Ud over den i bekend​tgørelsen udmeldte elevtid, er det i overenskomsten aftalt at uddannelsestiden til studieretningsprojektet, eksamensprojektet på hf, den større skriftlige opgave på hf samt termins- og årsprøver betragtes som elevtid når man beregner arbejdstid til læreren. I overenskomsten findes der også særlige bestemmelser for evaluering af gruppeopgaver og evaluering af flerfaglige opgaver.

Se: Bestemmelserne i overenskomsten for lærere på de almengymnasiale uddannelser. Se § 23 Opgaveevaluering

 

Nye links til UVM.dk

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Love-og-regler-for-gymnasiale-uddannelser/Uddannelsesbekendtgoerelser-for-de-gymnasiale-uddannelser 

(Opdateret januar 2011)

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: