Landets gymnasielærere skal have gode muligheder for at suge den nyeste forskning og udvikling til sig. Det er afgørende for kvaliteten i undervisningen, og det er med til at sikre, at eleverne møder de seneste faglige og pædagogiske landvindinger. Derfor må skolerne afsætte midler til at øge og styrke efteruddannelsesindsatsen.

I dag har lærerne krav på at få udarbejdet en individuel plan for deres kom­petenceudvikling. Det skal ske som led i den årlige medarbejderudviklings­samtale (MUS). Samarbejdsudval­get på skolen (SU/MIO) skal fastlægge principperne og retningslinjerne for skolens indsats for at udvikle medar­bejdernes kompetencer.

Begge redskaber skal anvendes bedre på skolerne. Vi skal have sat gang i en målrettet og systematisk proces, hvor lærere og ledelser sætter sig sammen og formulerer strategier og planer for både den individuelle og skolebaserede kom­petenceudvikling. Principper for – og bevillinger til - efteruddannelse skal være tydelige og synlige for alle på skolerne.

Efteruddannelse er en del af arbejdet og betales naturligvis af skolerne. Egenbetaling er helt uacceptabel.

Efteruddannelse skal tænkes ind i planlægningen fra skoleårets start så den ikke medfører overarbejde til lærerne. Dette fremgår i øvrigt af den nye overenskomst på stx/hf, hvor efteruddannelse skal indgå i lærernes forskudsopgørelse.

GL lægger vægt på, at skolerne afsætter tid og penge til at styrke indsatsen for at fremme gymnasielærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Denne udtalelse er vedtaget af GL's repræsentantskab 29. november 2011.