Efteruddannelse og kompetenceudvikling for gymnasielærere

Høj kvalitet i gymnasieuddannelserne forudsætter, at lærerne er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og opdaterede. Nye elev- og kursistgrupper, politisk ønske om differentieret, elevtilpasset og anvendelsesorienteret undervisning og ny viden om virkningsfuld undervisning stiller nye krav til lærernes kompetencer. Derfor er der et stadigt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af gymnasielærerne. Samtidig er der gode muligheder for at vedligeholde og udbygge sine kompetencer centralt i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser og dermed fastholde og rekruttere dygtige lærere.

Tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget har en vigtig rolle for udmøntningen af kompetenceudvikling og efteruddannelse på skolen. Der findes en række centralt aftalte regler og retningslinjer på området, men de skal udfoldes lokalt, hvis mulighederne for kompetenceudvikling skal blive til virkelighed.

GL har udarbejdet en række undersøgelser af, hvordan efteruddannelse og kompetenceudvikling udfoldes og opleves lokalt; fx hvor mange dage en lærer typisk er af sted på efteruddannelse, hvem der godkender og betaler for kurserne, hvad der kendetegner den gode kompetenceudvikling og efteruddannelse og meget mere. Læs mere om undersøgelserne her.

I det følgende kan du få svar på nogle almindelige spørgsmål om efteruddannelse, og du kan læse mere, både om regelgrundlaget og om GL's undersøgelser ved at følge de forskellige link.

Hvor meget efteruddannelse har jeg ret til?

Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået en aftale om kompetenceudvikling (se Finansministeriets cirkulære af 25/2 2014). Aftalen lægger grunden for kompetenceudvikling og efteruddannelse på arbejdspladser i statens regi, herunder de gymnasiale uddannelser. Formålet med aftalen er at forpligte både ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudviklingsindsats, herunder en indsats for efter- og videreuddannelse.

Det fremgår af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere. Lederen skal fastlægge rammer og give mulighed for kompetenceudvikling, mens medarbejderen aktivt skal arbejde for at nå de aftalte mål. Kompetenceudvikling er således en ret – og en pligt. Kompetenceudvikling kan ske både gennem det daglige arbejde og ved deltagelse i efter- og videreuddannelse. De statslige arbejdspladser og deres ansatte er ikke ens. Der er bl.a. af den grund ikke sat timer eller kroner på omfanget af kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. Der er derfor ikke en bestemt mængde, man har ret til, men institutionen er forpligtet til at have retningslinjer for indsatsen.

En undersøgelse foretaget af GL i 2011, viser, at lærerne bruger i gennemsnit seks dage om året på efteruddannelse. Disse seks dage indbefatter både kurser, temadage, konferencer, pædagogiske dage mm., mens pædagogikumkandidater er trukket ud af undersøgelsen. Der er store individuelle forskelle, og ca. 40 % af lærerne har været på ingen eller max. tre dages efteruddannelse i løbet af et år. Det er essentielt, at alle får tilgodeset behov og ønsker for at vedligeholde og udbygge deres kompetencer, og det er også en af pointerne i aftalen om kompetenceudvikling.

Hvem betaler min efteruddannelse?

Det er arbejdsgiveren, der betaler for aftalt efteruddannelse. I begge de overenskomster der er relevante for gymnasielærere, er der særlige bilag der uddyber og præciserer kompetenceaftalens bestemmelser. I overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere vedr. gymnasieskoler mv. (GL-overenskomsten) er det bilag 4, Lønsystem og kompetenceudvikling. I overenskomsten for akademikere i staten (AC-Fællesoverenskomsten) er det bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. Af overenskomstbilagene og aftalen om kompetenceudvikling fremgår det at omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgiveren.

Skal efteruddannelse foregå i arbejdstiden?

Efteruddannelse og kompetenceudvikling foregår normalt i arbejdstiden. Det fremgår af overenskomsternes bilag om kompetenceudvikling (GL-overenskomsten  bilag 4 og AC-Fællesoverenskomsten bilag 7). Er der tale om egentlig videreuddannelse, kan medarbejder og skole aftale i hvilken grad videreuddannelsen kan foregå i arbejdstiden.

MUS og efteruddannelse

Det er aftalt for alle statsligt ansatte, at der skal holdes årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), og det er aftalt i overenskomsterne, at man som gymnasielærer skal have en skriftlig udviklingsplan ved den årlige MUS-samtale. Udviklingsplanen skal indeholde målsætninger for den enkeltes kompetenceudvikling, og den skal anvise konkrete aktiviteter for at nå målene.

Samarbejdsudvalget og efteruddannelse

Samarbejdsudvalget har en central rolle ift. efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om kompetenceudvikling.

Samarbejdsudvalget skal:

  1. Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats på skolen / i institutionen.
  2. Drøfte principperne for tilrettelæggelsen af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling og behovet for at iværksætte
    efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.
  3. Fastlægge principper og retningslinjer for anvendelse af midler fra Kompetencefonden.
  4. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og opfølgning på udviklingsmålene.

Samarbejdsudvalget er ifølge aftalen ansvarlig for at foretage en årlig evaluering af arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Endelig fastslår aftalen at der - såfremt en af de lokale parter fremsætter ønske herom - skal etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.

SU-systemets rolle i forbindelse med arbejdspladsens kompetenceindsats fremhæves også i bilag til de to overenskomster, der er relevante for gymnasielærere. I overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere vedr. gymnasieskoler mv. (GL-overenskomsten) er det bilag 4, Lønsystem og kompetenceudvikling. I overenskomsten for akademikere i staten (AC-Fællesoverenskomsten) er det bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. 

Der findes et særligt Kompetencesekretariat som kan give den enkelte institution rådgivning og økonomisk støtte til at arbejde med kompetenceudvikling.

Gode råd om efteruddannelse

Gode råd om efteruddannelse til dig som lærer

  • Søg den efteruddannelse du har behov for. Hvis ikke du søger, ved ledelsen ikke at behovet er der.
  • Hvis ikke ledelsen bringer efteruddannelse op på MUS, så tag det selv op.
  • Tag flere kolleger af sted på efteruddannelse, når det er relevant. Det giver ofte bedre mulighed for at omsætte efteruddannelsen til praksis.

Gode råd om efteruddannelse til TR og SU-repræsentanter

  • Skab gode retningslinjer for kompetenceudviklingen på skolen / institutionen, og sørg for at de er kendt blandt medarbejderne.
  • Skab gode retningslinjer for MUS, og inddrag kompetenceudvikling i retningslinjerne.
  • Overvej om der skal nedsættes et efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.
  • Skab synlighed om efteruddannelse, hvilken efter- og videreuddannelse der søges, og hvad der bevilliges.

Gode råd om efteruddannelse til ledelsen

  • Lad kompetenceudvikling være et centralt emne i SU-arbejdet.
  • Planlæg efteruddannelse fra årets start, og skab plads i opgaveporteføljen. Alle lærere har jævnligt behov for kompetenceudvikling.
  • Skab plads i skemaet til efteruddannelse. Selvom der er plads til efteruddannelse i årets opgaveportefølje, kan det kræve ledelsesopbakning og administrativ støtte at få plads i hverdagen.
  • Tag efteruddannelse op på MUS.

Undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse 2013

GL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde, men også at mange lærere ikke søger efteruddannelse på grund af tids- og arbejdspres.

Læs undersøgelsen af gymnasielærernes efteruddannelse 2013 her.

Undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse 2011

Download undersøgelsen fra 2011

GL's anbefalinger om lærernes efteruddannelse (Det hurtige overblik)

Udtalelse fra GL's repræsentantskab 29. november 2011: Styrk gymnasielærernes efteruddannelse 

 

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; Efteruddannelse
Interessent:  
Artikeltype:  

 Artikler om efteruddannelse på Gymnasieskolen.dk

 

 

Rektorformand: Vi skal blive bedre til at gå i dialog med lærernehttp://gymnasieskolen.dk/rektorformand-vi-skal-blive-bedre-til-g%C3%A5-i-dialog-med-l%C3%A6rerne, http://gymnasieskolen.dk/rektorformand-vi-skal-blive-bedre-til-g%C3%A5-i-dialog-med-l%C3%A6rerneRektorformand: Vi skal blive bedre til at gå i dialog med lærerne09-10-2014 07:54:26Der er håb forude, for alle de lærere, der ikke har en kompetenceudviklingsplan, mener Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Ifølge hende har lederne været for tilbageholdende i forhold til lærernes efteruddannelsesplaner, men overenskomsten kan ændre på det.
Skoler bryder overenskomstkrav for efteruddannelsehttp://gymnasieskolen.dk/skoler-bryder-overenskomstkrav-efteruddannelse, http://gymnasieskolen.dk/skoler-bryder-overenskomstkrav-efteruddannelseSkoler bryder overenskomstkrav for efteruddannelse02-10-2014 05:48:17Mange skoler laver ikke individuelle planer for hver enkel lærers kompetenceudvikling. Samtidig er der stor forskel på skolernes strategi for kompetenceudvikling. Skolerne bør stramme op, mener GL.
Skoler bryder overenskomstkrav for efteruddannelsehttp://gymnasieskolen.dk/skoler-bryder-overenskomstkrav-efteruddannelse, http://gymnasieskolen.dk/skoler-bryder-overenskomstkrav-efteruddannelseSkoler bryder overenskomstkrav for efteruddannelse01-10-2014 22:00:00Mange skoler laver ikke individuelle planer for hver enkel lærers kompetenceudvikling. Samtidig er der stor forskel på skolernes strategi for kompetenceudvikling. Skolerne bør stramme op, mener GL.
VUC-lederne: Behov for mere efteruddannelsehttp://gymnasieskolen.dk/vuc-lederne-behov-mere-efteruddannelse, http://gymnasieskolen.dk/vuc-lederne-behov-mere-efteruddannelseVUC-lederne: Behov for mere efteruddannelse17-06-2014 08:42:33Yngre og mere udfordrende kursister på VUC gør det nødvendigt med mere efteruddannelse til lærerne, mener formand for VUC’s Lederforening.
Lærere efteruddanner sig på Folkemødethttp://gymnasieskolen.dk/l%C3%A6rere-efteruddanner-sig-p%C3%A5-folkem%C3%B8det, http://gymnasieskolen.dk/l%C3%A6rere-efteruddanner-sig-p%C3%A5-folkem%C3%B8detLærere efteruddanner sig på Folkemødet14-06-2014 09:35:42Samfundsfagslærere fra Cph West har taget på efteruddannelse på Folkemødet. Det giver både tid til faglig sparring og input, fortæller de.
Forskere: Ledere i gymnasiet mangler didaktiske kompetencerhttp://gymnasieskolen.dk/forskere-ledere-i-gymnasiet-mangler-didaktiske-kompetencer, http://gymnasieskolen.dk/forskere-ledere-i-gymnasiet-mangler-didaktiske-kompetencerForskere: Ledere i gymnasiet mangler didaktiske kompetencer13-03-2014 08:56:09Få gymnasieledere overværer systematisk lærernes undervisning. Lederne er ikke rustet til opgaven og har brug for efteruddannelse, siger uddannelsesforskere.
Forkælelse til lærerne efter OK 13http://gymnasieskolen.dk/fork%C3%A6lelse-til-l%C3%A6rerne-efter-ok-13, http://gymnasieskolen.dk/fork%C3%A6lelse-til-l%C3%A6rerne-efter-ok-13Forkælelse til lærerne efter OK 1306-02-2014 07:26:59Fælles efteruddannelse rykker mest, mener de på Cph West. De har opprioriteret efteruddannelse efter OK 13, for at det fortsat skal være attraktivt at være gymnasielærer.
Uddannelsesforsker: Efteruddannelse på skoler er ikke nokhttp://gymnasieskolen.dk/uddannelsesforsker-efteruddannelse-p%C3%A5-skoler-er-ikke-nok, http://gymnasieskolen.dk/uddannelsesforsker-efteruddannelse-p%C3%A5-skoler-er-ikke-nokUddannelsesforsker: Efteruddannelse på skoler er ikke nok11-12-2013 07:31:46En tredjedel af landets gymnasielærere deltager kun i efteruddannelseskurser, som foregår på deres egen skole. Tendensen er bekymrende, mener uddannelsesforsker.
Nye lærere svigter faglige foreningerhttp://gymnasieskolen.dk/nye-l%C3%A6rere-svigter-faglige-foreninger, http://gymnasieskolen.dk/nye-l%C3%A6rere-svigter-faglige-foreningerNye lærere svigter faglige foreninger20-11-2013 07:39:12Hver tredje nye gymnasielærer melder sig ikke ind i en faglig forening. Konsekvensen kan blive færre efteruddannelseskurser og en svækket rolle som fagpolitisk talerør, erkender foreningerne.
Lærere vil have faglig inspirationhttp://gymnasieskolen.dk/l%C3%A6rere-vil-have-faglig-inspiration, http://gymnasieskolen.dk/l%C3%A6rere-vil-have-faglig-inspirationLærere vil have faglig inspiration13-11-2013 12:00:29Efteruddannelseskurser og faglig opdatering. Det er de tilbud i de faglige foreninger, gymnasielærerne benytter sig mest af.

FOKUSOMRÅDER

 

 

Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/loenogans/nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspxNy gymnasielærerInformation for dig som er ny gymnasielærer
GL's 125 års jubilæumskonferencehttp://sp2013.gl.org/arrangementer/Sider/Elevernes-laering-laerernes-undervisning-GLs-jubilaeumskonference.aspx, http://sp2013.gl.org/arrangementer/Sider/Elevernes-laering-laerernes-undervisning-GLs-jubilaeumskonference.aspxGL's 125 års jubilæumskonferenceMasser af spændende oplæg og debat.
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
GL's debatindlæghttp://sp2013.gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspx, http://gl.org/politik/debat/Sider/Hjem.aspxGL's debatindlægGL's politik og holdninger
GL-E kurserhttp://sp2013.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspx, http://www.gl.org/GLE/Sider/Hjem.aspxGL-E kurserKurser for gymnasielærere
Overenskomst 2015http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspx, http://sp2013.gl.org/loenogans/overenskomst/OK15/Sider/Hjem.aspxOverenskomst 2015Få en oversigt over OK15 her
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater