Efteruddannelse og kompetenceudvikling for gymnasielærere

​​​​Indhold

Høj kvalitet i gymnasieuddannelserne forudsætter, at lærerne er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og opdaterede. Der stilles løbende nye krav til lærernes kompetencer. Derfor er der et stadigt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af gymnasielærerne. Samtidig er der gode muligheder for at vedligeholde og udbygge sine kompetencer centralt i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser og dermed fastholde og rekruttere dygtige lærere.

Tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget har en vigtig rolle for udmøntningen af kompetenceudvikling og efteruddannelse på skolen. Der findes en række centralt aftalte regler og retningslinjer på området, men de skal udfoldes lokalt, hvis mulighederne for kompetenceudvikling skal blive til virkelighed.

GL har udarbejdet en række undersøgelser af, hvordan efteruddannelse og kompetenceudvikling udfoldes og opleves lokalt; fx hvor mange dage en lærer typisk er af sted på efteruddannelse, hvem der godkender og betaler for kurserne, hvad der kendetegner den gode kompetenceudvikling og efteruddannelse og meget mere. Læs mere om undersøgelserne her.

I det følgende kan du få svar på nogle almindelige spørgsmål om efteruddannelse, og du kan læse mere, både om regelgrundlaget og om GL's undersøgelser ved at følge de forskellige link.

Hvor meget efteruddannelse har jeg ret til?

Moderniseringsstyrelsen og centralorganisationerne har indgået en aftale om kompetenceudvikling (se Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 15/6 2015). De statslige arbejdspladser og deres ansatte er ikke ens. Der er bl.a. af den grund ikke sat timer eller kroner på omfanget af kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. Der er derfor ikke en bestemt mængde, man har ret til, men institutionen er forpligtet til at have retningslinjer for indsatsen.

I begge de overenskomster der er relevante for gymnasielærere, er der særlige bilag der uddyber og præciserer kompetenceaftalens bestemmelser. I overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere vedr. gymnasieskoler mv. (GL-overenskomsten) er det bilag 4, Lønsystem og kompetenceudvikling. I overenskomsten for akademikere i staten (AC-Fællesoverenskomsten) er det bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. Det fremgår her, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere. Kompetenceudvikling er således både en ret og en pligt. Kompetenceudvikling kan ske både gennem det daglige arbejde og ved deltagelse i efter- og videreuddannelse.

GLs undersøgelser af lærernes efteruddannelse viser, at lærerne bruger i gennemsnit ca. fem dage om året på efteruddannelse. Der er dog store individuelle forskelle.

Hvem betaler min efteruddannelse?

Det er arbejdsgiveren, der betaler for aftalt efteruddannelse. Det fremgår af GL-overenskomsten bilag 4, Lønsystem og kompetenceudvikling og AC-Fællesoverenskomsten bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. 

Skal efteruddannelse foregå i arbejdstiden?

Efteruddannelse og kompetenceudvikling foregår normalt i arbejdstiden. Det fremgår af overenskomsternes bilag om kompetenceudvikling (GL-overenskomsten  bilag 4 og AC-Fællesoverenskomsten bilag 7). Er der tale om egentlig videreuddannelse, kan medarbejder og skole aftale i hvilken grad videreuddannelsen kan foregå i arbejdstiden.

MUS og efteruddannelse

Det er aftalt for alle statsligt ansatte, at der skal holdes årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), og det er aftalt i overenskomsterne, at man som gymnasielærer skal have en skriftlig udviklingsplan ved den årlige MUS-samtale. Udviklingsplanen skal indeholde målsætninger for den enkeltes kompetenceudvikling, og den skal anvise konkrete aktiviteter for at nå målene.

Samarbejdsudvalget og efteruddannelse

Samarbejdsudvalget har en central rolle ift. efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår af overenskomsternes bilag om kompetenceudvikling.

Samarbejdsudvalget skal:

  1. Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats på skolen / i institutionen - herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden.
  2. Drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af
    efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.
  3. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.

Samarbejdsudvalget er ifølge aftalen ansvarlig for at foretage en årlig evaluering af arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Endelig fastslår aftalen at der - såfremt en af de lokale parter fremsætter ønske herom - skal etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.   

Der findes et særligt Kompetencesekretariat som kan give den enkelte institution rådgivning og økonomisk støtte til at arbejde med kompetenceudvikling.

Gode råd om efteruddannelse

Gode råd om efteruddannelse til dig som lærer

  • Søg den efteruddannelse du har behov for. Hvis ikke du søger, ved ledelsen ikke at behovet er der.
  • Hvis ikke ledelsen bringer efteruddannelse op på MUS, så tag det selv op.
  • Tag flere kolleger af sted på efteruddannelse, når det er relevant. Det giver ofte bedre mulighed for at omsætte efteruddannelsen til praksis.

Gode råd om efteruddannelse til TR og SU-repræsentanter

  • Skab gode retningslinjer for kompetenceudviklingen på skolen / institutionen, og sørg for at de er kendt blandt medarbejderne.
  • Skab gode retningslinjer for MUS, og inddrag kompetenceudvikling i retningslinjerne.
  • Overvej om der skal nedsættes et efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.
  • Skab synlighed om efteruddannelse, hvilken efter- og videreuddannelse der søges, og hvad der bevilliges.

Gode råd om efteruddannelse til ledelsen

  • Lad kompetenceudvikling være et centralt emne i SU-arbejdet.
  • Planlæg efteruddannelse fra årets start, og skab plads i opgaveporteføljen. Alle lærere har jævnligt behov for kompetenceudvikling.
  • Skab plads i skemaet til efteruddannelse. Selvom der er plads til efteruddannelse i årets opgaveportefølje, kan det kræve ledelsesopbakning og administrativ støtte at få plads i hverdagen.
  • Tag efteruddannelse op på MUS.

Undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Læs undersøgelsen af gymnasielærernes efteruddannelse 2016 her.

Undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse 2013

Læs undersøgelsen af gymnasielærernes efteruddannelse 2013 her.

Undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse 2011

Download undersøgelsen fra 2011

GL's anbefalinger om lærernes efteruddannelse (Det hurtige overblik)

Udtalelse fra GL's repræsentantskab 29. november 2011: Styrk gymnasielærernes efteruddannelse 

 

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; Efteruddannelse
Interessent:  
Artikeltype:  

 Artikler om efteruddannelse på Gymnasieskolen.dk

 

 

”Vi spænder livremmen ind på kurser”http://www.gl.org/Lists/Gymnasieskolen/DispForm.aspx?ID=1629”Vi spænder livremmen ind på kurser”10-02-2017 09:28:51På Tørring Gymnasium betyder nedskæringerne, at efteruddannelsen er halveret i en toårig periode. Vi kan leve med det, siger tillidsrepræsentant Lone Brun Jakobsen.
På sommerkursus med Nordspråk på Gotlandhttp://www.gl.org/Lists/Gymnasieskolen/DispForm.aspx?ID=1401På sommerkursus med Nordspråk på Gotland29-08-2016 04:16:06Hvad er det, der bevirker, at man kan få ca. 30 lærere (overvejende kvinder) fra de nordiske lande til at mødes til efteruddannelseskursus i sommerferien? Ganske vist var kurset placeret på den smukke og historisk interessante ø Gotland, - men alligevel?
Gymnasiereform skaber behov for efteruddannelsehttp://www.gl.org/Lists/Gymnasieskolen/DispForm.aspx?ID=1389Gymnasiereform skaber behov for efteruddannelse21-08-2016 20:00:14Nye tiltag og krav i gymnasiereformen betyder, at en del gymnasielærere skal på efteruddannelse, vurderer tre faglige foreninger.
Lærere: Øget digitalisering kræver efteruddannelsehttp://www.gl.org/Lists/Gymnasieskolen/DispForm.aspx?ID=1326Lærere: Øget digitalisering kræver efteruddannelse01-06-2016 10:28:34Regeringen vil have større fokus på digitalisering i alle fag. Det vil kræve mere efteruddannelse, mener tre faglige foreninger.
Ud og se – Om et helt særligt kursus i udlandethttp://www.gl.org/Lists/Gymnasieskolen/DispForm.aspx?ID=702Ud og se – Om et helt særligt kursus i udlandet12-01-2015 06:31:40Inden for undervisningsverdenen kan vi alle sammen godt lide ideen om kurser og efteruddannelse.<br />Ingen vil påstå, at det ikke er vigtigt at følge med i udviklingen inden for ens fagområde, og det kan også give et tiltrængt afbræk. Men ofte er virkeligheden en anden: Man stæser rundt i hverdagen og har så rigeligt at se til med de daglige lektioner og afleveringer, at bare tanken om at søge et kursus virker uoverskuelig. Eller man kommer rent faktisk af sted, men må efterfølgende sande, at de mange guldkorn, som man sad og fik serveret via powerpoints i rigelige mængder, ikke rigtig sætter sig til noget konkret og varigt. Snart er det hele glemt i farten.