Gymnasielærernes efteruddannelse 2013

Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde - det viser denne undersøgelse af lærernes efteruddannelse.

I 2011 gennemførte GL en lignende undersøgelse af lærernes efteruddannelse. Undersøgelsen viste bl.a. at skolerne kun i meget begrænset omfang arbejder med lærernes kompetenceudvikling, fx i form af MUS, skønt skolerne har både midler og forpligtigelse til at sikre lærernes kompetenceudvikling.

Gymnasielærernes kompetenceudvikling og skolernes arbejde med kompetenceudvikling er central for kvalitet og udvikling i gymnasieuddannelserne. For at uddybe de muligheder og dilemmaer undersøgelsen rejser i forhold til skolernes arbejde med kompetenceudvikling, opfølges denne spørgeskemaundersøgelse af fokusgruppeinterviews på en række skoler.

Hent undersøgelsen her:

Gymnasielærernes efteruddannelse 2013 - spørgeskemaundersøgelse.pdf 

Konklusioner fra undersøgelsen

  • Gymnasielærere deltager i efteruddannelse og får den i hovedreglen bevilliget og finansieret af arbejdsgiver.
    • Tre ud af fire gymnasielærere deltog i efteruddannelse eller udviklingsprojekter i 2012/2013.
    • Kun 13 % har ikke deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter de sidste tre år. Til sammenligning har 43 % af DM's medlemmer ikke deltaget i efteruddannelse de sidste tre år.
    • 82 % af efteruddannelsen finansieres af arbejdsgiver.
    • Kun få får afslag, 82 % af de kurser lærerne søger, bliver bevilliget af skolerne.
    • Niveauet for efteruddannelse er uændret siden 2011.
  • Lærerne vil helst have efteruddannelse der er tæt knyttet til fag og undervisning – og får det.
  • Efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til arbejdet og større arbejdsglæde.
  • OK13 påvirker ikke lærernes forventning til efteruddannelsesniveauet i 2013/2014.
  • Hver tredje efteruddannelsesdag foregår på egen skole.
  • Efteruddannelse består især af korte kurser. Faste normer, tradition og manglende fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen bremser for mere omfattende efteruddannelse.
    • 69 % havde to til seks dages efteruddannelse i løbet af 2012/2013.
  • Lærere på erhvervsgymnasier deltager mindre i efteruddannelse end gennemsnittet. Lærere der underviser på stx og hf, herunder hf på VUC, deltager lige meget i efteruddannelse.
  • Lærerne søger ikke den efteruddannelse de ønsker.
    • Seks ud af ti lærere har indenfor de sidste tre skoleår undladt at søge kurser de gerne ville have været på.
    • 40 % undlader at søge fordi de regner med at få afslag.
  • Efteruddannelsen medfører ikke konkrete ændringer i fx opgaver og løn.
    • Kun 40 % angiver at undervisningen ændres.
    • 14 % angiver specifikt at efteruddannelsen ikke påvirker arbejdet.
    • Kun i enkelte tilfælde betyder efteruddannelsen nyt job, karrierespring eller højere løn.
  • Mangel på tid angives som væsentligste barriere for efteruddannelse.
Emner: Efteruddannelse; Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype: Undersøgelse; Notat