Sprog er godt for hjernen

Tirsdag den 25. oktober 2016 afleverede den af GL nedsatte Tænketank om Sprog sine ti anbefalinger til undervisningsminister Ellen Trane Nørby ved en konference i Landstingssalen på Christiansborg. Ministeren tog godt imod anbefalingerne, som hun mente kunne og skulle indgå i arbejdet med en national sprogstrategi. Ministeren sagde, "Tænketankens anbefalinger er spændende. Jeg vil glæde mig til at tage dem med videre."

Ministeren.png 

Ministeren mente, at vi i Danmark skal trykke på sprogspeederen og have fokus fra abc til ph.d. Hun sagde bl.a., at det i en global verden er vigtigt, at de unge kan bruge de sprog, de har lært. Sprogene må ikke visne hen. Det er samtidig vigtigt, at vi bliver langt bedre til at fortælle børn og unge, hvorfor det er vigtigt at kunne flere sprog.

Det første spørgsmål til ministeren​ handlede om spansk, som gymnasielæreren fra Helsingør mente, blev vingeskudt.

 Vingeskudt spansk.png

Også det næste spørgsmål kom fra en spansklærer, hvor Helene Caprani ønskede at vide, hvorfor ministeren fandt, at fortsættersprog er bedre end begyndersprog. Caprani mente, at man burde koble begyndersprogene til studieretningerne.

Caprani.png 

Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, spurgte ministeren, hvorfor man ikke gjorde det obligatorisk med tre fremmedsprog.

Joern Lund.png 

Ministeren svarede, at hun "ikke er bekymret for spansk, men for kinesisk og italiensk. De sprog har vi også brug for." Hun mente ikke, at alle elever skulle have tre sprog.

Herefter overtog områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, Camilla Hutters, talerstolen og gennemgik udviklingen i sprogkompetencer siden 2005-reformen. Hutters præciserede, hvad EVA fandt​, der burde være opmærksomhedspunkter fremadrettet, fx: hvordan gør man sprog relevant og meningsfuldt for flere elever, hvordan kan sprogfagene indgå i et meningsfuldt samspil med de øvrige fag, og hvordan kan elevernes valg af sprog kvalificeres i overgangene?

​Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri fremhævede sprogs store betydning for erhvervslivet, og fortalte bl.a., at 15% af DI's medlemsvirksomheder har tabt ordrer pga. manglende sprogkompetencer. Virksomhederne har brug for, at medarbejderne kan kommunikere på kundernes lokale sprog. Sprog er billetten til verden. Undgå sprogspild, var Charlotte Rønhofs afsluttende opfordring.

Medlem af Sprogtænketanken og af bestyrelsen for Spansklærerforeningen, Niels Leifer, udfordrede Charlotte Rønhof og ville vide, om det var DI, der stod bag, at spansk klemmes i reformen.

​Også en spørger fra Københavns Universitet udfordrede Rønhof, idet hun mente, at DI ikke præciserede, at de talte på industriens vegne og ikke på hele arbejdsmarkedets vegne​:

KU om DI ansvar.jpg 


Hjernen bliver bedre af at kunne mange sprog. Det viser forskningen, sagde  rektor for RUC Hanne Leth Andersen og medlem af sprogtænketanken.

Hanne Leth Hjernen.jpg
Petra Daryai-Hansen, lektor på Københavns Universitet og docent på  professionshøjskolen UCC, talte om, at vi ved for lidt om, hvad der i praksis foregår i fremmedsprogsundervisningen på de danske gymnasier. Fremmedsprogsdidaktikken er et underprioriteret område i Danmark, og der mangler empirisk forskning inden for feltet. Hun mente bl.a., at eleverne skal have succesoplevelser, og at der skal skabes meningsfulde sprogsituationer og bygges på elevernes interesser.

Sprogfagenes repræsentanter i Tænketanken talte bl.a. om strukturelle barrierer for bedre samarbejde fagene imellem på de gymnasiale uddannelser og behovet for at bygge broer fra folkeskole til gymnasiet og til de videregående uddannelser.

Fransk og engelsk.jpg

En deltager med fagene matematik og fransk var bekymret for, at eleverne presses til at vælge det sikre. Det er ikke nødvendigvis det rette valg for den enkelte.

Mat-fransk-laerer.jpg
 

 Ordførerne takkede for anbefalingerne

Anni Matthiesen (V), Lotte Rod (RV), Jakob Sølvhøj (EL) og Jacob Mark (SF) deltog i konferencen.

Ordførerne takkede for anbefalingerne. Der var bred enighed om, at det er politikernes ansvar at fremme sprogkompetencerne, men Anni Mathiesen (V) ønsker hjælp fra sektoren. Hun pointerede, at det i det hele taget er et politisk ansvar at tale uddannelserne op og især tale sprogene op.

Lotte Rod takker for anbefalinger.png 

Lotte Rod (RV) gav udtryk for en reel bekymring for, at besparelserne på gymnasierne vil ramme muligheden for at lave små sproghold, og Jakob Sølvhøj (EL) udtrykte stor bekymring for begyndersprogene efter reformen. Jacob Mark (SF) fremhævede nedskæringerne på gymnasieområdet, som den største udfordring.

GL's formand Annette Nordstrøm Hansen afrundede konferencen, og sagde, at anbefalingerne havde været igennem en sej fødseslsproces. Hun pointerede, at det er vigtigt at se anbefalingerne som en helhed og som et oplæg til debat. Hun takkede Tænketankens deltagere for en engageret og konstruktiv indsats. Annette Nordstrøm Hansen konkluderede, at det kræver en fælles indsats og er et fælles ansvar for sektoren og for politikere at fremme de unges sprogkompetencer.

Illustrationerne til denne artikel er alle taget fra Twitter, hvor konferencen blev dækket med en række tweets. Se alle GL's og Gymnasieskolens tweets fra konferencen under @Gymlaererne og @Gymnasieskolen.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype: