Regeringsgrundlaget giver flere problemer end løsninger

​"Vi er stolte af Danmark … som er bygget af generationer før os. Det forpligter over for de generationer, der følger efter," står der i den nye regerings værdigrundlag "For et friere, rigere og trygt Danmark". Det fremgår videre af første side, at vi skal have "et stærkere Danmark. En vision, der griber fremtiden." Men derefter følger 85 sider, som ikke peger i den retning. Danmark har siden Grundtvig og Kold været bygget på et stærkt fundament af uddannelse, men intet tyder på, at man vil stoppe nedskæringerne i uddannelserne. På gymnasieområdet skriver man fejlagtigt, at der er "afsat midler til et ekstraordinært kompetenceløft af lærere og til ledelsesudvikling." Dette er ikke korrekt, da reformen decideret betyder en besparelse på 44 mio. kr., så skolerne selv kommer til at betale for den nødvendige kompetenceudvikling.

Regeringen ser overenskomstforhandlingerne som et led i udgiftspolitikken, hvor de offentligt ansatte skal presses endnu mere. 

Man vil styrke indsatsen for de unge, der falder igennem. Jeg er enig i, at det er vigtigt at løfte restgruppen. Men det sker ikke ved at give lærerne færre ressourcer til mødet med eleven. Lærere kan skabe muligheder for eleverne, men det kræver tid. Tid, som er fjernet i hele uddannelsessystemet.

Man vil styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet ved at gøre konsekvenserne for de unge større. Statistikken viser, at uddannelse forebygger kriminalitet. Massive nedskæringer i blandt andet gymnasieuddannelserne fører ikke til mindre kriminalitet og flere veluddannede borgere, der kan stå vagt om demokratiet, som man ellers ønsker.

Hvor er respekten for offentligt ansatte?

Man vil effektivisere den offentlige sektor endnu mere. Der lægges op til systematisk benchmarking, samtidig med at man påstår, at man vil give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen. Et professionelt råderum – som er nødvendigt for en god opgaveløsning – bygger ikke på benchmarking. Man kan lære noget af at sammenligne sig med andre, men man skal have respekt for, at virkeligheden er kompleks.

I regeringsgrundlaget annonceres, at man lige op til overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 vil offentliggøre, hvordan man vil forny den offentlige sektor. Tidspunktet signalerer, at man ikke tager den danske model alvorligt. Man ser overenskomstforhandlingerne som et led i udgiftspolitikken, hvor de offentligt ansatte skal presses endnu mere. Det hænger ikke sammen med, at man påstår, at de offentligt ansatte skal have ordentlige arbejdsforhold og møde respekt for deres arbejde.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at regeringens vækstramme på 0,3 % for den offentlige sektor betyder, at der vil være 14.000 færre ansatte i 2025 til at løfte et større demografisk træk. Der er således lagt op til endnu større nedskæringer i den offentlige sektor, hvor en af vejene vil blive øget digitalisering.

Jeg har bedt om et møde med den nye minister, hvor jeg vil give udtryk for min bekymring over signalerne i regeringsgrundlaget og dets betydning for gymnasieuddannelserne. Her vil jeg bl.a. fortælle, at jeg ikke deler regeringsgrundlagets positive vurdering af selvejet. På det gymnasiale område har vi et stigende behov for, at ministeren påtager sig at styre uddannelsestilbuddet. Uddannelse skal ikke være en markedsplads, hvor de mest entreprenante har fri leg på bekostning af velfungerende skoler.

Jeg ville have ønsket, at jeg kunne have skrevet en mere glædelig julehistorie, men det skal ikke forhindre mig i at ønske alle medlemmer og samarbejdsparter en rigtig god jul og et godt nytår. Hovedbestyrelsen og sekretariatet er klar til at tage fat om udfordringerne igen i 2017.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype: