Reform udfordret af nedskæringer

Et bredt forlig blev resultatet af 52 dages forhandlinger mellem de uddannelsespolitiske ordførere og ministeren. Forliget bærer præg af, at man har villet nå hinanden med de kompromiser, der måtte til. Det har ikke gjort reformaftalen formstøbt. Til gengæld er det glædeligt, at stort set alle Folketingets partier (undtagen Alternativet og Enhedslisten) er med i aftalen, og at der dermed kan skabes ro om gymnasiesektoren - det har den brug for. 

Fokus i medierne har ensidigt været på adgangskravene, men der er mange indholdsmæssige ændringer af både positiv og negativ karakter. Særligt kan man være bekymret for, om fremtidens elever vil have mulighed for at få en mangfoldighed af sprog. Især de mange begyndersprog som spansk, italiensk, kinesisk, russisk etc. bliver der langt færre studenter, som vil kunne mestre. GL har opfordret ministeren til nøje at følge udviklingen i elevernes sprogvalg med henblik på at foretage justeringer, hvis reformens intentioner om at styrke sprog ikke lykkes. Det er vigtigt, at også fremtidens unge har både gode og brede sprogkundskaber.

Nu er det så tid til at se på, hvordan aftalen bedst udmøntes og implementeres på gymnasieuddannelserne. Det arbejde vil vi som gymnasielærere gå konstruktivt ind i.

Der er en række områder i aftalen, som skal udfoldes i det kommende år, såsom optagelsesprøven, læreplanerne skal udformes, matematikfaget skal udvikles, og der skal udformes en sprogstrategi, for bare at nævne nogle af de områder, der skal arbejdes med. 

Erfaringerne fra 2005-reformen viste, at det efterfølgende var nødvendigt at gennemføre ca. 100 reformjusteringer. Den uhensigtsmæssige proces er der ingen grund til at gentage, og derfor er det helt afgørende, at de faglige foreninger, GL m.fl. inddrages i udmøntningsfasen, så de værste vildskud ikke får lov at udvikle sig. 

Lyt til OECD, der siger, at vellykkede reformer
forudsætter ressourcer og inddragelse af sektoren.

Endvidere bliver det helt afgørende at finde de nødvendige ressourcer til implementeringen af reformen. Det bebudede omprioriteringsbidrag på 2%, som forventes at ramme alle gymnasieuddannelserne i 2017 oveni de 2%, som er sparet i 2016 - og som får følge af en yderligere nedskæring på 3,5% på stx i 2017 - rimer ikke på reform. 

Efter 2005-reformen sagde vi populært, at vi asfalterede, samtidig med at vi kørte med 180 km i timen. Og det var før de massive nedskæringer, som sektoren siden er blevet ramt af. Derfor skal min sommerudfordring til Christiansborg være: find penge til reformimplementeringen, når I aftaler finansloven for 2017. Lyt til OECD, der siger, at vellykkede reformer forudsætter ressourcer og inddragelse af sektoren.

Og så vil jeg ønske alle - medlemmer, samarbejdspartnere og politikere - en rigtig god, varm og solrig sommer! 

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: GL Mener