Reform - stx

Pixi: Kort gennemgang af reformens ændringer på stx

Reformen træder i kraft fra skoleåret 2017/2018.

Den styrkede uddannelsesparathedsvurdering træder ligeledes i kraft fra skoleåret 2017/18, så de elever, der starter i 8. klasse sommer 2017, bliver de første, der følger de nye adgangskrav.

Der skal formuleres en fælles formålsparagraf for de gymnasiale uddannelser, der fastlægger, at uddannelserne fortsat er almendannende og studieforberedende.

 

Grundforløbet forkortes til tre måneder, og forhåndstilsagnet afskaffes. Der indføres en obligatorisk vejledningssamtale i grundforløbet samt supplerende vejledning, der kvalificerer elevens valg af studieretning. Eleverne udarbejder en studievalgsportefolio i grundskolens udskoling, og portefolien danner baggrund for den obligatoriske evalueringssamtale.

Almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb afsluttes med intern prøve, og karakteren tæller på eksamensbeviset med en samlet vægt på 0,5. Derudover indføres en skriftlig, intern prøve i matematik ved afslutningen på grundforløbet. Timerne til naturvidenskabeligt grundforløb hentes fra de naturvidenskabelige fag samt matematik.

Der er færre studieretninger, nemlig 18 på stx. Hovedparten af de naturvidenskabelige og sproglige studieretninger har tre fastlagte studieretningsfag, hvoraf mindst ét er på A-niveau og et eller to er på B-niveau. På samfundsvidenskabelige og kunstneriske studieretninger er der to centralt fastsatte fag på A-niveau. Der er dog flere lokale muligheder:

  • Antallet medregner ikke variationen mellem fortsætter- og begynderniveau i tysk og fransk. Man indfører spansk fortsætterniveau de kommende år, som åbner for yderligere variationer.
  • Skoler kan søge om dispensation til lokale studieretninger, der tager afsæt i et lokalt studiemiljø, særlig lokal lærer-fagekspertise eller som kvalificerer til bestemte videre uddannelser i lokalområdet.

Der indføres en række ændringer i fag og fagrække – se nederst. Fx bliver matematik B obligatorisk for de fleste elever, dog undtaget elever med en stærk sproglig profil.  I fagenes læreplaner skal der være cirka-angivelser af omfanget af det faglige stof.

Digitale, innovative, globale og digitale kompetencer skal indgå i relevante læreplaner.

Det faglige samspil er på stx rettet mod studieretningsprojektet (SRP). Almen studieforberedelse (AT) afskaffes, hvilket betyder, at fagene ikke længere skal afgive timer til AT. Fremover skrives forpligtelsen til fagligt samspil ind i de enkelte læreplaner, og der afsættes elevtid til skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Der indføres mundtlig prøve i SRP samt obligatorisk vejledning. Eleverne skal løbende arbejde med flerfaglige forløb, så de forberedes til SRP. Der afsættes minimum 20 timer til forløb om basal videnskabsteori og faglig metode. Fag på C-niveau kan indgå i SRP, hvis det andet fag er på A-niveau, og mulighederne for at skrive SRP i ét fag på A-niveau udvides.

Elevtid omdøbes til fordybelsestid, og som udgangspunkt arbejder eleverne på egen hånd hjemme eller på skolen i fordybelsestiden. I stx vil fordybelsestiden udgøre ca. 500 timer, som fordeles på fagene.

En del af den tidligere elevtid omlægges til uddannelsestid. Herved øges den samlede uddannelsestid for hver elev med ca. 130 timer i stx. Timerne kan bruges til skriftlig træning eller til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold, talentaktiviteter, eller eleven kan ønske et ekstra valgfag. I 1. og 2. g skal der være skemalagte studieaktiviteter i eksamensperioden.

Skriftlig formidling inddrages som en del af den faglige vurdering i alle fag, og der indføres obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed.

Kravene til den løbende evaluering skærpes, så der bliver mere vægt på formativ evaluering, bl.a. i forbindelse med det skriftlige arbejde og evaluering i fagene. Prøverne gennemgås, så det sikres, at der er sammenhæng mellem de faglige mål og prøveformerne, og nye prøveformer overvejes.

Der vil fremover være mindst 10 prøver mod 9 i dag. Prøven i skriftlig dansk bliver obligatorisk. Der indføres prøve i idræt. Elever, der snyder ved prøverne, kan tildeles karakteren -03.

GSK-karakterer tæller med i eksamensgennemsnittet, men kan ikke hæve gennemsnittet.

Der bliver tre retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser:

  • Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, uanset social baggrund
  • En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse
  • Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes

Opfølgningen sker på baggrund af data, der allerede findes samt elevtrivselsundersøgelser. Derudover nedsættes et aftagerpanel fra de videregående uddannelser. Det faglige niveau hos studenter i dansk og matematik skal undersøges 30 år tilbage.

Der bliver færre bindinger på samlæsning af fag på tværs af uddannelser, og man kan samle elever fra flere forskellige studieretninger i én blandet studieretningsklasse.

Uddannelserne skifter navn til Uddannelsen til hf-eksamen (2-årig hf), Hf-enkeltfag (hf-e), Uddannelsen til merkantil studentereksamen (hhx), Uddannelsen til teknisk studentereksamen (htx), Uddannelsen til almen studentereksamen (stx), To-årig uddannelse til almen studentereksamen (tidl. studenterkursus) og Erhvervsuddannelse med gymnasiale fag (eux)

Der skal fastlægges nye principper for fordeling af elever, når de skal optages på de gymnasiale uddannelser.

Lærernes it-kompetencer skal opprioriteres i pædagogikum.

Ændringer i fag og fagrække

Informatik bliver nyt naturvidenskabeligt fag 

naturvidenskabelige studieretninger skal eleverne vælge fire naturvidenskabelige fag eller tre naturvidenskabelige fag på B-niveau eller ABC-niveau

sproglige studieretninger kan elever erstatte et naturvidenskabeligt fag (dog ikke fysik) med latin C

Bioteknologi og geovidenskab, der før var forsøgsfag, gøres permanente

Historie A får en skriftlig dimension, der skal rummes inden for fagets undervisningstid

Læreplanen for samfundsfag C suppleres med krav om indsigt i rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Læreplanen for matematik B gøres mere virkelighedsnær, og matematik skal kobles til centrale fag 

Design og arkitektur indgår som muligt obligatorisk kunstnerisk fag

Tegnsprog udvikles til et nyt valgfag.

 

De private udbydere af gymnasial uddannelse

De private udbydere af gymnasial uddannelse gives friere rammer til at planlægge gymnasial uddannelse. Følgende elemeter fremgår af aftalen om gymnasiereformen:

  • De frigøres for krav om udbud og oprettelse af studieretninger
  • Mulighed for profilering ved at erstatte visse C-niveaufag (gælder ikke matematik, fysik, samfundsfag og religion) med andre fag og niveauer fra den gymnasiale fagrække
  • Fri fastlæggelse af det faglige stof i idræt og det kunstneriske fag, dog inden for fagenes mål
  • Der gives mulighed for, at skoler inden for steinerpædagogikken kan godkendes til at udbyde den 2årige hf

Forligskredsen vil drøfte, hvordan tilsynet kan sikre, at de private gymnasier lever op til uddannelsernes formål.

Der følger finansiering med til udbudsgodkendelsen. Herudover er de private udbydere underlagt samme økonomiske konsekvenser som de offentlige udbydere

Det er Undervisningsministeriet, som kan tolke den indgåede reformaftale. GL's gennemgang er GL's forståelse af reformaftalen. For nærmere afklaring henvises til reformaftaleteksten og Undervisningsministeriet.

Aftaleteksten

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: Notat

​​