Spørgsmål & svar om gymnasiereformen

GL modtager en række spørgsmål om reformen. Her samler vi spørgsmål og svar, som kan have bredere interesse. Vær dog opmærksom på, at det er Undervisningsministeriet, som kan tolke den indgåede reformaftale. GL's svar er derfor alene efter GL's vurdering. For nærmere afklaring henvises til reformaftaleteksten og Undervisningsministeriet. Til højre finder du link til Undervisningsministeriets reforminformation.

Spørgsmål & svar om gymnasiereformen 

 

GL har i september 2016 afholdt medlemsmøder i henholdsvis København og Vejle om reformimplementeringen. Her kan du downloade slides fra møderne:

GL's oplæg:Reformgennemgang medlemsmøde september 2016.pptx 

Ministeriets oplæg v. kontorchef Annegrete Larsen: UVM-præsentation ved GL-reformmedlemsmøde september 2016.pdf

Ministeriets oplæg v. undervisningskonsulent Benedicte Kieler: UVM-præsentation 2 ved GL-reformmedlemsmøde september 2016.pdf

Begyndersprog

Spørgsmål: Hvis man som valgfag har valgt begyndersprog A, kan man så udskifte et NV-fag med latin?

Svar: Begyndersprog A er treårigt, og da elever typisk kun har to frie valgblokke, vil begyndersprog A enten være studieretningsfag på den tresproglige studieretning eller valgt som 2. fremmedsprog med brug af 1 valgblok. Elever på naturvidenskabelige studieretninger skal alle have de fire naturvidenskabelige C-fag (eller tre på B-niveau, alternativt 3 på ABC-niveau). De fritages ikke for noget ved valg af begyndersprog A. Elever på sproglige studieretninger kan bytte et af deres tre naturvidenskabelige fag ud med latin C, der er eneste sprog på C-niveau. 

Design og arkitektur

Spørgsmål: Hvad dækker faget Design og arkitektur over? Er det et nyt kunstnerisk fag, eller er det blot Design, der har fået nyt navn og er blevet et obligatorisk valgfag?

Svar: Det er et nyt fag, der indgår som muligt obligatorisk valgfag i stx. Fagets indhold vil blive præciseret i det kommende år, men skal have et almendannende indhold, som omfatter sammenhænge mellem design, designhistorie, arkitektur og idehistoriske strømninger. 

Spørgsmål: Hvem har undervisningskompetence i det nye fag "arkitektur og design?" - både nuværende billedkunstlærere og designlærere?

Svar: Dette er under afklaring. Bl.a. undersøger ministeriet, hvor mange billedkunstlærere der også har design, for at kunne vurdere om der skal laves et mere formelt efteruddannelsesforløb for at opnå kompetence i faget.

Elevtrivsel

Spørgsmål: Er kravet om elevtrivselsundersøgelse opfyldt ved at skolerne fortsætter med de lokalt forankrede elevtrivselsundersøgelser?

Svar: Nej, der skal bygges mere oven på, så man kan indsamle centrale data om emnet. Men man kan fortsat lokalt indarbejde de tinge der spørges til i dag.

Erhvervscasen på hhx

Spørgsmål: "Erhvervscase gøres til et obligatorisk fagligt samspil mellem virksomhedsøkonomi og afsætning, men skal ikke længere være en del af studieområdet." Betyder dette at det bliver et fag hvor eleverne skal have karakter og til eksamen(med ekstern censor) eller betyder det at Erhvervscase bliver en del af virksomhedsøkonomi og afsætning og eleverne ikke skal til eksamen i det?

Svar: Erhvervscasen vil også med reformen være et selvstændigt forløb med prøve som i dag.

Spørgsmål: Bliver der afsat en selvstændig timeramme til erhvervscasen på hhx?

Svar: Der afsættes 60 timer (fra fagene) til erhvervscasen.

EUD - overgang til

Spørgsmål: Vi vejleder på HTX en del elever der ikke klarer sig så godt i grundforløbet over i EUD. Med det forkortede grundforløb hvordan skal overgangen efter grundforløb være til EUD, som stadig har deres grundforløb delt op omkring nytår.

Svar: Erhvervsskolelederne har givet tilsagn om, at elever, der skifter uddannelse efter grundforløbet, kan starte på en erhvervsuddannelse umiddelbart uden forsinkelse - så det løses smidigt.

Fordybelsestid

Spørgsmål: Jeg kunne godt ønske mig en uddybning af punkterne "fordybelsestid" og "timepulje til særlige faglige aktiviteter". I reformteksten er det præciseret, at fordybelsestid "i udgangspunktet" er uden lærerdeltagelse. Betyder det, at omlagt skriftlighed er røget ud? Og dækker begrebet så alt fra daglige lektier til arbejde med skriftlige opgaver? Hvordan passer det med 550 timer over 3 år eller ca. 165 t/år - mig bekendt bruger eleverne langt mere tid på hjemmearbejde p.t.

Timepuljen til særlige faglige aktiviteter: Skal eleverne nu endnu mere i skole? - Eller hvorfra kommer de ca. 130 timer? Og hvordan forestiller man sig konkret, at de enkelte skoler skal tilgodese enkelte klassers/elevers ønsker og behov (som man må formode først bliver afdækkede i løbet af skoleåret) ifht. på forhånd aftalt time/fagfordeling på de enkelte skoler?

Svar: Elevtid er omdøbt til fordybelsestid. 20% af den tidligere elevtid er omlagt til undervisningstid, som det skete tidligere med omlagt skriftlighed. Timepuljen til særlige faglige aktiviteter er netop disse omlagte elevtimer. De kan fremover bruges til skriftligt arbejde, men også til fx intensive faglige kurser, praktikforløb, talentforløb mv.

Spørgsmål: Kan fordybelsestiden bruges til ekstra valgfag?

Svar: Nej, fordybelsestiden kan ikke bruges til ekstra valgfag. (Se også under valgfag nedenfor)

Spørgsmål: I reformteksten er det præciseret, at fordybelsestid "i udgangspunktet" er uden lærerdeltagelse. Betyder det, at omlagt skriftlighed er røget ud? Og dækker begrebet alt fra daglige lektier til arbejde med skriftlige opgaver?

Svar: Skolen vil stadig kunne gennemføre omlagt skriftlighed med lærertilstedeværelse i en del af fordybelsestiden. Vilkår i øvrigt vil blive beskrevet i forbindelse med bekendtgørelsen.

Grundforløbet

Spørgsmål: 1. Har man overvejet konsekvenserne for eleverne og deres trivsel, når man har et længere introforløb inden studieretningsvalg, hvorefter eleverne først her placeres i deres studieretningsklasser? Al forskning viser, at elevtrivsel er afgørende for gennemførselsprocenten og her spiller de første uger, hvor relationerne etableres en umådelig vigtig rolle. 2. Hertil kan man så føje problemstillingen omkring ansættelse af lærere og oprettelse af hold. Hvordan skal man som skole kunne forudse hvilke faglærere, man kommer til at få brug for og hvordan kan man som lærer have en fornemmelse for opgaveporteføljen, når den endelige holdoprettelse først kan dannes efter 3 måneder?

Svar: GL har under forhandlingerne spurgt til elevers indplacering i grundforløbet og fået bekræftet, at eleverne kan indplaceres i klasser i grundforløbet. Forsøgsskoler med kort grundforløb har fx brugt holddelingen fra valg af praktisk/kreativt fag, så den sociale ramme her fortsætter efter grundforløbet. Eleverne udarbejder en studievalgsportefolio i grundskolens udskoling, hvor eleverne skal angive i hvilken retning deres uddannelsesønsker går, og denne information videregives til optageskolen. 

GL har også rejst det spørgsmål du har som 2. delspørgsmål. Svaret er, at rektorerne ikke anser det for et stort problem, og det hænger sammen med en melding fra ministeriet om, at eleverne ikke har retskrav på at få en bestemt studieretning, men at skolen blot skal indplacere dem, så ønsker opfyldes bedst muligt på de studieretninger, der oprettes - og her er det skolen, der afvejer, hvad der oprettes, bl.a. ud fra de lærerkompetencer man råder over og den erfaring man har med elevernes valg.

Der er ikke udmeldt en sidste dato for elevernes valg af studieretning, men det fremgår af aftalen, at valget foretages i slutningen af grundforløbet.

Grundforløbsprøver på hhx og htx

Spørgsmål: Hvad kommer grundforløbsprøverne i hhx og htx til at indeholde?

Svar: Det vil først blive afklaret i løbet af de kommende måneder.

Historie på hhx

Spørgsmål: Hvor mange timer løftes det nye fag historie B til på hhx?

Svar: Historie B løftes til 150 timer. Nogle af de ekstra timer skal findes i andre fag (det er ikke afklaret hvilke).

Idéhistorie på htx

Spørgsmål: Hvor findes timerne til idéhistorie B på htx?

Svar: Der afsættes 150 timer til idéhistorie, og timerne skal findes i andre fag. Dermed vil løftet fra det nuværende teknologihistorie C (75 timer) til idéhistorie B (150 timer) ikke ændre det samlede timetal. 

Idræt

Spørgsmål: Som idrætslærer ved VUC er jeg særlig interesseret i at høre, om idræt C på HF og HF-enkeltfag også får eksamen. Vil eksamen på idræt komme til at ligne den vi har på idræt B, eller er der noget andet i tankerne?

Svar: Det er planen, at der indføres eksamen i idræt C på hf ligesom på stx. Eksamenskrav vil først blive udformet i løbet af det kommende år. (Dette er et opdateret svar af 19/7 pba. ministerens svar til flere faglige foreninger)

International økonomi på hhx

Spørgsmål: Hvor mange timer løftes international økonomi B til på hhx?

Svar: International økonomi B løftes til 150 timer. Nogle af de ekstra timer skal findes i andre fag.

Italiensk

Spørgsmål: Kan eleverne få italiensk i fremtiden?

Svar: Italiensk som begyndersprog på A-niveau kan indgå i studieretningen med tre sprog. Herudover kan italiensk A udbydes som 2. fremmedsprog for de elever, der vil bruge en fri valgblok. De fag, der kan udbydes som 2. fremmedsprog, er fransk- og tysk-fortsætter A og B, samt begyndersprogene fransk, tysk, spansk, italiensk, russisk samt kinesisk. Alle begyndersprog skal være på A-niveau, der kræver, at eleven bruger en ekstra valgblok ud over den minimum tid, der er afsat til fortsættersprog på B-niveau, der et 2-årigt forløb. (Se også begyndersprog ovenfor)

Karakterfri

Spørgsmål: Jeg vil gerne vide, hvordan det hænger sammen, at man vil lave forsøg med karakterfri 1.g, samtidig med at man indfører en medtællende prøve efter tre mdr.?

Svar: Forsøg med karakterfri 1.g dispenserer ikke for medtællende karakterer efter NV og AP i stx.

Kommunikation og it på htx

Spørgsmål: Hvor mange timer er der afsat til kommunikation og it A på htx?

Svar: Kommunikation og it A har 285 timer.

Matematik

Spørgsmål: Hvor mange timer er der afsat til matematik B?

Svar: Matematik B på htx er på 285 timer.

På stx er der ikke ændringer i matematik B's timetal, så det er fortsat 250 timer.

På HF er der kommet 10 timer mere på C-niveauet, altså 135 timer på C-niveau og 260 timer for de, der vælger at hæve til B.

Mediefag

Spørgsmål: Hvad skal der ske med mediefaget – det er ikke omtalt i reformaftalen?

Svar: Reformaftalen udtrykker de steder, hvor man foretager ændringer i den gældende struktur. Hvor der ikke er sket ændringer, vil tingene umiddelbart fortsætte som hidtil. Dvs. mediefag indgår stadig som valgmulighed, når eleverne skal vælge et kreativt fag, og mediefag kan vælges som valgfag. Derimod kan det ikke indgå som studieretningsfag, da man alene opererer med de i aftaleteksten anførte A- og B-niveaufag (samt sprog på C-niveau i to studieretninger).

NF og KS på HF

Spørgsmål: NF og KS på HF - skal fagene stadig arbejde tværfagligt, og hvordan skal det fungere, at man kun skal til eksamen i et af fagene i henholdsvis NF og KS? På HF får man jo ikke årskarakterer.

Svar: Det ligger fast, at der kun vil være krav om, at det udtrukne fags lærerkompetence er til stede. Det er endnu ikke afklaret, hvordan karakteren i de to ikke udtrukne fag fastsættes. I lovudkastet foreslås årskarakterer, men der efterlyses også andre løsninger.

Naturvidenskabelige fag på stx

Spørgsmål: Kan skolerne binde de naturvidenskabelige fag på C / tre på B eller på ABC til studieretninger som tidligere, eller er det elevernes frie valg som med valgfag?

Svar: Som i dag vil skolens leder vælge for hver klasse hvilke naturvidenskabelige fag og hvilket kunstnerisk fag, der indgår i grundforløbet.

NV på stx

Spørgsmål: Bliver der ændret/skåret i de faglige mål i naturvidenskabelige c-niveaufag samt matematik, eller skal de faglige mål nås på kortere tid, når fagene skal levere timer til NV? Kan matematiklærere også undervise i NV, hvis de ikke har et naturvidenskabeligt fag? Ikke alle matematiklærere har kompetencerne til at gennemføre forsøg.

Svar: Der lægges ikke op til at beskære de faglige mål, og fagene, der bidrager, skal samarbejde, så også matematiske emner bringes i anvendelse - men det er ikke meningen, at en matematiklærer fx skal stå for 9 timers undervisning på NV, selv om matematik bidrager med 9 timer til NV.

Optagelseskrav

Undervisningsministeriet har udsendt en oversigt over optagelseskrav til de treårige gymnasieuddannelser: Nye adgangskrav - UVM.pdf  

Spørgsmål: Formuleringen "Elever, der ikke opnår en positiv uddannelsesparathedsvurdering, (...) kan alligevel søge om optagelse på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelsesinstitution". Som det står, kan det (kun) opfattes, som at ansøgere med under 5 i UPV'en har ret til en revurdering (dvs. prøve) på den ansøgte skole.

Svar: En elev, der ikke er vurderet uddannelsesparat, og som ikke opnår 6 ved folkeskolens afgangseksamen, kan komme til en optagelsesprøve og samtale på den skole, som eleven har søgt som 1. prioritet. For elever med særlige udfordringer, fx ordblindhed og talblindhed, kan skolen, der afholder optagelsesprøven og samtalen, vælge at se bort fra det formelle faglige krav, hvis samtalen viser, at eleven i øvrigt har gode faglige forudsætninger. Elevens mulighed for en revurdering af uddannelsesparathedsvurderingen ved en optagelsesprøve og -samtale er normalt begrænset til to forsøg, fx én gang efter 9. klasse og én gang efter 10. klasse.

Spørgsmål: Starter de første hf-elever direkte fra 9. klasse i 2017 eller i 2019?

Svar: De første elever, der starter i hf direkte efter 9. kl. vil være i 2017.  

Pensum

Spørgsmål: Hvordan udmøntes pensumkravet, når vi ikke skal tælle normalsider. Hvordan kan man så udforme klarere normkrav uden detailstyring?

Svar: Dette afklares under læreplansarbejdet det kommende år. Men ønsket er uden unødig detailregulering at sikre, at det faglige krav er så klart beskrevet, at en censor fx ret enkelt kan vurdere om klassens undervisning honorerer de faglige krav.

Praktik på hf

Spørgsmål: Kan eleverne komme i praktik på undervisningsinstitutioner?

Svar: Der indføres tre praktik- og projektforløb på hf på i alt 70 timer. Der er ikke krav om praktik i alle 70 timer. Praktikforløb kan afvikles på uddannelsesinstitutioner, offentlige og private arbejdspladser, i organisationer mv.

Spørgsmål: Kan timer i den udvidede fagpakke, der giver adgang til de lange videregående uddannelser direkte fra hf, erstatte timer i praktik-/projektforløb?

Svar: Nej, alle hf-elever har samme krav til omfang af praktikforløb.

Praktisk/musisk fag og idræt på hf

Spørgsmål: På HF skal man fremover vælge imellem idræt eller praktisk/musisk fag som obligatorisk fag. Hvilke fag dækker betegnelsen praktisk musisk over?

Svar: Da det ikke konkret fremgår af aftalen om gymnasiereform, at der er sket en indskrænkning ift. definitionen af de praktisk/musiske fag, er det fortsat et af fagene billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau.  

Spørgsmål: Har man overvejet konsekvenserne af, at HF-eleverne fremover skal vælge mellem enten idræt (uden eksamen) og et praktisk/musisk fag (med eksamen)?

Svar: Man er opmærksom på skævheden, men der er ikke afsat penge til at indføre en eksamen i idræt C på hf. Ministeriet har noteret sig GL's ønske om, at man gerne ser eksamen i idræt C på hf, og at det er vigtigt, at fagene ligestilles.

SOP - på hhx og htx

Spørgsmål: Hvordan ser de SOP på hhx og htx? Hvilke fag indgår? Er det reelt SRP, der bare kaldes noget andet?

Svar: SRP afskaffes og erstattes af SOP. SOP'en skrives som hovedregel i to fag, men det vil ikke være udelukket at skrive i et fag. Der bliver afsat særskilte timer til SOP: 20 timer undervisningstid og 30 timer fordybelsestid og en styrket vejledningsforpligtigelse. SOP'en afsluttes med både en skriftlig besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination.

Spørgsmål: Hvor tages de 30 ekstra timer til studieområdeprojektet (SOP) fra på hhx og htx?

Svar: Der er afsat 630 timer i htx og 500 timer i hhx til fordybelsestid, hvoraf de 30 timer går til SOP.

Spansk

Spørgsmål: Som spansklærer har jeg forståelse for, at regeringen med den nye reform vil sætte fokus på fortsættersprog, og altså også etablere spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Det kræver selvfølgelig, at spansk kan udbydes i folkeskolen, og det vil jeg personligt gerne være med til at hjælpe på vej, evt. via samarbejde mellem folkeskole og gymnasium i mit lokalområde. Hvad jeg derimod ikke forstår, er at fransk, tysk og kinesisk begyndersprog har forrang for spansk som studieretningsfag. Mig bekendt findes der ingen undersøgelser, der tyder på, at eleverne lærer mindre spansk på tre år, end de lærer tysk, fransk eller kinesisk, når de i alle tre fag starter fra grunden. Jeg vil derfor meget gerne vide, hvorfor spansk begynder A ikke kan indgå som studieretningsfag på linje med tysk, fransk og kinesisk begynder A.

Svar: Spansk som begyndersprog A kan indgå i den sproglige studieretning med tre sprog. Endvidere kan spansk på A-niveau vælges som 2. fremmedsprog, hvis eleven vælger at bruge en valgblok på det.

Men når det er sagt, er det tydeligt, at det er et politisk valg blandt forligspartierne, at man har ønsket at prioritere tysk og fransk. Det er et politisk valg, at begyndersprog (bortset fra latin) kun kan læses på A-niveau, bortset fra på den sproglige studieretning på hhx. (Se også begyndersprog ovenfor)

Det er et politisk valg, der har afgjort spansk' placering fremover. Ud over at blive udbud som begyndersprog på A niveau i studieretningen med tre sprog kan begynder spansk A vælges som 2. fremmedsprog, hvis eleven vælger at bruge en valgblok på det.

Spørgsmål: Hvordan med spansk på hhx?

Svar: Reformen reducerer markant i antallet af studieretninger. På hhx reduceres til 13, heraf blot én sproglig studieretning, hvor begyndersprog - herunder spansk kan indgå på enten A- eller B-niveau. Med blot én sproglig studieretning (og med muligheden for blandede studieretninger for at imødekomme elevernes valgønsker) må det forventes, at der vil være mulighed for at oprette begynderspansk på hhx.

SRP - på stx

Spørgsmål: Kan enkeltfaglig SRP skrives i andre (A-)fag end studieretningsfag?

Svar: Som hovedregel skal der skrives i to fag, men faglæreren kan godkende, at der kun skrives i ét A-fag, fx dansk eller historie. Hvis emnet egner sig bedst til enkeltfagligt projekt, og der stadig kan ske inddragelse af metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet. Nærmere regler følger i læreplanerne. 

Studenterkurser

Spørgsmål: Hvordan tænkes reformen udfoldet på studenterkurserne?

Svar: Der er ikke med reformen besluttet nogen særlige ændringer for studenterkurserne, men de vedtagne reformændringer vil blive overført og implementeret på studenterkurserne. 

Studieretninger

Spørgsmål: Hvor ser jeg oversigten over studieretningerne?

Svar: Du kan se oversigten her: Studieretninger.pdf

Spørgsmål: Hvor mange studieretninger er der - kan vi gøre noget lokalt?

Svar: Der vil være færre studieretninger, men der nogle muligheder for lokale løsninger:

Det vedtagne reformforslag reducerer antallet af studieretninger. Formelt tales fx om 18 på stx og htx og 13 på hhx, men der er åbnet for flere muligheder:

  • Man indfører spansk fortsætterniveau de kommende år, som åbner for tre ekstra studieretninger, og tallet medregner heller ikke variationen mellem fortsætter- og begynderniveau i tysk og fransk. (Det vil dog reelt først være om flere år, der kommer spansk fortsætter, da det er nyt, at det kan vælges i folkeskolen).
  • Skoler kan søge om dispensation til lokale studieretninger, der tager afsæt i et lokalt studiemiljø, særlig lokal lærer fagekspertise eller som kvalificerer til bestemte videre uddannelser i lokalområdet.
  • Private gymnasier kan erstatte visse obligatoriske C-niveau fag (ikke mat, fys, samf og rel) med andre fag eller niveauer i fagrækken og derved lave en lokal profil.
  • Der udvides muligheder for at samlæse hold på tværs af studieretninger og gymnasiale uddannelser, og selv om studieretningen giver faglig synergi, når alle eleverne har de fleste fag sammen, så 'skal klassedannelsen være så fleksibel, at elevers ønsker om bestemte studieretninger og fag i høj grad kan imødekommes'. Dette øger ikke i sig selv antallet af studieretningskombinationer, men øger antallet af studieretninger, der etableres på den enkelte skole i kraft af denne mulighed for blandede studieretninger. Skolens leder skal sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Det gør det sværere at skabe synergi i forhold til studieretningen, og erfaringerne fra eux viser, at det kræver en del ekstra forberedelse af lærerne.

Timetal

Spørgsmål: Hvordan fordeler timerne sig på det tekniske gymnasium og på det merkantile gymnasium?

Svar: Se timeopgørelser.

Timetal - Det tekniske gymnasium.pdf

Timetal - Det merkantile gymnasium.pdf

Tutorfunktionen på hf

Spørgsmål: Hvad kommer der til at ske med tutorfunktionen på HF?

Svar: Tutorfunktionen forsvinder som noget, der formelt stilles krav om. Men det står alle skoler frit for, om de vil etablere en lignende ordning som led i støtten til elevernes gennemførelse.

Valgfag

Spørgsmål: Hvilke fag man kan vælge som valgfag?

Svar: Aftalen er ændringer i forhold til i dag, så hvor der ikke eksplicit er aftalt ændringer, så fortsætter de nuværende regler, herunder valgfagene.

Spørgsmål: Kan en elev vælge et ekstra valgfag med timer fra skolepuljen af uddannelsestid (den omlagte elevtid) i lyset af intentionen om at puljen primært skal fokusere på den skriftlige kompetence? Er det en ret eleven har eller er det op til skolen?

Svar: Eleven kan fremsætte et ønske, men har ikke ret til disponere over uddannelsestimerne i skolepuljen. I praksis ventes det kun at blive en realitet for den gode elev, der ikke har behov for at følge de aktiviteter, skolen planlægger i timepuljen.

---

Fandt du ikke, hvad du ledte efter, så se reform-pixi om stx, hf, hhx eller htx. Mangler du fortsat svar, er du velkommen til at sende dit spørgsmål til       reform@gl.org. Svarene offentliggøres på denne side, hvis de er af teknisk og almen karakter. Spørgsmål, der er politiske, videresendes til hovedbestyrelsen, som vil bruge input i det videre arbejde med at påvirke udmøntning af reformen. Ønsker du et personligt svar, så brug i stedet gl@gl.org.

 

Det er Undervisningsministeriet, som kan tolke den indgåede reformaftale. GL's gennemgang er GL's forståelse af reformaftalen. For nærmere afklaring henvises til reformaftaleteksten og Undervisningsministeriet.

Aftaleteksten


 

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: