Nedskæringer og slækkede krav til lærerkompetencer løfter ikke kvaliteten i gymnasieuddannelserne

Stik imod de politiske ambitioner for den nye gymnasiereform betyder nedskæringer og slækkede krav til lærernes kompetencer, at kvaliteten i gymnasieuddannelserne rammes mærkbart.

Før sommerferien indgik regeringen et bredt forlig om en ny gymnasiereform med alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten og Alternativet. Ved præsentationen skortede det ikke på store politiske ambitioner og ord om, at forliget vil forbedre kvaliteten og styrke fagligheden i gymnasieuddannelserne. Helt så lyst tegner det ikke her snart fire måneder efter offentliggørelsen af forligsteksten, som samtidig markerer den deadline, der er sat for at indsende bemærkninger til lovudkastet til en ny gymnasiereform, som undervisningsministeren har sendt i høring.

Nedskæringer vil ramme kvaliteten mærkbart

Især er det svært at se, hvordan ambitionerne - om at lærerne skal styrke evalueringen og give mere feedback til eleverne - kan realiseres, når sektoren udsættes for store, generelle nedskæringer, og der ikke er sat penge af til at implementere reformen. Dertil kommer, at kvaliteten får yderligere et tryk i ministerens lovudkast, der lægger op til at svække kompetencekravene til lærerne i gymnasieuddannelserne.

Vanskelighederne med at styrke evaluerings- og feedbackkulturen kommer konkret til udtryk ved, at gymnasieuddannelserne i dag har 1000 færre lærere til at undervise stort set samme antal elever som i 2015. Det skyldes skolernes udmøntning af de nedskæringer på to procent, som ramte gymnasieuddannelserne i finansloven for 2016. Oveni bliver det almene gymnasium i 2017 beskåret med yderligere 3,7 procent som følge af aftalen om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen.

Står det til regeringen, stopper nedskæringsbølgen ikke. Fra 2016 - 2020 vil regeringen samlet fjerne 1,6 milliarder kroner fra de gymnasiale uddannelser. Det siger sig selv, at så massive nedskæringer ikke kan undgå at ramme kvaliteten mærkbart. Realiseres de, vil endnu færre lærere være ansat på gymnasierne, og eleverne vil skulle se langt efter tættere lærerkontakt, flere evalueringer og bedre feedback.

Fagligt og pædagogisk veluddannede lærere borger for kvalitet i de gymnasiale uddannelser.

Krav til læreres kompetencer svækkes

Fagligt og pædagogisk veluddannede lærere borger for kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være. Forligsteksten lægger da heller ikke op til at pille ved kompetencekravene.

Derfor overrasker det, at undervisningsministeren i lovudkastet foreslår at slække på kravene til lærerkompetencer i gymnasieuddannelserne. I dag skal lærerne have en kandidatgrad for at undervise i gymnasiets fagrække. På de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er der i særlige erhvervsrettede fag mulighed for at undervise med baggrund i uddannelser af 3½ års varighed og to års relevant erhvervserfaring. Det drejer sig typisk om, at ingeniører med bestemmelsen får adgang til at undervise i udvalgte fag på erhvervsgymnasierne.

I lovudkastet lægger ministeren op til, at bestemmelserne på det erhvervsgymnasiale område overføres til stx og hf. Det dur ikke. Den gældende ordning på erhvervsgymnasierne er netop begrundet med, at kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse kan give en særlig faglig relevans i erhvervsrettede fag. Det argument kan ikke overføres til stx og hf.

Derudover svækker ministeren kompetencekravene til lærere i matematik i alle gymnasieuddannelser. Kravet om en kandidatgrad fraviges. I stedet vil undervisningsministeren give professionsbachelorer med "relevant videre- og efteruddannelse eller kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse" adgang til at undervise i matematik.

Matematikudredningen fra sidste år viser ellers, at en tredjedel af matematiklærerne ikke har matematik på det niveau, som er krævet for at undervise i de gymnasiale uddannelser. Og det er vel at mærke med de gældende krav om en kandidatgrad. Ved at sænke niveauet i kompetencekravene til matematiklærere udhuler ministeren kvaliteten i undervisningen. Stik imod ambitionerne i gymnasieforliget, hvor elevernes styrkede matematiske færdigheder står i høj kurs i forligsteksten.

Hvis de politiske ambitioner i forliget skal kunne indfries, kræver det, at der bliver tilført ressourcer til at implementere reformen, sat en stopper for fortsatte nedskæringer i sektoren og værnet om kompetencekravene til lærerne.

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg