Karakterfokus blokerer for feedbackkultur

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør mandag den 13. juni 2016 en rapport "Karaktergivning i gymnasiet", som er en undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring.

Det er den interne karaktergivning på stx, hhx og htx i form af standpunktskarakterer, årskarakterer, afleveringer, tests, fremlæggelser og lignende, man har set på.

En af rapportens konklusioner er, at der blandt eleverne er tre forskellige tilgange til karakterer:

  • Den karakterorienterede elev har karakterer som hovedfokus i gymnasiet og arbejder strategisk på at få høje karakterer.
  • Den interesseorienterede elev har primært fokus på de fag, han eller hun interesserer sig for, og ser ikke karakterer som det primære mål.
  • Den karakterdistancerede elev får typisk lave karakterer og beskytter sig mod nederlag ved at signalere distance og afstandstagen til skolearbejdet.

Det billede kan GL's formand Annette Nordstrøm Hansen godt genkende.

Derfor er det vigtigt at fremme en læringskultur, hvor man tør satse, frem for en rendyrket performancekultur baseret på karakterer. Det gælder om at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til at fejle, til at turde og være parat til at modtage feedback fra underviserne og medstuderende. Helt grundlæggende handler det om at træne lysten til at udfordre sig selv. Til at få luft under vingerne og hele tiden skubbe grænserne for, hvad man kan, og hvad man vil uden frygt for karakterens skygge,

mener GL-formanden og påpeger: 

Problemet i dag er, at eleverne er alt for fokuserede på karakterer. De hæfter sig ofte ikke ved de kommentarer, lærerne skriver i tilbagemeldinger på fx skriftlige opgaver, men bladrer hurtigt til karakteren. Den nye gymnasiereform peger netop på, at der er et problem med et ekstremt karakterfokus. Derfor er der i reformen også lagt op til forsøg med karakterfrie fag i de år, hvor fagene ikke afsluttes, siger Annette Nordstrøm Hansen og henviser til, at feedbacksamtaler med eleverne er en god mulighed for at sætte ord på karaktererne. 

Hun ærgrer sig over, at der ikke er fulgt penge med reformen:

Det kræver tid og efteruddannelse, hvis lærerne skal skifte fokus.

 

Undersøgelsen viser endvidere, at lærerne oplever at stå meget alene med den komplekse opgave, dvs. at omsætte de faglige mål til en samlet helhedsvurdering af eleverne, og at det især er nye lærere, som er usikre på at give karakterer. Rapporten peger på, at der er begrænset fælles praksis for og drøftelse af karaktergivning på skolerne og mellem lærerne. Lærerne skal individuelt tolke de overordnede og abstrakt formulerede faglige mål og omsætte dem i karaktergivningen, og lærerne efterspørger fælles drøftelser af praksis for karaktergivning. 

Forskellige lærere anvender standpunktskaraktererne forskelligt. Nogle lærere ser standpunktskarakterer som et pædagogisk redskab, der skal være med til at understøtte elevernes progression og læring, nogle lærere belønner især fagligt svage elever for at yde en indsats, og nogle giver lavere standpunktskarakterer for at holde eleverne til ilden og få dem til at forbedre sig.

Anderledes ser det ud, når det er årskarakterer. Så lægger lærerne de pædagogiske overvejelser på hylden, da årskaraktererne skal afspejle elevernes faglige niveau. For en del lærere er det et mål, at årskarakterer matcher prøvekarakterer. Andre finder bedømmelsessituationen så forskellig, at der er en naturlig variation mellem de to typer af karakterer. 

Lærere peger på, at karaktergivning er nemmere i naturvidenskabelige fag, fordi disse fag ofte har et konkret facit, og også fag med både skriftlig og mundtlig bedømmelse er lettere at vurdere eleverne i. 

Eleverne giver i undersøgelsen udtryk for, at bedømmelsesgrundlaget er uigennemskueligt, og at de ikke altid ved, hvad de bliver bedømt på. Det skaber uklarhed om, hvad de skal have fokus på at lære, og hvad de bliver bedømt på. Eleverne siger, at de bruger karaktergivningen som pejlemærke for deres faglige niveau.

Hertil siger Annette Nordstrøm Hansen:

Karakterer i sig selv siger ikke meget. De skal suppleres med tydelig feedback, der fortæller eleven præcist, hvad karakteren er udtryk for i en given opgave eller præstation. Eleven skal kunne bruge feedbacken til at se, hvad der skal arbejdes med til næste gang, og hvordan der skal arbejdes med det. Undersøgelsen dokumenterer, hvor vigtigt det er, at vi fortsat arbejder på at flytte fokus fra karakterer til læring. Den formative evaluering skal styrkes, og karakterer kan i de fag, der ikke afsluttes samme år, erstattes med en formativ feedback. 

EVA har på baggrund af undersøgelsen en række anbefalinger:

  • At lærerne arbejder med at synliggøre bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne for eleverne for at tydeliggøre, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det.
  • At lærere og elever arbejder med at udvikle et fælles sprog om læring og andre feedbackformer, der ikke er centreret omkring karakterer, men som kan bruges i læringsdialogen om, hvordan eleverne skal lære og udvikle sig.
  • At lærerne skaber en klarere adskillelse af øverum og prøverum i undervisningen.
  • At der fortsat igangsættes forsøg med hensyn til omfang af og tidspunkter for karaktergivning.
  • At der igangsættes systematiske forsøg på sektorniveau med udvikling og videndeling med hensyn til det at arbejde med de ovenstående anbefalinger.
  • At rektorerne sætter fokus på det at give karakterer frem for blot de afgivne karakterer og skaber tid og rum til, at lærerne kan have fælles drøftelser om karaktergivning.

Jeg synes, at EVA's anbefalinger ser fornuftige ud. Lad os få drøftet karaktergivningen mellem alle parter på skolerne. Og lad os gerne få sat gang i nogle forsøg, der sætter fokus på andre feedbackformer end udelukkende karakterer. Det er vigtigt, at rammerne for forsøgene bliver udviklet i tæt samarbejde og dialog med lærerne,

slutter GL-formanden.

EVA-undersøgelsen baserer sig på 30 interviews med lærere og elever, 6 fokusgruppeinterviews med i alt 33 lærere samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne.

 

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse