Evige sparekrav truer fagligheden

Hvis ikke politikerne sætter en stopper for besparelserne senest med finansloven for 2019, kan vi ikke opretholde fagligheden og kvaliteten i de gymnasiale uddannelser.

​​​​​Debatten om fagligheden i gymnasiet er taget til, efter at Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde sin undersøgelse "Den faglige udvikling i gymnasiet" for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen belyser udviklingen i fagligheden i gymnasiet fra 1967 til 2017 i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik gennem læreplaner og eksamenssæt.


Konklusionen lyder, at fagligheden hverken er steget eller faldet i de seneste 50 år i gymnasiet. 

Generelt viser undersøgelsen, at det er forskellige aspekter af fagligheden, der bliver lagt vægt på i undersøgelsesperioderne. Et fælles træk er, at der for alle fire fag kommer nyt til i perioden, men at der ikke er meget i fagene, der går ud. Derved udvides fagene i bredden. Samtidig er det et generelt træk i perioden, at timetallet til undervisning og skriftligt arbejde i de fire fag reduceres.

I den senere periode viser undersøgelsen, at graden af kompleksitet i fagene er øget. Eleverne skal i højere grad forholde sig selvstændigt reflekterende og kritisk analyserende til fagene, samfundet og deres egen læring. 

Undersøgelsen har for alvor tændt op for forskellige og modsatrettede synspunkter i faglighedsdebatten. Nogen mener, at rapportens konklusioner ganske enkelt ikke kan passe med den dagligdag og faglige deroute, de oplever på gymnasierne, og de lægger afstand til fageksperternes undersøgelser i rapporten. 

Andre hæfter sig ved, at eleverne i dag skal arbejde med langt flere komplekse problemstillinger end tidligere og tager det som udtryk for, at eleverne i dag kan begå sig på et kritisk,selvstændigt og fagligt højere (abstraktions)niveau end tidligere.

Set fra min stol kan ingen af de to synspunkter bruge rapporten som belæg for at sige, at alting var bedre i de "gode gamle dage", eller at eleverne har "aldrig været dygtigere end i dag". Danmarks Evalueringsinstitut har været på en uriaspost, og de siger da også selv flere steder i rapporten, at det er umådelig vanskeligt at vurdere faglighedens udvikling i et 50-årigt perspektiv.

Gymnasiet leverer til alle tider
Det, rapporten viser, og som jeg lægger stor vægt på, er, at gymnasiet er i stand til at løfte de faglige mål, som det til enhver tid siddende politiske flertal ønsker, vi skal løfte. Det gælder også i nyere tid med stor faglig kompleksitet og krav om øget fagligt samspil mellem fagene. 

Med rapporten fra EVA vil jeg slå et slag for, at gymnasiet som uddannelsesinstitution er fleksibel og til at regne med. Vi leverer det, vi skal, til alle tider. De faglige mål er defineret af politikerne, og det er de mål, vi tilrettelægger undervisningen efter. Det er værd at præcisere i en tid, hvor nogen politikere kan føle sig fristede til at lange ud efter gymnasiets faglighed på en fribillet og uden tanke for, at de selv har et politisk ansvar for at have siddet med i forhandlinger og indgået forlig om formuleringer af de faglige mål i gymnasiet.  

Forringede rammevilkår presser fagligheden
Den største trussel mod fagligheden og kvaliteten i gymnasiet i dag er de forringede rammevilkår, politikerne i flere år har budt os. Ustandseligt kommer nye og hårde sparekrav til. Senest med finansieringsaftalen for den forberedende grunduddannelse (FGU), som får penge tilført gennem yderligere nedskæringer pågymnasieuddannelserne og fjernundervisningen på VUC.

Dertil kommer de årlige besparelser på 2 procent, som har ramt os hårdt siden 2016 samt den ekstraordinære besparelse i 2017 på yderligere 3,6 procent på stx, som gik til at medfinansiere reformen af erhvervsuddannelserne. 

På skolerne betyder besparelserne, at lærerne med det yderste af neglene dagligt kæmper sig frem for at få enderne til at mødes og give eleverne det, der skal til fagligt for at få studentereksamen i hus. Men situationen går ikke meget længere. Hvis ikke politikerne sætter en stopper for besparelserne senest med finansloven for 2019, kan vi ikke opretholde fagligheden og kvaliteten i de gymnasiale uddannelser. 

Lærerne løber stærkere og stærkere og får mindre og mindre tid til at tage sig af den enkelte elev. Stik imod de intentioner, politikerne har defineret i den nye gymnasiereform, med krav om et tættere og stærkere samspil mellem lærer og elev om bl.a. tilbagemeldinger på præstationer i undervisningen og i de skriftlige afleveringer. 

Politikerne har defineret målene, så må de også følge dem til dørs med ordentlige rammevilkår, der giver os mulighed for at indfri og løfte dem på skolerne. Ellers kan vi ikke fortsætte med at levere det faglige niveauog den kvalitet i uddannelserne, som politikerne efterspørger.

Emner: Uddannelse
Interessent:  
Artikeltype: