Et reformudspil med udfordringer

​Regeringen lægger op til en stor reform af gymnasieuddannelserne, både i indhold og struktur. Således udfordres det gymnasium, vi kender, grundlæggende, og ingen fag kommer uændret igennem, hvis regeringens reformudspil forhandles hjem.

Karakterkrav gør restgruppen uden uddannelse større

Regeringen foreslår et adgangskrav på karakteren 4 til alle de gymnasiale uddannelser. Dog er det en del af forslaget, at der kan ske en realkompetencevurdering af kursister, som har været ude efter folkeskolen, og som ønsker optagelse på hf.

Et karakterkrav vil øge den restgruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse,

mener GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Det virker absurd, når ministeriet nedsætter en række udvalg, som skal se på, hvordan man mindsker restgruppen, at man så stiller et forslag, som vil gøre restgruppen større.

I dag er det hver femte i en ungdomsårgang, som syv år efter folkeskolen ikke har en ungdomsuddannelse.

Med et karakterkrav risikerer man, at der vil være unge, som ikke udnytter folkeskolens sidste år for at blive så dygtige som muligt, fordi de fejlagtigt tror, at det er nok at opfylde et karakterkrav.

Karakterkrav løfter heller ikke kvaliteten i uddannelserne. GL foreslår, at alle unge i stedet tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27%, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer. Det er nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen,

siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, og fortsætter:

Med et karakterkrav risikerer man, at der vil være unge, som ikke udnytter folkeskolens sidste år for at blive så dygtige som muligt, fordi de fejlagtigt tror, at det er nok at opfylde et karakterkrav. For andre unge vil karakterkrav fejlagtigt udelukke dem fra en ungdomsuddannelse, og de bliver tabt i uddannelsessystemet.

HF ofres

Med 2005-reformen var det et mål at gøre de gymnasiale uddannelser ligeværdige med hver sin profil og styrke studiekompetencen. Regeringsudspillet svækker studiekompetencen på hf, så hf bliver en sekunda-gymnasieuddannelse, som ikke længere giver samme grundlæggende mulighed for at tage en videregående uddannelse, som de andre gymnasiale uddannelser giver adgang til. Det tager GL's formand stærkt afstand fra.

Det er fuldstændig uforståeligt, at man vil ofre hf. HF har en nøglerolle i uddannelsessystemet, som man skal passe på og udvikle. Det er især mønsterbryderes adgang til universitet, man fjerner,

påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

DEA's undersøgelse 'Effekten af hf' (2015) viste, at kvindelige hf'ere har lige så stor sandsynlighed for at gennemføre videregående uddannelser som mandlige stx'ere. Det er altså lige så meningsløst at udelukke stx-drenge fra de lange videregående uddannelser som at udelukke (kvindelige) hf'ere.

GL-formanden undrer sig over, at eleverne på EUX Merkantil, hvor adgangskravet er 2, efter to år kan stige af og få et gymnasialt eksamensbevis, som de kan søge ind på alle videregående uddannelser med. Og det er endda på trods af, at hf-kursisterne har flere obligatoriske fag, end eleverne har på EUX.

Det virker som en skjult hensigt at flytte elever fra HF til EUX i stedet for at lade de unge vælge selv efter interesse og motivation,

siger Annette Nordstrøm Hansen. 

Alle fag udfordres

Regeringen har en række ideologiske mål med reformen. Finansministerens gamle udtalelse om at 2005-reformen var en fejl af Fogh-regeringen, har undervisningsministeren taget til efterretning. Det er dog svært at se, at forslagene vil øge kvaliteten i fagene.

Regeringen har givet udtryk for, at den vil styrke naturvidenskab, men det er vanskeligt at identificere styrkelsen i udspillet, når naturvidenskabelige fag kan erstattes af et nyt it-fag, og hvor fagenes timetal reelt reduceres.

Sprogfagene vil ministeren gøre mere kommunikative. Der er i dag stor forskel på engelsk, som eleverne har et stort kendskab til, og de sprog, eleverne først skal lære i gymnasiet. Når det konkrete arbejde med læreplanerne begynder, vil det være nødvendigt at se forskelligt på sprogene. Sprogfagene skal fortsat også være kulturfag, der giver indsigt i levevilkår, værdier og normer i sprogområderne. Derfor giver det ikke mening, hvis eleverne ikke skal forstå sprogenes forskellighed eller opbygge interkulturelle kompetencer,

siger GL-formanden.

Som noget helt nyt vil man indføre en historisk-humanistisk-faggruppe på stx, hvor man slår historie, oldtidskundskab og religion sammen.

Da det er helt afgørende, at eleverne lærer kernen i hvert fag, er det en yderst dristig øvelse,

siger Annette Nordstrøm Hansen, der peger på,

at i et globaliseret og multikulturelt samfund er det vigtigere end nogensinde, at eleverne kender deres eget historiske og kulturelle ståsted. Det er en væsentlig forudsætning for at kunne møde verden med åbenhed og handlekraft. De værdier risikerer at forsvinde i en struktur, hvor man vil presse en kunstig ramme ned over fagene.

Inddrag gymnasielærerne

Det er lærerne, der skal indfri målene med en reform i den daglige undervisning, og derfor er det altafgørende, at lærerne føler ejerskab til reformens ændring af rammerne. Derfor skal regeringen inddrage lærerne, som i det daglige skal omsætte reformen og som ved, hvad der virker og ikke virker,

siger Annette Nordstrøm Hansen.

OECD har her i foråret offentliggjort en rapport, der anbefaler, at politikerne gør sig umage med at opbygge en konsensus med de vigtigste aktører om målsætningerne med en reform. Internationale erfaringer viser, at det især er vigtigt, at lærerne reelt engageres i at formulere reformer og implementere dem, og at det gøres med tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

Reformen vil koste

Man kan ikke omkalfatre gymnasieuddannelserne og samtidig skære i uddannelserne. Det viste folkeskolereformen, og det viser internationale erfaringer. Hvis regeringen vil skabe en succesfuld gymnasiereform, er det afgørende, at den finder de nødvendige ressourcer,

siger GL-formanden.

Med regeringens vedtagne og bebudede nedskæringer skal en stx-student være 11,5% billigere i 2019. I 2017 har regeringen allerede vedtaget at skære 3,5% på stx og samtidig varslet en yderligere nedskæring på 2% i finanslov 2017. Det rimer ikke på succesfuld gymnasiereform.

Se GL's gennemgang af reformudspillet.

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereformudspil 2016
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse