Besparelser på gymnasier rammer dobbelt hårdt

Under overskriften 'Gymnasieelever klar til fremtiden' bryster undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen sig i en række lokale aviser af den gymnasiereform, som regeringen indgik lige inden sommerferien. Gymnasieskolernes Lærerforening glæder sig over, at det blev et bredt forlig, som forhåbentlig kan skabe nogle gode rammer for gymnasieuddannelserne i de kommende år. Men når de to Venstre-kvinder skriver, at "for at reformen kan komme godt fra start, har partierne bag gymnasiereformen afsat 400 mio. kr. over de kommende år til efteruddannelse af lærere og ledelse," er det en sandhed med så store modifikationer, at det er nødvendigt med lidt fakta:

Man har ved vedtagelsen af reformen besluttet at tælle eleverne på et senere tidspunkt, så gymnasier med udsatte unge får færre ressourcer til fx at hjælpe elever, som har brug for ekstra vejledning for at finde sig til rette i uddannelsen eller blive vejledt til en anden uddannelse, og hvor mor og far ikke selv kan give den hjælp. Det er pengene fra denne indsats, som skal finansiere den efteruddannelse, ministeren og undervisningsordføreren henviser til. 

 

Når almene gymnasier herudover rammes af, at regeringen planlægger at spare 11,5% pr. student fra 2016 til 2019, er det surrealistisk at tale om afsatte ressourcer. Gymnasierne kommer til at skære vanvittig meget samtidig med, at lærere og ledere skal finde ressourcer til at implementere en reform. Hvis gymnasiereformen skal blive den succes, som vi alle ønsker, er det afgørende, at regeringen fjerner nedskæringer fra gymnasieuddannelserne på finanslov 2017 og finder midler til den nødvendige efteruddannelse. Ellers er der ingen penge til implementeringen på rigtig mange gymnasier.

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg