10 bud på styrket sprogundervisning i gymnasiet

De 10 anbefalinger kommer fra en bredt sammensat tænketank om sprog, nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby modtager tirsdag den 25. oktober 2016 10 bud, der skal være med til at styrke sprogundervisningen i gymnasiet. Det sker på en konference på Christiansborg. De 10 anbefalinger kommer fra en bredt sammensat tænketank om sprog, nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening.

Sprogundervisningen i gymnasiet er alvorligt udfordret. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet markant fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015. Det svækker sprogkompetencerne i samfundet og de unges muligheder for at begå sig indenfor uddannelse, kultur og erhvervsliv. Samtidig rammer svækkede sprogkompetencer danske virksomheders muligheder for at klare sig godt i konkurrencen med internationale virksomheder.

Sprogtænketank-forside.png 

Sprogtænketanken anbefaler bl.a., at skolerne skal forpligtes til at samarbejde om at udbyde og oprette sproglige studieretninger og sproghold. Det sker for at sikre, at der er nok elever til sprogfagene, og det kan betyde, at elever med interesse for sprog samles på færre gymnasier. Desuden skal alle gymnasier udvikle en sprogstrategi, og sprogfagene skal ifølge tænketanken spille bedre og tættere sammen med andre fag i gymnasiet og indtage en mere central rolle i arbejdet med at styrke elevernes tværgående kompetencer.

Anbefalingerne er med til bredt at styrke sprogundervisningen i gymnasiet. Derfor kommer vi både med anbefalinger til at ændre på strukturer og til at ændre på rammer for indholdet i sprogundervisningen. Vi er fx bekymret for, hvad der sker med begyndersprogene, når den nye gymnasiereform begrænser elevernes muligheder for at vælge begyndersprog i studieretningerne. Derfor anbefaler vi, at begyndersprogenes udvikling følges tæt, så forligskredsen hurtigt kan skride ind, hvis der er behov for justeringer,

påpeger Annette Nordstrøm Hansen, formand for tænketanken og for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Derudover lægger Annette Nordstrøm Hansen vægt på at søsætte initiativer, der kan fremme elevers motivation for sprog fra folkeskolen over gymnasiet og til de videregående uddannelser. Hun hæfter sig ved, at det er vigtigt at få skabt sammenhæng mellem sprogundervisningen på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet.

Det er den røde tråd, vi vil sikre med forslaget om at oprette et nationalt sprogcenter, der skal styrke kvaliteten i sprogundervisningen og motivere eleverne til at lære sprog. Centret skal stå for forskning, udvikling og systematisk opsamling af viden inden for fremmedsprogsdidaktik og talentpleje,

understreger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun fremhæver desuden, at tænketankens anbefalinger bør indgå i arbejdet med at udforme en national sprogstrategi. Den opgave har undervisningsministeren og forskningsministeren i fællesskab bedt en arbejdsgruppe om at komme med input til.   

Tænketanken om Sprog anbefaler 

  1. Udbud og oprettelse af sprogligt orienterede studieretninger og sproghold skal sikres.
    Søgningen til de sprogligt orienterede studieretninger og sproghold er selv på relativt store gymnasier ikke stor nok til, at alle studieretninger kan oprettes inden for den enkelte skoles økonomiske rammer. Derfor bør eleverne kunne samles på færre gymnasier, så studieretninger/sproghold kan oprettes.
    De nuværende fordelingsudvalg skaber ikke ideelle betingelser for at dette sker. Der skal derfor fastlægges strammere og forpligtende rammer for skolernes samarbejde om udbud og optag.
  2. Gymnasierne skal kunne opnå status som sprogligt orienterede profilskoler.
    Profilskoler kan mere effektivt tiltrække de sproginteresserede elever og dermed sikre oprettelsen af sproghold - både i storbyen og provinsen. Et stabilt optag og en gentagen oprettelse af sproghold skaber grundlaget for, at profilskoler kan arbejde langsigtet med udviklingen af et særligt sprogligt orienteret miljø. Det kan fx ske ved en målrettet kompetenceudvikling af lærerne og en fokuseret fordeling af skolens ressourcer.
  3. Alle gymnasier skal have en sprogstrategi.
    Som et supplement til en national sprogstrategi bør der lokalt gøres en strategisk funderet indsats for at skabe interesse for- og udvikling inden for sprogfagene.
    Den lokale sprogstrategi bør forankres i den enkelte skoles bestyrelse i forbindelse med drøftelserne om overordnede visioner og strategi.
    Sprogstrategien bør offentliggøres på skolens hjemmeside, og den bør indeholde langsigtede mål for skolens udbud af sprogfag, sprogenes rolle i andre fag, vedligeholdelse og udvikling af undervisernes kompetencer samt omfanget af undervisning på mindre eller delte hold.
  4. Gør det muligt at tilbyde sprogundervisning på hold, der giver eleverne et optimalt udbytte.
    Den traditionelle struktur for sprogundervisningen skaber ikke de ideelle betingelser for at eleverne kan få et optimalt udbytte af den. Det er fx vanskeligt for den enkelte elev at få en hensigtsmæssig respons på kommunikativt orienteret undervisning, når den foregår på meget store sproghold, hvor eleverne skal forholde sig til komplekse sociale spilleregler, og læreren skal give målrettet respons til mange på kort tid. Det bør gøres muligt i perioder at organisere sprogundervisningen på mindre hold og styrke mulighederne for, at eleverne møder det autentiske sprog.
  5. Sprogfagene skal i højere grad være en integreret del af elevernes almene dannelse og uddannelse.
    Forskningen viser, at elevernes motivation er drevet af succesoplevelser og oplevelsen af, at det, de laver, er relevant og meningsfuldt. Sprogfagene bør derfor i højere grad integreres med andre fag i gymnasiet, sådan at anvendelsen af fremmedsprog bliver helt naturlig for alle gymnasieelever. Samtidig er det vigtigt, at sprogfagene spiller en tydeligere rolle i alle gymnasieuddannelserne - herunder at sprogfagene får en central placering i forhold til arbejdet med de tværgående kompetencer; innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer - som alle får særlig opmærksomhed i den nye gymnasiereform.
  6. Der skal etableres systematisk brobygning mellem sprogundervisningen i grundskolen, gymnasieuddannelserne og de videregående uddannelser.
    Det er ineffektivt og uhensigtsmæssigt i forhold til udviklingen af robuste sprogkompetencer, at en del elever mister interessen for sprog i overgangene mellem uddannelsesniveauerne. Dermed udvikles deres sprogkompetencer ikke optimalt gennem hele uddannelsesforløbet. Med udgangspunkt i lokale forhold bør der satses på udviklingsarbejde med fokus på brobygning. 
  7. Der skal etableres et nationalt sprogcenter, der skal promovere sprogfagene, styrke kvaliteten i sprogundervisningen og motivere eleverne til at lære sprog.
    De naturvidenskabelige og matematiske fag er de seneste år blevet promoveret for at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel på disse fags kompetencer. Fremtidens arbejdsmarked vil også efterspørge stærke sprog- og kommunikationskompetencer. Et videns- og forskningscenter vil kunne medvirke til at øge kvaliteten af sprogundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne, skabe en rød tråd mellem de enkelte uddannelsesniveauer og påvirke holdningen til sprogfagene i en positiv retning, så antallet af unge der ønsker at lære sprog stiger.
    Centeret skal prioritere forskning, udvikling og systematisk vidensopsamling inden for fremmedsprogsdidaktik og talentpleje.
     
  8. Der skal opstilles konkrete og klare mål for udviklingen i antallet af sprogligt orienterede studenter.
    Et af målene med gymnasiereformen er at flere elever vælger sprog på et højere niveau, og at flere vælger tre eller flere sprog i gymnasiet. Det er imidlertid nødvendigt at opstille konkrete og klare mål, som bl.a. matcher en fremskrivning af behovet for sprogundervisere i fremtiden. Forligskredsen bag gymnasiereformen skal opstille klare mål, som gør en effektiv monitorering og hurtig reaktion mulig - bl.a. hvis søgningen til sproglige studieretninger ikke øges tilstrækkeligt i forbindelse med implementeringen af gymnasiereformen.
     
  9. For at sikre sproglige kompetencer med et globalt perspektiv bør udviklingen for begyndersprog følges særlig tæt.
    Det er positivt, at gymnasiereformen sætter fokus på at forbedre elevernes kompetencer i fortsættersprogene, men det er vigtigt for udviklingen af brede sprogkompetencer, der også rækker ud over Europas grænser, at mulighederne for at lære begyndersprog også er til stede.
    Den nye gymnasiereform begrænser elevernes mulighed for at vælge begyndersprog, så forligskredsen bør være klar til at reagere særlig hurtigt på en nedgang i elevernes søgning.
     
  10. Der skal gennemføres systematisk forskning og regelmæssige undersøgelser med fokus på elevernes kompetencer i skriftlig dansk og digitaliseringens effekter på sprogkompetencerne.
    Der er kun begrænset viden om udviklingen af gymnasieelevernes kompetencer i skriftlig dansk og digitaliseringens effekter på deres sprogkompetencer. Samtidig er der stor opmærksomhed på begge temaer. Den gængse opfattelse er, at niveauet i skriftlig dansk er faldet markant og digitaliseringen påvirker sprogkompetencerne negativt. Undersøgelser på de omtalte områder er derfor nødvendige i forbindelse med uddannelsespolitiske beslutninger.

Medlemmer af Tænketanken om Sprog

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for tænketanken og formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Bodil Hohwü Nielsen
Lektor og formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf

Camilla Hutters
Områdechef hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Christine Léturgie
Lektor og formand for Fransklærerforeningen

Hanne Leth Andersen
Rektor og professor i universitetspædagogik med særligt henblik på sprog, Roskilde Universitet

Jørn Lund
Bestyrelsesformand for Dansk Sprognævn

Jens Erik Mogensen
Prodekan for uddannelse på Københavns Universitet

Mischa Sloth Carlsen
Lektor og medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse

Niels Leifer
Lektor og medlem af Spansklærerforeningens bestyrelse

Petra Daryai-Hansen
Lektor på Københavns Universitet og docent på professionshøjskolen UCC

Sigrid Jørgensen
Næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening

 

Læs tænketankens anbefalinger og artikler af tænketankens deltagere: 
Tænketanken om sprog - anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet.pdf

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype:  

​Download tænketankens anbefalinger og artikelsamling:

Tænketanken om sprog - anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet.pdf