Almendannelse – et forhold mellem individ og fællesskab

Den almene dannelse og den danske gymnasieskole

​Kernen i den danske gymnasieskoles formålsparagraf er begreberne "almendannelse" og "studieforberedelse". Disse to begreber er gymnasielærerens pejlemærker på tværs af årgange, niveauer og uddannelsestyper.

Studieforberedelsen handler om at forberede eleverne til deres næste trin på uddannelsesstigen, nemlig de videregående uddannelser. Det er et meget konkret og vigtigt fokus i den daglige undervisning.

Almendannelse handler om at udvikle elevernes evne til at agere i tilværelsen som myndige, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige borgere i nationale og internationale fællesskaber.

I GL ser vi med stor tilfredshed på, at der i de seneste år er kommet et fornyet og stærkt fokus på gymnasiets almendannende funktion. Det er nødvendigt i en tid, hvor primært økonomiske hensyn synes at diktere prioriteringerne i uddannelsespolitikken.

 

Dannelse er et begreb, der rækker ud over skolen og omhandler, hvordan man begår sig i alle aspekter af tilværelsen. En kulturelt og værdimæssigt defineret delmængde heraf er den almene dannelse, som vi aktivt udvikler og anvender i gymnasiefagenes undervisning, og som også vedrører det almene, der går ud over og på tværs af fagene.

Almendannelse er således stærkt forankret i gymnasieskolens fag. Almendannelsen i gymnasiet indebærer, at eleven overskrider sig selv i de faglige fællesskaber, åbner sig selv over for faget og omverdenens sammenhænge og udfordringer og vender tilbage til sig selv som et mere vidende, kompetent og reflekteret menneske, der kan stille kvalificerede kritiske spørgsmål til egne eller andres handlinger.

Almendannelse forudsætter således velkvalificeret, faglig viden. Holdninger, der ikke spejler sig i og bygger på faglig viden og kundskab, risikerer at reducere kritik og debat til ren subjektivisme.

Men gymnasieelevens overskridelse af sig selv sker også på tværs af - og uden for fagene i de demokratiske fællesskaber, når eleven sammen med andre elever skal organisere og gennemføre arbejdet i et elevråd, og i de mindre formelle ungdomsfællesskaber, når gymnasielivet leves i de digitale såvel som fysiske rum uden for klasseværelset.

Man kan altså ikke reducere almendannelsen til faglige kundskaber alene.
Gymnasiet og gymnasielæreren har en afgørende betydning for almendannelsen ved professionelt at tilrettelægge undervisningen med blik for også at styrke egenskaber som flid, selvdisciplin, tolerance, koncentration, kreativitet, ærlighed og ikke mindst aktiv stillingtagen og deltagelse.

For at være almendannende skal gymnasiet sætte eleven i stand til at anvende viden i en etisk, historisk, teknologisk, samfundsmæssig, demokratisk og global sammenhæng. Lidt forenklet vidner det ikke om almendannelse, hvis man ved en masse om demokrati, men ikke deltager i det, eller bevidstløst samler viden om verdens udfordringer uden at forholde sig aktivt til dem.

Det er altså ikke nok at klare sig godt til eksamen. Almendannelsen kan ikke reduceres til en måling af individets faglige præstationer eller umiddelbare tilfredshed. Den omfatter også den enkeltes forhold til fællesskabet.
De krav, samfundet stiller til almendannelsen af de danske gymnasieelever, er historisk betingede og foranderlige. Derfor er almendannelse helt naturligt genstand for livlige diskussioner. Men politiske ønsker om at justere, modernisere eller præcisere gymnasiernes almendannende formål skal altid respektere dets mange facetter og ikke forsøge at reducere almendannelsen til et sæt af konkrete eller kvantificérbare størrelser.

Kort sagt er almendannelsen en ledestjerne i gymnasieskolen, fordi den kan rumme den nødvendige forening af individ og fællesskab som modpol til et opsplittet individualistisk samfund eller et samfund, hvor individet kun indgår i fællesskabet som kunde eller klient.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Politik