Gymnasieelever skal lære at skrive gode skriftlige opgaver. Derfor har GL fokus på den skriftlige dimension og de udfordringer, som gymnasieuddannelserne står over for mht. skriftligheden.

Det er udfordringer som:

• At ikke alle elever afleverer de skriftlige opgaver
• At den traditionelle form for opgaverettelse ikke kan stå alene, når elevernes skriftlige kompetencer skal styrkes
• At der er behov for nye opgavetyper og unikke opgaver i en tid, hvor internettet, opgavebanker mv. kan friste nogle elever til at snyde (sig selv) ved at hente opgaver på nettet.

Mange skoler, ledere og lærere er i gang med at finde nye veje for at styrke de skriftlige kompetencer. Det sker bl.a. gennem struktureret hjælp og vejledning til elever, der har svært ved at få udarbejdet og afleveret skriftlige opgaver, og det sker gennem omlægning af dele af den traditionelle opgaveaflevering og opgaverettelse til nye former for opgaveevaluering. I stedet for at eleverne afleverer hjemmeopgaver og får dem tilbage med røde streger, eksperimenteres med skrivevejledning, hvor eleven får direkte hjælp i løbet af skriveprocessen.

De nye løsninger kræver grundige drøftelser mellem ledelse og lærere, så der er enighed om målene og sammenhæng mellem ambitionsniveauet og tidsrammen. Det er en proces, som ikke altid er let, men som er godt i gang på mange gymnasier.

Rektorforeningen modarbejder udviklingen

Rektorforeningen har i et nyhedsbrev givet anvisninger til rektorerne under overskriften "Husk at rettetid kun skal gives til faktisk afleverede opgaver". Der indføres begreber som 'rettetid', 'rette-arbejde' og 'reduktion' – Alle begreber, som ikke eksisterer i overenskomsten.

I stedet for at komme med gode løsningsforslag på, hvordan eleverne i fremtiden udvikler en god skriftlig kompetence, hvordan man sikrer, at også svage elever får afleveret opgaver, og hvordan opgaver i fremtiden skal udarbejdes, så foreslår Rektorforeningen sine medlemmer at trække lærerne i arbejdstid. Dermed er rektorerne med til at sanktionere og acceptere, at eleverne ikke afleverer skriftlige opgaver – stik i mod elevernes tarv.

Men hvad siger overenskomsten?

Arbejdet med elevernes skriftlighed omtales i GL-overenskomstens § 23 (OK08) under overskriften Opgaveevaluering.

Der står: "Rektor fordeler elevtid til skriftligt arbejde. 

Stk. 2. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejder.

Stk. 3. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid."

Overenskomsten fastlægger ikke en faktor pr. opgave, men afsætter en ramme for det samlede arbejde med opgaveevaluering. Dermed har læreren mulighed for at prioritere indsatsen, eksempelvis ved at bruge meget tid til at udarbejde unikke opgaver, hvor besvarelsen ikke findes på nettet, lægge meget arbejde i at få svage elever til at aflevere opgaver eller understøtte elevernes skriveproces. Det er den enkelte lærers ansvar, gerne i dialog med ledelsen, hvordan arbejdet med opgaveevaluering, vejledningen mm.  løses.  

Set i det lys er det absurd, at Rektorforeningen opfordrer rektorerne til alene at tildele lærerne tid til opgaveevaluering i forhold til ”det faktisk udførte rettearbejde”, således at ”rettetiden nedsættes i forhold til det antal af lærerens egne elever, der ikke har afleveret opgaver”. Tildelingen af tid til opgaveevaluering dækker ikke bare 'rettetid', men en række aktiviteter inden for opgaveevaluering, herunder udarbejdelse af opgaver, vejledning af elever mv. Rektorforeningens opfordring er et ekstremt udtryk for mistillid til lærernes arbejde og arbejdsindsats. Det er dybt demotiverende for den seriøst arbejdende lærer.

GL er således lodret uenig i Rektorforeningens tolkning af overenskomstens bestemmelse om opgaveevaluering. Men GL indgår gerne i en fortsat dialog med rektorerne om, hvorledes elevernes skriftlige kompetencer øges, herunder hvordan alle elever sættes i stand til at aflevere de skriftlige opgaver, der er en betingelse for at de kan gennemføre deres uddannelse.

Se også Elevtid i praksis