Stol ikke på alt, du læser i avisen

Svar til leder i Information

Under overskrifterne "Læs på lektien, gymnasielærere" (den digitale version) og "Misbrug af troværdighed" (den trykte version)​ forholder Informations lederskribent fredag den 28. april ​sig til en annonce, GL havde indrykket på et omslag til MetroXpress torsdag. Annoncen var startskuddet til en kampagne om, at man ikke altid skal stole på, hvad der står i avisen eller på nettet. Målet var således at bekæmpe falske nyheder og sætte fokus på, at over halvdelen af danskerne er bekymrede for fake news.

Forsiden var fuld af uskyldige løgne. Skulle nogen fx tro på, at Zoo ville have blåhvaler inden 2020, ville det formodentligt blive til et billigt grin henset til blåhvalers størrelse, hvis historien blev fortalt videre. Samtidig var der en tydelig varedeklaration. I toppen af siden stod der, at det var en annonce, i billedteksten at det var løgn, og nederst på siden stod der: "Stol ikke på alt, du læser i avisen. Stol på uddannelse." Og af side to fremgik det, at forsiden var fuld af løgn, ikke for at binde læseren noget på ærmet, men fordi det aldrig har været vigtigere at kunne afsløre løgne, idet mængden af fake news, manipulation og misinformation vokser. GL's budskab er, at det er gennem uddannelse, vi udvikler kritiske og selvstændige unge, så de bl.a. kan gennemskue, hvad der er sandt og falsk.

MX-forsidea.jpg 

Fake news – eller falske nyheder – kom for alvor på dagsordenen under valgkampen i USA, og fænomenet er også kommet til Danmark. Et ganske uacceptabelt eksempel så vi i januar, hvor en folketingspolitiker på en hjemmeside blev erklæret død. Først fremgik det, at en ung kvinde var fundet død, så var det en kendt politiker, og derefter blev der sat navn på enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. De såkaldte clickbaits, (lokkemad, der får folk til at klikke på artikler på nettet) er et stigende problem, og det bliver helt galt, når løgnene bliver til fake news, der bevidst vil binde læserne noget på ærmet.

Denne usikkerhed i nyhedsbilledet og informationsstrømmen er alvorlig. Den truer vores demokrati og det fundament af troværdighed, vi står på, når vi udveksler synspunkter og meninger med hinanden. Vores udgangspunkt som ganske almindelige borgere og nyhedsbrugere må selvfølgelig være, at vi med en relativ stor grad af sandsynlighed kan gå ud fra, at det, vi læser og hører i nyhedsbilledet, er baseret på troværdige fakta.

Til stregen – men ikke over stregen

Jeg erkender, at vores kampagne går til stregen. Vi har villet komme med et input i debatten om fake news. Det er sket med falske, men humoristiske og uskyldige, nyheder, hvorved det er lykkedes for os at få medierne til at drøfte problemet. Mads Kæmsgaard Eberholst, der er lektor ved Journalistik på Roskilde Universitet, udtalte til DR, at det er en sympatisk kampagne, som netop får sat fokus på det stigende problem med falske nyheder.

Jeg forstår også lederskribenten således, at vi er enige om, at kampen mod falske nyheder er vigtig. Vi er bare ikke enige om midlet. GL har ikke med sin kampagne - som lederskribenten angiver - misbrugt et medies troværdighed. Vi har vist, at løgne kan være et magtfuldt redskab. Fake news som greb har både været et godt blikfang og understreget selve meningen med kampagnen. Uden at gøre skade. GL har således ikke misbrugt troværdighed, men skabt fokus.

Gymnasielærere har læst på lektien

Et afgørende våben i kampen mod falske nyheder og bevidst misinformation er et stærkt uddannelsessystem. Fra folkeskolen over gymnasierne og til universitetet skal vi sørge for, at elever og studerende bliver skarpe og lærer at spotte, forstå og forholde sig kritisk til nyhedsstrømmen på de digitale platforme og i de traditionelle trykte og æterbårne medier.

Derfor er der behov for, at der fra politisk hold oprustes på uddannelsesfronten og ikke skæres ned, som det sker i disse år. Uddannelse er en investering, og det er nødvendigt, at skolerne har de fornødne ressourcer til at indfri de uddannelsespolitiske mål om at udvikle og uddanne dygtige, kritiske og selvstændige demokratiske borgere.

Lærerne har en væsentlig rolle i de unges digitale dannelse, så deres kritiske sans skærpes. Derfor er det bekymrende, at uddannelsesområdet er blevet udsat for væsentlige besparelser, og at regeringen har planer om at videreføre nedskæringerne i de kommende år. Allerede i dette skoleår er der 1000 færre lærere i gymnasieuddannelserne end i sidste skoleår, og det er vel at mærke til et uændret antal elever. Det har den konsekvens, at de tilbageværende lærere har mindre tid til den enkelte elev og også færre muligheder for at levere en helt aktuel undervisning. Så selv om gymnasielærerne har læst på lektien, kan der blive mindre mulighed for det i fremtiden. Derfor er GL's kampagne rettidig omhu.

Emner: Nedskæringer
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg