Uddannelse er våbnet mod falske nyheder

Internettet og de sociale medier bombarderer os med nyheder og informationer. Det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad der er falsk og sandt. Det bedste våben i kampen mod falske nyheder er at opruste på uddannelsesområdet.

​Hvad er sandt, og hvad er falsk i det daglige bombardement af nyheder, vi alle udsættes for? Spørgsmålet er ikke nyt, men det har fået fornyet aktualitet med de enorme mængder af information, som dagligt vælter ud på nettet og de sociale medier. For hver enkelt af os er det blevet sværere at navigere i nyhedsstrømmen og opnå sikkerhed for, at det, vi læser og hører, ikke er bevidst fordrejet og løgnagtig information, som har til hensigt at manipulere os til at handle eller opfatte ting på bestemte måder. 

Denne usikkerhed i nyhedsbilledet og informationsstrømmen er alvorlig. Den truer vores demokrati og det fundament af troværdighed, vi står på, når vi udveksler synspunkter og meninger med hinanden. Vores udgangspunkt som ganske almindelige borgere og nyhedsbrugere må selvfølgelig være, at vi med en relativ stor grad af sandsynlighed kan gå ud fra, at det, vi læser og hører i nyhedsbilledet, er baseret på troværdige fakta. 

Disse fakta kan vi så vælge at tolke forskelligt og være uenige om at udlægge betydningen af, men fundamentet må være, at det er valide fakta, vi kan læne os op ad i politiske drøftelser. Sådan er det bare langtfra altid i dag. Nettet og de sociale medier har på det seneste leveret adskillige eksempler på det modsatte. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi sætter massivt og målrettet ind for at bekæmpe falske nyheder - fake news.

Uddannelse er våbnet mod falske nyheder. 

Stærke uddannelser er et vigtigt våben

Det mest afgørende våben i kampen mod falske nyheder og bevidst misinformation er et stærkt uddannelsessystem. Fra folkeskolen over gymnasierne og til universitet skal vi sørge for, at elever og studerende bliver skarpe og lærer at spotte, forstå og forholde sig kritisk til nyhedsstrømmen på de digitale platforme og i de traditionelle trykte og æterbårne medier. 

Ser vi fx på loven om de gymnasiale uddannelser, så hedder det bl.a. her, at eleverne skal udvikle personlig myndighed og lære at forholde sig kritisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden. Desuden er det et mål, at eleverne gennem uddannelsen opnår forudsætninger for aktivt at kunne tage del i og medvirke i et demokratisk samfund. 

Disse lovbestemte formål er ikke alene ambitiøse, de bygger også på et fundament af faglig viden i både bredde og dybde. Den stærke faglige viden er en forudsætning for, at eleverne kan handle som kompetente medborgere og er i stand til kritisk at perspektivere deres tilegnede viden i forhold til både sig selv og deres omgivelser.

Overensstemmelsen mellem de ambitiøse målsætninger i gymnasieloven og den indsats, der er nødvendig for at bekæmpe udbredelsen af misinformation og falske nyheder, er altså til stede. Dér hvor kæden hopper af, er i den aktuelle politiske prioritering af uddannelsesområdet og dets betydning i de kommende år. 

Det er dybt bekymrende, at uddannelsesområdet er blevet udsat for væsentlige besparelser i 2016 og 2017, og at regeringen har planer om at videreføre nedskæringerne i de kommende år til og med 2020. Allerede i dette skoleår er der 1000 færre lærere i gymnasieuddannelserne end i sidste skoleår, og det er vel at mærke til et uændret antal elever. Det får den konsekvens, at lærerne får mindre tid til at tage sig af den enkelte elev. 

I stedet for at skære i økonomien skal politikerne opruste og investere mere i uddannelserne, så de sikrer, at skolerne har de fornødne ressourcer til at indfri de uddannelsespolitiske mål om at udvikle og uddanne dygtige, kritiske og selvstændige demokratiske borgere.

Denne væsentlige opgave kan og skal de gymnasiale uddannelser løfte, men de er blevet udfordret betydeligt i at varetage opgaven på grund af de seneste to års markante økonomiske nedskæringer. Det er ikke alene bekymrende, men også alvorligt, for det er i gymnasieuddannelserne, at eleverne bliver rustede til at skelne mellem sandt og falsk og tilegner sig den viden og de metoder, de skal bruge, når stadigt flere aktører – politiske såvel som kommercielle – forsøger at manipulere med os. 

Gymnasieuddannelsernes udvikling af elevernes kritiske, analytiske sans og faglige skepsis er vigtige redskaber til at afsløre den bevidste vildledning og misinformation, der bygger på forkerte eller udokumenterede fakta og postulater. 

Opgaven er ikke let. Der er mange udfordringer og fælder i afsløringen af de falske nyheder. Spredningen af nyheder på nettet er en af dem, og den sker dagligt med lynets hast. Den samme falske nyhed risikerer vi derfor at møde med korte mellemrum og i flere versioner, så man til sidst kan forledes til at tro, at der må være noget om snakken. 

En anden udfordring er den måde, vi bruger nettet på. Den styres i høj grad af algoritmer, der som en usynlig hånd sørger for, at nyhedsstrømmen tilpasser sig de interesser og politiske overbevisninger, vi abonnerer på. Vi omgiver os så at sige med dem, vi kan lide. Det risikerer at føre til en situation, hvor brugere, der primært anvender nettet som nyhedskanal, og dem bliver der flere og flere af, modtager nyheder, der bekræfter deres opfattelse af verden. Disse nyheder kan i visse tilfælde være falske, spundet over bevidst vildledning, som i forskellige udgaver dukker op igen og igen i modtagerens nyhedsfeed. 

På den måde befinder modtageren sig i et digitalt ekkokammer uden direkte forbindelse til andre holdninger og meninger, der kan udfordre eventuelle falske nyheder med sande fakta og perspektiver, som kan trække nyhederne og virkelighedsopfattelsen i en helt anden retning. 

En tredje udfordring, der er værd at opholde sig ved, er den bevidst raffinerede falske nyhedsudlægning. Det er den, hvor afsenderen pakker nyheden ind i en form, der bevidst tilstræber at ligne den, som et anerkendt og troværdigt medie anvender. Det kan fx ske ved, at afsenderen vælger et anerkendt medies nyhedsskabelon og bruger dets logo, eller ved at afsenderen sender sin falske og manipulerede nyhed fra en næsten identisk webadresse, som får modtageren til at tro, at nyheden er afsendt fra den kendte og alment accepterede kilde. 

Tilmed kan nyheden være udformet så raffineret, at den delvis bygger på sande fakta, men iblandes de bevidst manipulerede falske fakta og dermed får den drejning, der kan være yderst vanskelig at demaskere, selv for den vidende med det trænede øje. Bedre bliver det ikke af, at den hastighed, vi læser nyheder med på nettet, ofte gør, at vi kun skimmer nyheden og hurtigt konstaterer, om vi er enige eller ej. Den bevidst raffinerede falske nyhed kan spille på denne nyhedslæsning ved at dosere de sande fakta i indledningen, så man som læser er tilbøjelig til at dele og like den, mens den fordrejede udlægning baseret på falske fakta gemmer sig lidt længere nede i artiklen. 

Eksempler på fake news

Udbredelsen af de falske nyheder er stor, og opmærksomheden om fake news blev for alvor vakt under den amerikanske valgkamp i 2016. Ifølge en amerikansk undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos Public Affairs kunne hele tre ud af fire amerikanere ikke skelne mellem de sande og falske nyhedshistorier og udsagn, der flød i en lind strøm på nettet under præsidentvalget. Blandt de mest omtalte og mere kuriøse falske historier fra valgkampen var den, der påstod, at Pave Frans støttede Trump og skulle have forbudt katolikker at stemme på Hillary Clinton. 

En anden historie i samme boldgade hævdede, at skuespilleren Robert De Niro angiveligt skulle have skiftet side og chokeret Hollywood ved at udtale sin støtte til Trump. Historien var pure opspind, og De Niro tog afstand fra den og har i øvrigt ved flere lejligheder skarpt kritiseret Trump. 

På de hjemlige breddegrader har vi også flere eksempler på falske nyheder. En af de mest omtalte var historien om, at Mette Blomsterberg opgav rollen som dommer i programmet "Den store bagedyst", fordi hun var blevet overvægtig. I den falske artikel anbefaler hun således et slankepilleprodukt. Historien florerede på en hjemmeside, der til forveksling lignede Ekstra Bladets hjemmeside. Det fik Ekstra Bladet til at politianmelde selskabet bag den falske hjemmeside og Mette Blomsterberg til hurtigt at gå ud i offentligheden med et dementi af historien.  

I andre sammenhænge ser vi, at svindlere bevidst kopierer offentlige myndigheders hjemmesider og mailskabeloner i forsøget på at franarre borgere penge. Det er blandt andet gået ud over Skat, hvor efterligningen var så troværdig, at Skat så sig nødsaget til at gå ud med en advarsel om, at der var falske mails i omløb. 

Digital (UD)Dannelse - D.U.D.E - og nye undervisningsmaterialer

Hvis vi for alvor vil bekæmpe nettets udbredelse af falske nyheder, svindel og misinformation er vi nødt til at opruste i uddannelserne. Gymnasieuddannelsernes fokus på at uddanne selvstændigt tænkende og kritiske elever, der kan handle på egen hånd og i samklang med det omgivende samfund, er et godt afsæt i kampen.  

Arbejdet med kildekritik, faktatjek, socialpsykologiske fænomener, metodisk anvendelse og granskning af motiver hos afsenderen er blot et udsnit af aspekter, der sammen med indholdet, formen, logikken og sproget i artikler og øvrige kilder indgår i den arbejdsform i gymnasieuddannelserne, som skal skærpe elevernes kritiske og analytiske sans. 

Disse metoder og arbejdsformer skal sammen med et nyt forsknings- og undervisningsprojekt "Digital Dannelse Digital Uddannelse" yderligere bidrage til at ruste eleverne til at sejle op imod de falske nyheder. 

Forsknings- og udviklingsprojektet støttes af TrygFonden og er placeret på Københavns Universitets Center for Information og Boblestudier. Ud over kampen mod fake news skal projektet lære eleverne i folkeskolen og gymnasiet normer for god digital adfærd, så eleverne får mod på at deltage i de digitale fællesskaber og debatter uden risiko for at blive hånet og nedgjort. 

For at kunne realisere de ambitiøse projektmål udvikler forskerne nye undervisningsmaterialer, der blandt andet inddrager konkrete cases om fake news og propaganda. Meningen er, at eleverne skal lære at analysere og forstå dynamikken i og konsekvenserne af disse fænomener og samtidig trække på egne erfaringer fra fx sociale medier, mens de arbejder med stoffet. 

Ideen er at udvikle et spilunivers, der skal hænge tæt sammen med undervisningen. Et element i spillet er, at eleverne skal vurdere sandhedsværdien i de informationer, de bliver præsenteret for undervejs, samtidig med at de skal tage stilling til kammeraternes holdninger til informationerne. Nogle svar ser umiddelbart mere sande og tillokkende ud, fordi de har fået flere likes af kammeraterne, nøjagtig ligesom på Facebook og andre sociale medier. 

Ud over undervisningsmaterialer og en online platform vil projektet opbygge et ambassadørkorps af engagerede unge, som skal rejse rundt på skoler og undervise i digital dannelse. 

Samspillet mellem især gymnasieuddannelsernes studieforberedende og almendannende formål og forskningsprojektet under Center for Information og Boblestudier er efter vores opfattelse et lovende skridt i den rigtige retning i kampen mod udbredelse af misinformation og falske nyheder. 

Som samfund har vi mere end nogensinde brug for en indsats, der ruster de unge til at kunne spotte falske nyheder på nettet og de sociale medier. Misinformation og falske nyheder truer demokratiet. De skaber mistillid, og et miljø præget af mistillid skaber grobund for populisme, konspirationer og had. Det er ikke den vej, vi skal ud på. 

Tværtimod. Når sandheden er truet, skal vi styrke vores uddannelser - ikke svække dem. Man skærer heller ikke ned på forsvaret, når freden er truet. Det kræver en særlig dannelse, indsigt, kritisk sans og selvstændig refleksion at skille skidt fra kanel. Det er kernekompetencer for alle i fremtidens videnssamfund. Derfor har vi brug for stærke gymnasiale uddannelser. 

Penge til uddannelser er ikke udgifter, men vigtige investeringer i fremtiden, som samfundet tjener hjem mangefold i form af øgede skatteindtægter og sparede overførselsudgifter. Uddannelse er den bedste garanti mod arbejdsløshed og en værdifuld kilde til at skabe udvikling og vækst i samfundet.

Derfor er det en uholdbar og kortsigtet strategi at udsætte uddannelsesområdet for årlige nedskæringer på 2 procent fra 2016 til 2020, sådan som regeringen lægger op til. Vi har brug for dygtige og veluddannede unge, der kan bære samfundet videre. Forhåbentlig ændrer regeringen kurs i 2017 og erkender, at uddannelsesområdet er en samfundsmæssig investering og ikke en udgift. 

Et skridt i den retning kan passende tages i de kommende finanslovsforhandlinger, der udstikker de økonomiske vilkår for gymnasieuddannelserne i 2018. Kvaliteten i uddannelserne kan ikke opretholdes med fortsatte nedskæringer og yderligere afskedigelser af gymnasielærere. Det foreløbige tab på 1000 gymnasielærere som følge af nedskæringerne er alvorligt og bevirker, at de lærere, der er i sektoren i dag, får mindre tid til den enkelte elev. Det strider mod intentionerne i den nyligt vedtagne gymnasiereform, der vil sikre et tættere samspil mellem elever og lærere. 

Hvis politikerne vil ruste unge danskere til at agere fornuftigt og indsigtsfuldt i en kompleks verden, er det nødvendigt at slå ind på en anden vej. Så skal investeringer i gymnasieuddannelserne ses som en fremtidssikring af Danmark. Det er en nødvendig erkendelse, som politikerne bør tage til sig. Ikke mindst i en tid, hvor samfundets demokratiske fundament trues af misinformation og bevidst spredning af falske nyheder i et veritabelt nyhedsbombardement på nettet og de sociale medier.

Emner: Nedskæringer
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg