PISA

​PISA er OECD's undersøgelse af de 15½ åriges færdigheder specielt inden for områderne læsning, matematik og naturfag. PISA står for Programme for International Student Assessment og fokuserer på de unges evne til at anvende deres viden og kompetencer i forhold til opgaver, som afspejler, hvad de møder i det virkelige liv. Grundlæggende anerkender GL, at det giver meget mere mening at undersøge, om eleverne har lært at kunne anvende deres faglige viden end blot at teste deres paratviden og ureflekterede reproducering af døde fakta, som 'hvad hedder hovedstaden i...?'

Det store problem omkring PISA undersøgelsen er, at pressen og en række politikere alene interesserer sig for landenes indbyrdes rangorden frem for at anvende resultaterne til en udviklingsorienteret debat omkring de punkter, hvor resultaterne virker overraskende, når vi sammenligner os med sammenlignelige lande. Hvad er det fx der gør, at andengenerationsindvandrere klarer sig langt bedre - målt ud fra deres PISA score - i Sverige end i Danmark? Debatten om rangordenindplaceringen hænger politisk sammen med, at Danmark kun ligger i midterfeltet, på trods af at udgiftsniveauet til grundskolen ligger over OECD gennemsnittet. OECD har været overrasket over de politiske tiltag, som blev indført i Danmark i lyset af de første PISA resultater, da der fx ikke er belæg for, at øget testning skulle fremme læringsudbyttet. Samtidig gør OECD opmærksom på, at de enkelte landes præcise placering på ranglisten er forbundet med en statistisk usikkerhed, så man snarere skal læse landenes placering gruppevis fx 'i toppen', 'over middel' middel', 'under middel' og 'nær bunden'.

I PISA 2009 ligger Danmark fortsat i midten i PISA. Der er ikke noget mærkeligt i at rangindplaceringen er lidt anderledes end tidligere, da der denne gang er 65 lande med. Det er dobbelt så mange som oprindeligt i 2000. Efter PISA 2006 blev der i Danmark lavet en supplerende undersøgelse af de 16½ årige. Baggrunden herfor var, at danske børn typisk begynder i skole et år senere end børn i mange af de andre lande i PISA-undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at de 16½ årige elever på de gymnasiale uddannelser ligger væsentligt over landsresultaterne for 15½-årige i PISA 2006 og, at de ligger på niveau med de finske elever.

PISA undersøgelsen har to hoveddimensioner, som landene indplaceres efter. Den ene er deres scoring i læsning, matematik og science målt i forhold til et OECD gennemsnit på 500 point i den første PISA undersøgelse i 2000. Den anden skala landene indplaceres efter er landenes evne til at sikre at der er en lille spredning i elevernes færdighedsniveau. Her har det fx vist sig at lande med niveaudelt undervisning klarer sig dårligere en fx de nordiske lande, hvor spredningen er mindre - og hvor den spredning, der findes, primært findes inden for den enkelte skole og ikke mellem skoler.

PISA gennemføres hvert tredje år med start i år 2000 og resultaterne udgives året efter. Samtidig med at de internationale resultater offentliggøres udgiver undervisningsministeriet herhjemme en analyse af, hvordan Danmark har klaret sig i relation til sammenlignelige lande. PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Socialforskningsinstituttet (SFI).

Læs mere om PISA undersøgelserne her.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Undersøgelse; Notat