Spring over navigationshyperlinks
Løn og ansættelse
Uddannelse
Hvad gør jeg?
Arrangementer
Medlem
Om GL
GL-E kurser
Spring over navigationshyperlinks
Uddannelsespolitik
Institutioner og økonomi
Udvikling/Forskning
Internationalt arbejde
Internationale undersøgelser
GL's solidaritetsarbejde
Kontakt til EU og OECD
Internationalt lærersamarbejde
10 skoler og 10 ildsjæle søges til skoledialogprojekt med Egypten
Information om valg af stx, hf, hhx og htx
GL's solidaritetsarbejde 
Forside > Uddannelse > Internationalt arbejde > GL's solidaritetsarbejde
 
GL har siden 2005 haft et solidaritetsprojekt i Sydafrika, hvor GL med støtte af Projektrådgivningens NGO-bevilling, Minipuljen, hjælper den sydafrikanske lærerorganisation med en kapacitetsopbygning af deres uddannelsespolitiske arbejde. Projektet afsluttes i efteråret 2011. I forlængelse af de uddannelsespolitiske seminarer som projektet har gennemført i fire provinser, har der lokalt været en række kaskadeaktiviteter, hvor deltagerne har videreformidlet deres nye indtryk og viden fra seminarerne til medlemmerne lokalt på skoler og ved regionsmøder rundt om i provinserne.

Projektet har også været nyttigt for de danske lærere og skoler, der har været involveret i projektet, og som har fået inspiration til den daglige undervisning gennem det indblik man har fået ved kontakten til de sydafrikanske lærere. I flere tilfælde er der knyttet bånd mellem deltagerne i de to lande, hvor kontakten fortsætter ud over projektperioden. 

GL arbejder i øjeblikket med at få etableret et skoledialogprojekt i Egypten, hvor Udenrigsministeriet har givet tilsagn om at yde støtte via Frihedspuljen til at lærere fra 10 danske skoler kan etablere en skoledialog med 15 egyptiske skoler. Modellen er, at der gennemføres 5 seminarer i Egypten om relevante skoleudviklingstemaer, som de deltagende skoler så efterfølgende bruger som afsæt for en fortsat elektronisk baseret dialog.

GL har tidligere gennemført følgende solidaritetsprojekter:
1993-1996. Skoleudviklingsprojekt i Litauen med midler fra Øststøtten.
1997-2001. Skoledialog med skoler i Bosnien-Herzegovina med midler fra Øststøtten.
2003-2006. Skoledialog med kristne skoler på Vestbredden i Palæstina med støtte fra Projektrådgivningen (Danidas NGO-bevilling).