Foreløbig afslutning på GL's projekt i Tunesien

men GL arbejder for at SGES fortsat kan spille en rolle i DANIDAs nye DAPP-program administreret af Oxfam/Ibis i Tunesien, og GL assisterer gerne i denne proces.
​I perioden okt. 2015 til maj 2017 har GL gennemført et solidaritetsprojekt i Tunesien i samarbejde med den tunesiske lærerorganisation, SGES, der er det største medlem af centralorganisationen UGTT. UGTT var den en af de fire parter i kvartetten, der fik Nobels fredspris i 2015 for arbejdet for at fremme den demokratiske udvikling i landet. 

 
I løbet af projektet er der blevet afholdt seminarer for tunesiske lærere og elevrepræsentanter om skoledemokrati, om hvordan man kan mindske frafald, om pigers rettigheder i uddannelsessystemet og om, hvordan man kan hjælpe elever i de normale klasser, der har behov for ekstra støtte og motivation. Hvert seminar blev afholdt to forskllige steder i landet, hver gang med ca. 40 deltagere. På hvert seminar medvirkede to danske gymnasielærere som facilitatorer, der gav inspiration og input til debatten. Nok så imponerende har SGES i forlængelse af de afholdte seminarer afholdt 38 regionale opfølgningsseminarer, hvor 2566 lærere, 1385 elever og 210 eksterne gæster har deltaget i diskussioner om, hvordan inspirationen fra seminarerne kunne omsættes i nye lokale initiativer på skolerne. Det viser, at seminartemaerne og diskussionerne har været meget relevante.
IMG_3971.JPG
 
Projektet har været finansieret af en bevilling fra MS, der har administreret ungdomspuljen i Det Arabiske Initiativ. Danida midlerne til Mellemøsten er nu blevet omlagt og indsatsen over for unge bliver i det nye DAPP, Danish Arab Partnership Programme, fremover varetaget af Oxfam/Ibis, der vandt udbudsrunden herom. Programmet lægger i større udstrækning vægt på at skabe job til de unge, men da uddannelse unægtelig spiller en stor rolle for at gøre det, arbejder GL for at SGES fortsat kan spille en rolle også i Oxfam/Ibis' indsats i Tunesien, og GL assisterer gerne i denne proces.

 
​I kan læse rapporten over GL-SGES projektet her​.
Emner: Internationalt; International nyhed; Solidaritetsarbejde
Interessent:  
Artikeltype: