Gymnasieuddannelsernes sociale opgave er overset

GL foreslår, at taxameteret omlægges til et elev- og klassetaxameter, som vil tilgodese de skoler, som har flest gymnasiefremmede elever, idet risikoen for frafald er størst blandt disse.

Traditionen tro blev overgangen mellem sommerferie og skolestart rammen om undervisningsministerens Sorø-møde, hvor politikere, skolefolk, eksperter mv. samles om årets tema "Fremtidens ungdomsuddannelser".

Ministeren præsenterede formålet med mødet som "at udvikle et attraktivt ungdoms- og læringsmiljø, der kan skabe livsduelige unge." Dybt spændende og relevant, men desværre var der primært fokus på murstenene omkring uddannelserne, og mindre på uddannelserne kvalitet, indhold og formål. Med 120 kloge uddannelsesfolk samlet ærgrer jeg mig over, at sektorens reelle og konkrete udfordringer ikke blev adresseret.

Sorø-mødet, 2014.

Det var også på Sorø-mødet, at ministeren luftede sine tanker om socialt taxameter, som vil være indarbejdet i forslaget til finanslov 2015, som regeringen præsenterer i slutningen af august. I GL har vi længe ment, at det giver rigtig god mening, at de økonomiske rammer tager højde for skolernes forskellige udfordringer. Faktisk er det 40% af eleverne på stx og 66% på hhx, hvis forældre ikke har en gymnasieuddannelse. Det betyder, at gymnasieuddannelserne i høj grad bidrager til at bryde den sociale arv. En væsentlig del af tilvæksten i gymnasiefrekvensen de seneste ti år er sket med elever, hvor familien ikke har gymnasietraditioner. Gymnasierne har således ydet en fantastisk indsats, men det har også været en økonomisk og faglig udfordring.

Dette understreges af analyse bragt i Politiken 13. august, hvor vismændene bl.a. skriver, at

for en elev med karakteren fire i skriftlig matematik fra folkeskolen er sandsynligheden for at falde fra 25% på de gymnasiale uddannelser, mens den er 55% på erhvervsuddannelserne. De gymnasiale uddannelser er således bedre til at få unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelser. Samlet set synes en gymnasial uddannelse således at give et relativt højt afkast for de unge (…). Vores (altså vismændenes) analyser giver derfor ikke belæg for over en bred kam at begrænse optaget til de gymnasiale uddannelser for eksempel ved at fastsætte et markant højere karakterkrav til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelserne.

Derfor er det helt afgørende, at en kommende taxameterjustering netop kommer til at understøtte de gymnasiale institutioner, som yder en stor indsats med at løfte de elever, som ikke kommer fra bogligt vante hjem.

Derfor foreslår GL, at taxameteret omlægges til et elev- og klassetaxameter, som vil tilgodese de skoler, som har flest gymnasiefremmede elever, idet risikoen for frafald er størst blandt disse. Et klassetaxameter vil således rette op på det nuværende skæve taxameter og i langt højere grad dække omkostningerne til den enkelte klasse. Der er således brug for ressourcerne i sektoren, og de må derfor ikke løftes væk i misforstået opfattelse af, at gymnasieuddannelserne ikke bidrager til at bryde den sociale arv.

Emner: Taxameter
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; GL Mener