Skoleregnskaber 2011

​Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet, at ungdomsuddannelsernes tilskud for 2015 skal reduceres med 4 pct., begyndende med 2 pct. for 2014. Meget tyder på, at de gymnasiale udbydere allerede er ved at tilpasse udgifterne til denne virkelighed. Samlet set har institutionerne et overskud på over ½ mia. kr., hvilket svarer til 2,7 pct. af omsætningen. De almene gymnasier og hf-kurser har således nået besparelsesmålet for 2015.

Skolerne skal tilpasse deres økonomi til de udmeldte ressourcer, så eleverne får en uddannelse, der modsvarer de ressourcer, der politisk er afsat til formålet. Når de almene gymnasieuddannelser har gennemført tilpasningen tre år for tidligt, er det genererede overskud skabt på bekostning af elevernes uddannelse.

Der er store forskelle skolerne imellem: Flere skoler har et overskud på over 5 pct. af omsætningen, hvilket er uacceptabelt. Der er endda skoler med overskud på 11, 14 og 28 pct. af omsætningen! GL vil foretage en detaljeret regnskabsanalyse, som offentliggøres i eftersommeren 2012. I den forbindelse vil vi undersøge, om der foreligger særlige omstændigheder for de enkelte skolers regnskaber.

På de fleste skoler har man indtryk af, at skolerne strategisk fastlægger en overskudsgrad. Især er erhvervsskolerne blevet gode til at ende på et acceptabelt resultat.

På nogle skoler er det således en strategisk beslutning at generere et stort overskud, hvor ressourcerne burde være gået til investering i udvikling af elevernes uddannelse, lærernes efteruddannelse etc.

Store overskud skabes på bekostning af elever og lærere. Fra mange af vores tillidsrepræsentanter hører vi om, at der ingen ressourcer er på skolerne, og lærerne knokler – og nu kan vi så konstatere, at der igen er skabt store overskud. Det er mit indtryk, at man mange steder sparer op til store kapacitetsudvidelser. Det er helt uacceptabelt i betragtning af, at antallet af elever pga. ungdomsårgangenes størrelse vil falde fra 2013,

siger GL's formand, Gorm Leschly, og fortsætter

Når skoler udvider deres kapacitet, kan det i samfundsmæssigt perspektiv således ses som en uhensigtsmæssig suboptimering, hvor skolerne indbyrdes konkurrerer om potentielle elevers gunst. Hvis det så handlede om at levere den bedste uddannelse, var det måske interessant, men når det handler om de mest prangende bygningsværker, er det ikke god omgang med skatteborgernes penge,

udtaler Gorm Leschly.

 

Skoleregnskaber 2011
De offentlige skolers regnskaber for 2011 er nu offentlige. GL udarbejder opgørelser for de enkelte skoleformer, med udgangspunkt i at de udbyder gymnasial uddannelse. Regnskabstallene for VUC og erhvervsskolerne, der udbyder gymnasiale uddannelse, dækker derfor over alle de uddannelser, der udbydes på de pågældende skoler. Det er derfor vanskeligt at få et entydigt billede af årsager til resultaterne på årsregnskabet.

Se de enkelte skolers hovedtal her.

 

Det samlede billede
Af tabel 1 kan ses en opsummering over regnskabstallene for de forskellige skoleformer. Samlet set var der i 2011 et overskud på over en halv milliard kr. Det svarer til 2,7 pct. af omsætningen eller over 2.400 kr. pr årselev.
Det er positivt, at der i forhold til sidste år er sket et mindre fald i det samlede resultat både i absolutte tal og som procent af omsætningen. Ser man på de enkelte uddannelsesområder og enkelte skoler, er der dog overskud, der er uacceptabelt store.

Tabel 1. Udvalgte aggregerede regnskabstal for udbyderne af gymnasieuddannelser

VUCErhvervsskolerAlmene gymnasierI alt
 
Årselever
 
25.​428
 
119.865
 
87.670
 
232.963
 
Årets resultat
 
145.436.013
 
124.864.318
 
292.243.361
 
562.543.692
 
Resultat i pct. af omsætning
 
5,8 %
 
1,1 %
 
4,0 %
 
2,7 %
 
Resultat pr. årselev
 
5.720
 ​​
1.042
 
3.333
 
2.415
 
Egenkapital
 
591.015.630
 
5.894.325.443
 
793.485.097
 
7.278.826.170
 
Egenkapital i pct. af omsætning
 
23 %
 
52 %
 
11 %
 
34 %

 

Samtidig viser opgørelsen, at udbyderne af almen gymnasial uddannelse fortsætter med at øge deres egenkapital. Selv om at flere af udbyderne nu ejer deres bygninger, har købet ikke ændret deres egenkapital, idet bygningerne er værdisat i regnskabet til købsprisen og ikke til den reelle vurdering. Erhvervsskolerne har en stor del af deres egenkapital fra stigninger i vurderingen af bygningernes pris.

De almene gymnasier og hf-kurser
Årsregnskaberne for de almene gymnasier og hf-kurser dækker alene gymnasial aktivitet, og er derfor det letteste område at analysere. Aktiviteten på de almene gymnasier er steget med over 4.600 årselever fra 2010 til 2011, mens overskuddet er steget med 10,5 mio. kr. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet 3,3 % i 2009 mod 2,7 % i 2008. Det gennemsnitlige overskud pr. årselev var 2.600 kr. Se tabel 2 herunder.

Da gymnasierne blev selvejende, skete det med en negativ egenkapital, primært pga. skyldig feriepengeforpligtelse. På de fem år, der er gået siden selvejet blev indført, har 103 af 122 gymnasier og hf-kurser vendt den negative åbningsbalance til en positiv egenkapital. Som før nævnt er denne egenkapital ikke vokset som følge af skolernes overtagelse af bygningerne.

Tabel 2 Sammenligning af nøgletal fra 2010-2011 for gymnasier og hf-kurser

 20112010Ændring
 
Årselever
87.670 
83.025
4.645
 
Årets resultat
292.243.361 
281.783.525
10.459.836
 
Resultat i pct. af omsætningen
4,0 % 
4,1 %
 
Resultat pr. årselev
3.333 
3.394
-61
 
Egenkapital
793.485.097 
561.602.850
231.882.247
 
Egenkapital i pct. af omsætning
10,7 % 
8,0 %

 

Tabel 3 viser fordelingen af over-/underskud efter institutionsstørrelse samt det maksimale underskud/overskud. I 2011 havde 7 ud af 122 gymnasier underskud, hvilket er samme antal som i 2010. I 2009 var der 9 skoler, der havde underskud. Fire af underskuddene for 2011 var under ½ mio. kr. Det er vanskeligt at konkludere, om det er størrelsen eller øvrige faktorer, der har betydning for, om gymnasiet har over- eller underskud. For en uddannelsesinstitution er det ikke i sig selv et succeskriterium at have et stort overskud, idet ressourcerne skal anvendes til at sikre en god uddannelse for de elever, der går på uddannelsen.

3 skoler har et større underskud – mellem 2 og 5,8 pct. af omsætningen i 2011. Det er en stor byskole (Viborg Katedralskole) med nærtliggende konkurrence, en mindre udkantsskole (Odsherreds Gymnasium) og en mellemstor skole (Helsingør Gymnasium) i en større by. Af disse tre skoler har Odsherreds Gymnasium og Helsingør Gymnasium stadig en negativ egenkapital. 

 

Tabel 3. Resultatfordeling for gymnasier og hf-kurser

Resultatfordeling.jpg
 

De enkelte resultater for skolerne findes i bilag 1. De to skoler med størst overskud, både procentuelt og absolut, er Herning Gymnasium og HF-centeret Efterslægten: Herning har et overskud på over 11 mio. kr., hvilket svarer til 14 pct. af deres omsætning. Efterslægten har et overskud på knap 10 mio. kr. svarende til 13 pct. af deres omsætning. Overskuddet på skolerne svarer til over 10.000 kr. pr. årselev.

VUC
Aktiviteten for VUC, der udbyder hf-enkeltfag og 2årigt hf, er steget med 1.104 årskursister fra 24.324 i 2010 til 25.428 årskursister i 2011.

Centrenes overskud er faldet fra et meget højt niveau i 2010 på knap 240 mio. til godt 145 mio. kr. Et fald svarende til godt 90 mio. kr. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet i gennemsnit for hele sektoren 10 pct. af omsætningen i 2010, svarende til 9.737 kr. pr. årskursist, mens det svarede til 5,8 pct. af omsætningen i 2011 eller 5.720 kr. pr årskursist. Dvs. det samlede
overskud af omsætningen er faldet med godt 4.000 kr. pr. årskursist. Det er positivt, at der er sket et fald i overskuddet, men overskuddet må siges stadig at være uacceptabelt højt – på trods af dette fald.

Tabel 4 Sammenligning af nøgletal fra 2010-2011 for VUC

VUC20112010Ændring
Årskursister25.42824.3241.104
Årets resultat145.436.013236.833.759-91.397.746
Resultat i pct. af omsætningen5,8%10,0%
Resultat pr. årselev5.7209.737-4.017
Egenkapital591.015.630449.335.709141.679.921
Egenkapital i pct. af omsætning23,4%19,0%

 

Der er dog store variationer mellem de enkelte VUC-institutioner (jf. bilag 2). VUC i Nordjylland, VUC i Sønderjylland og Horsens HF & VUC havde de største absolutte overskud på mellem 20 og 25 mio. kr., mens Horsens hf og VUC også havde det største overskud i procent af omsætningen svarende til over 28 pct. eller over 35.000 pr. årskursist. I modsætning til sidste år, var der tre centre, der havde underskud. De største underskud havde KVUC og VUF på -3,6 mio. kr. svarende til henholdsvis 1,7 og 2,8 pct. af omsætningen.

Erhvervsskoler, der udbyder gymnasial uddannelse
Aktiviteten på de skoler, som udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser, er faldet med 3.701 årselever fra 123.566 årselever i 2010 til 119.865 årselever i 2011. Samlet er skolernes
overskud faldet fra 196 mio. kr. i 2010 til 125 mio. kr. i 2011. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet 1,1 pct. af den samlede omsætning, svarende til godt 1.000 kr. per årselev. Som selvejet er skruet sammen, med fokus på at skolerne ikke skaber underskud, er det vanskeligt at forstille sig meget levere overskud. Dog er der meget forskellige resultater bag det samlede resultat (jf. bilag 3). 13 skoler havde underskud. Center for uddannelse – Skanderborg Odder har det største underskud i 2011, svarende til 11 mio. kr. eller knap 15. pct. af omsætningen. Det største absolutte overskud havde Herningsholms Erhvervsskole. Deres overskud var på 14,5 mio. kr., svarende til godt 5 pct. af omsætningen eller godt 5.000 kr. pr. årselev.

Tabel 5 Sammenligning af nøgletal fra 2010-2011 for erhvervsskoler, der udbyder gymnasial uddannelse

Erhvervsskoler20112010Ændring
Årselever119.865123.566-3.701
Årets resultat124.864.318196.343.987-71.479.669
Resultat i pct. af omsætningen1,1%2,0
Resultat pr. årselev1.0421.585-543
Egenkapital5.894.325.4436.227.583.932-333.258.489
Egenkapital i pct. af omsætning52%52%


 Se også artikel på gymnasieskolen: Gymnasier har igen stort overskud

 

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Undersøgelse; Notat