Skoleregnskaber 2010

Ny undersøgelse viser, at en del skoler har et forholdsvist stort overskud. Det betyder, at de har penge til den vigtige udvikling af skolerne, som også indebærer, at gymnasieuddannelserne er attraktive arbejdspladser.

Indledning

Nedenstående indeholder en samlet oversigt over de gymnasiale regnskaber for 2010 samt en gennemgang af økonomien for henholdsvis de almene gymnasier, VUC og Erhvervsskolerne.

Da der har været flere sammenlægninger og etablering af campus, er tallene ikke helt sammenlignelige med sidste år der hvor sammenlægningerne har fundet sted.

Der er en del skoler, som har et forholdsvist stort overskud, hvor der med fordel kunne bruges flere midler til at skabe endnu bedre uddannelser, nye udviklingsinitiativer, mere efteruddannelse, en fornuftig lønudvikling, attraktive arbejdspladser mm.

Når det er sagt, så skal man også være opmærksom på, at dette er regnskabet for 2010, og at der i finansloven for 2011 er skåret i taxameterne. En besparelse på 3.000 kr. pr. elev i 2011. Dermed ikke sagt, at der ikke er penge til at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne, lærernes efteruddannelse samt til den lokalløn, der er forudsat ved OK11-forhandlingerne. Skolerne har nemlig gennemført en række besparelser, og klassekvotienterne er steget igen i år. Det gør, at der fortsat er penge til den vigtige udvikling af skolerne, som også indebærer, at de gymnasiale uddannelser er attraktive arbejdspladser.

 

Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser

I 2010 havde gymnasierne og hf et samlet overskud på 281,7 mio. kr. Erhvervsskolerne havde et samlet overskud på 196,3 mio. kr., mens VUC har et samlet overskud på 236,8 mio. kr. Det er midler som med fordel kunne være brugt til uddannelse.

Skolerne deler sig i tre typer. Dem med underskud, dem med en overskudsgrad på op til 2,5 pct. af omsætningen (ca. 2.000 kr. pr. elev) og så de skoler med meget store overskud.

 

Tabel 1: Samlet opgørelse – udbyder af gymnasial uddannelse

VUCErhvervsskolerGymnasier/hfI alt
Årselever24.324123.56683.025229.431
Årets resultat236.833.759196.343.987281.783.525714.961.271
Resultat i pct. af omsætningen1024,13,3
Resultat pr. årselev9.7371.5853.3943.114
Egenkapital449.335.7096.227.583.932561.602.8507.238.522.491
Egenkapital i pct. af omsætning1952834


De enkelte uddannelsesområder vil blive gennemgået enkeltvis i de efterfølgende afsnit.

 

1.    VUC

Aktiviteten er steget med 4.066 årskursister fra 20.258 i 2009 til 24.324 årskursister i 2010. Samtidig er overskuddet steget fra 193,8 [1] mio. kr. i 2009 til 236,8 mio. kr. i 2010. En stigning på 43 mio. kr. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet i gennemsnit for hele sektoren 10 pct. af omsætningen i 2010, svarende til 9.737 kr. pr. årskursist.  Dvs. det samlede overskud af omsætningen er steget fra 9,8 pct. i 2009 til 10 pct. i 2010, og overskuddet pr. årskursist er steget fra 9.566 kr. til 9.737 kr. i 2010.

Der er dog store variationer mellem de enkelte VUC institutioner. VUC i Nordjylland havde det største overskud på 41,6 mio. kr., svarende til 16.288 kr. pr. årskursist. VUC Sønderjylland have et overskud på 35,7 mio. kr., svarende til et overskud på lidt over 21.900 kr. pr. årskursist. VUC Djursland havde det laveste overskud på 1,1 mio. kr., svarende til 4.614 kr. pr årskursist.

Der var ingen VUC institutioner som kom ud med underskud sidste år.

VUC's samlede egenkapital er vokset kraftigt da den er mere end fordoblet fra 2009 til 2010. Den samlede egenkapital er vokset fra 209,9 mio. kr. i 2009 til 449,3 mio. kr. i 2010. Egenkapitalen udgør nu 19 pct. af den samlede omsætning.

 

 Tabel 2. Fordeling af over- /underskud for VUC

VUC    
 2007200820092010
Underskud5400
Overskud22222524
I alt27262524
Resultat mio. kr    
Min-8,1-3,80,51,1
Max19,919,935,641,6
Gns3,72,97,618,7

 

Tabel 3 indeholder en oversigt over udgiftsdisponeringen og det samlede resultat for VUC 2010. Tabellen viser også udviklingen fra 2009 til 2010 omregnet til 2010 kr.

 

Tabel 3. Udgiftsdisponering og resultat for VUC 2010

2010-prisniveau  
 20092010
Omsætning i mio. kr.1.969,02.354,7
Kr. pr. årselev97.19696.806
   
Uddannelse mio. kr.1.342,91.559,1
Kr. pr. årselev66.28964.095
I pct. af omsætningen68,266,2
   
Administration mio. kr.256,4263,5
Kr. pr. årselev12.65610.852
I pct. af omsætningen13,011,2
   
Bygningsdrift mio. kr.146,6230,9
Kr. pr. årselev7.2369.494
I pct. af omsætningen7,49,8
   
Andre udgifter34,433,9
Kr. pr. årselev1.6981.393
I pct. af omsætningen1,71,4
   
Markedsføring mio. kr.23,122,7
Kr. pr. årselev1.140933
I pct. af omsætningen1,11,0
   
Resultat drift mio. kr.193,8236,8
Kr. pr. årselev9.5669.737
I pct. af omsætningen9,810,1

 

I år udgjorde deltagerbetalingen lidt over 148,0 mio. kr., svarende til 6.087 kr. pr. årskursist. Det er stigning på 48 mio. kr. samlet set og lidt over 1000 kr. pr. årskursist i forhold til 2009. Som det ses er andelen af midler som bruges på bygningsdriften steget kraftigt fra 2009 til 2010. Udgiften for bygningsdrift udgør nu 230,9 mio. kr. mod 146,6 mio. kr. i 2009.

Selv om der er sket en stigning på 216,2 mio. kr. på uddannelsesdelen, så udgør den andelsmæssigt mindre i 2010 end i 2009.

 

2.    Erhvervsskolerne

Aktiviteten på de skoler som udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser er steget med 5.143 årselever fra 118.413 årselever i 2009 til 123.556 årselever i 2010. [2]Samlet er skolernes overskud faldet fra 250,6 [3] mio. kr. i 2009 til 196,3 mio. kr. i 2010. Det er dog stadigvæk et stort overskud. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet 1,6 pct. af den samlede omsætning og 1.589 kr. pr. årselev i 2010.

 

Tabel 4. for deling af over- / underskud på erhvervsskolerne

 200820092010
Underskud18108
Overskud445150
I alt626158
Resultat i mio. kr.   
Min-24,3-20,2-18,0
Max22,133,217,6
Gennemsnit1,14,13,4

 

Tabel 4 viser fordelingen af overskud og underskud på erhvervsskolerne. Der er i 2010 otte skoler som har underskud; et fald på to skoler i forhold til 2009. Det gennemsnitlige overskud er faldet fra 2009 til 2010.

Det største overskud findes hos Herningsholm Erhvervsskole på 17,5 mio. kr., svarende til 6.487 kr. pr. årselev eller 6 pct. af omsætningen.

Som for VUC er det vanskeligt at anvende resultaterne fra erhvervsskolerne på samme måde som for det almene gymnasium da resultaterne er en sammensætning af flere uddannelsestyper.

Tabel 5 er en oversigt over erhvervsskolernes udgiftsdisponering og det samlede resultat for henholdsvis 2009 og 2010.

Tabel 5. Udgiftsdisponering og resultat for erhvervsskolerne 2010

2010-prisniveau  
 20092010
Omsætning i mio. kr.11.554,312.029,1
Kr. pr. årselev97.57697.349
   
Uddannelse mio. kr.7.158,57.400,3
Kr. pr. årselev60.45359.890
I pct. af omsætningen6261,5
   
Administration mio. kr.1.218,51.200,6
Kr. pr. årselev10.2909.176
I pct. af omsætningen10,510,0
   
Bygningsdrift mio. kr.1.703,01.735,3
Kr. pr. årselev14.38114.044
I pct. af omsætningen14,714,4
   
Andre udgifter833,1834,3
Kr. pr. årselev7.0356.752
I pct. af omsætningen7,26,9
   
Markedsføring mio. kr.147,7143,9
Kr. pr. årselev1.2471.165
I pct. af omsætningen1,31,2
   
Resultat drift mio. kr.250,6196,3
Kr. pr. årselev2.1161.589
I pct. af omsætningen2,21,6

 

3.    De almene gymnasier

Aktiviteten på de almene gymnasier er steget med 4.112 årselever fra 2009 til 2010. Samtidig er overskuddet steget med 71,9 mio. kr. Målt i forhold til omsætningen udgør overskuddet 4,1 pct. af omsætningen i 2010 mod 3,3 pct. i 2009. Det gennemsnitlige overskud pr. årselev var 3.394 kr. i 2010 mod 2.648 kr. i 2009.

Siden gymnasierne blev selvejende med negativ egenkapital, er der sket en kraftig udvikling i egenkapitalen. I dag er der kun 21 skoler med negativ egenkapital ud af 123. Den samlede egenkapital for alle stx-uddannelserne er dog lidt mere end fordoblet fra 2009 til 2010, da den er steget fra 277,5 mio. kr. til 561,6 mio. kr. i 2010.

Tabel 6 viser en oversigt over overskud og underskud efter institutionsstørrelse samt det maksimale underskud/overskud. I 2010 havde syv gymnasier ud af 123 underskud hvilket gjaldt for ni i 2009, 14 i 2008 og seks i 2007. Det er vanskeligt entydigt at konkludere om det er størrelsen eller øvrige faktorer som har betydning for om et gymnasium har overskud eller underskud.

Tabel 6. Fordeling af over-/underskud for gymnasier og hf-kurser

Årselever0-499500-749750-
 200708091020070809102007080910
Underskud464324440410
Overskud403216245654664722243345
I alt443820275858705122283445
Resultat mio. kr.            
Min-1-2-1-1,8-2,1-2,5-2-2,00,1-3,1-10
Max5,94,93,14,98,64,475,58,14,56,413,2
Gns.21,10,91,22,91,31,62,13,71,52,23,2

 

I alt
 2007200820092010
Underskud61497
Overskud118110115116
I alt124124124123
Resultat mio. kr.        
Min-2,1-3,1-22,0
Max8,64,9713,5
Gns.2,81,11,72,3

 

Af bilag 1 kan det ses at Hasseris Gymnasium havde det største underskud på lidt over 2 mio. kr., eller 2.814 kr. pr. årselev. Underskuddet svarer til 3,3 pct. af omsætningen.

Hf Efterslægten havde igen i 2010 det største overskud som var på 13,2 mio. kr., svarende til 16.374 kr. pr. årselev eller 18,2 pct. af omsætningen.

Tabel 7 viser forskellene på udgiftsfordelingen for gymnasier og hf-kurser i 2009 og 2010.

Tabel 7. Anvendelse af omsætningen for gymnasier og hf-kurser

2010-prisniveau  
 20092010
Omsætning i mio. kr.6.311,26.922,8
Kr. pr. årselev79.97683.382
   
Uddannelse mio. kr.4.720,34.897,7
Kr. pr. årselev59.81658.991
I pct. af omsætningen74,870,7
   
Administration mio. kr.676,8681,0
Kr. pr. årselev8.5768.203
I pct. af omsætningen10,79,8
   
Bygningsdrift mio. kr.624,4868,0
Kr. pr. årselev7.91210.455
I pct. af omsætningen9,912,5
   
Andre udgifter47,156,6
Kr. pr. årselev596682
I pct. af omsætningen0,70,8
   
Markedsføring mio. kr.19,622,6
Kr. pr. årselev263272
I pct. af omsætningen0,30,3
   
Kostafdeling mio. kr.40,347,4
Kr. pr. årselev510571
I pct. af omsætningen0,60,7
   
Resultat mio. kr.209,9281,8
Kr. pr. årselev2.6483.394
I pct. af omsætningen3,34,1

 

Bag ovenstående tal er der store variationer mellem skolerne. Nogle af de skoler med de procentvise største overskud er dem der bruger mindst på undervisningsdelen. Flere af de skoler som ligger i top ti i forhold til at bruge den største andel af omsætningen på undervisning, har underskud eller små overskud.

 Se regnskaber for de private gymnasier 2010.


 

[1] Omregnet til 2010-prisniveau

[2] Bl.a. pga. at Campus Bornholm er placeret her selv om tallet også indeholder elever fra VUC og stx. Det har dog ikke været muligt at dele tallene op og placere dem under VUC- og stx-opgørelserne.

[3] Omregnet til 2010-prisniveau.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype:  
FOKUSOMRÅDER

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
Konkurrencehttp://sp2013.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspxKonkurrenceDeltag i GL's konkurrence
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
Konkurrencehttp://sp2013.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspxKonkurrenceDeltag i GL's konkurrence
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?