Regeringsgrundlag 2011: Gymnasieområdet

Et Danmark der står sammen

Regeringsgrundlaget og det gymnasiale område – en kommentar

Regeringen er dannet på et meget omfattende grundlag sammenlignet med tidligere regeringsgrundlag. I det nye grundlag spiller uddannelse en meget central rolle i forhold til udvikling af den enkelte, fællesskabet og hele samfundet. Meget er beskrevet i mere generelle vendinger, og de fleste konkrete initiativer på uddannelsesområdet er allerede kendt fra globaliseringsaftalen, tidligere partsforhandlinger, kvalitetsreformdrøftelserne og tidligere lovkataloger, men der er også enkelte nye initiativer samt opstramninger af initiativer der allerede har været drøftet tidligere. 

Se hele regeringsgrundlaget her

Uddannelse

Det er tydeligt at værdier og ordvalg er forskellige fra hvad vi har set de sidste 10 år. Både kvantitativt og kvalitativt skrues der op for målsætninger og tilgangen til uddannelse. Der er tydelige ændringer i den retorik der anvendes.

Det kvantitative mål er uændret: at 95 procent af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, andelen der skal gennemføre en videregående uddannelse øges fra 50pct. til 60pct. og heraf skal 25 pct. gennemføre en lang, videregående uddannelse.

 

Uddannelserne skal ikke kun styrke fagligheden. Nu fremhæves det også at udannelse er "en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden og træffe beslutninger der vedrører fællesskabet. Uddannelser som opdrager til demokrati må også være demokratiske i hverdagen. Derfor skal børn og unge inddrages i takt med, at de bliver i stand til at tage stilling til beslutninger vedrørende den uddannelsesinstitution, som de går på. Eleverne skal opleve, at de har indflydelse, og at det nytter at engagere sig." (s. 16.)

I forbindelse med folkeskolen nævnes det at regeringen er positiv over for at begrænse bureaukrati for at få mere tid til undervisning. (s. 18.)

Lærerne og ledelse

I snart 10 år har mange skoleudspil primært handlet om at ledelsen skal styrkes, men nu er der sket en drejning. Nu skal der også vises tillid til lærerne, og som noget meget væsentligt, det er lærernes ansvar at undervisningen er god, inddragende og inspirerende, (s. 18.) og ledelsen skal være bedre.

De gymnasiale uddannelser

Der skrives mest om behovet for udvikling og reformer i folkeskolen og på erhvervsuddannelsesområdet.

De gymnasiale uddannelser beskrives fortsat som den primære vej til videregående uddannelse, og samtidig er det regeringens mål at flere gennemfører en erhvervsuddannelse – gerne som et skridt på vejen til en videregående uddannelse.

Uddannelserne skal generelt være bedre og kvaliteten skal øges uden at det beskrives mere konkret. Der står kun at der skal laves et "serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold og rammer. " Undervisningsministeren har i pressen talt om et udviklingsprogram og et serviceeftersyn som overlappende initiativer.  F.eks. siger undervisningsministeren til Politiken den 11. oktober 2011 "Vi har lavet en god gymnasiereform og har justeret det, som skal til. Men det ændrer ikke ved, at man kan lave udviklingsarbejde i samarbejde med gymnasielærerne."

 

I regeringsgrundlaget står der ikke noget konkret om hvad der menes med et "serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers rammer. Formodentligt handler det om den bebudede justering af lov om undervisningsmiljø. Det kan også dreje sig om indførelse af uddannelses- og erhvervspraktik i gymnasiet. Det er lidt mere konkret når der står i regeringsgrundlaget at der bl.a. er "behov for at nedbringe klassestørrelserne, der mange steder er blevet en alvorlig barriere for ordentlig indlæring." (s. 19.)

Endvidere skal der nedsættes "et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt " så der bl.a. tages højde for forskellige geografiske og sociale udfordringer.  Det er nogle meget brede formuleringer der åbner op for omfordeling fra gymnasiale uddannelser til andre ungdomsuddannelser. 

Sammenfattende kommentar

Der er positive ændringer i politikken - og særligt i retorikken - som giver taktiske muligheder for at genrejse de bredere uddannelsesmål og styrke professionens betydning og positioner. F.eks. er det lærerne der har ansvaret for undervisningen. Det er nærmest glemt i de senere års ensidige ledelsesfokusering. Samtidig har GL en mulighed for at være med i front når det handler om at styrke udviklingen af kvalitet. Det skal italesættes og omsættes til konkrete initiativer, f.eks. via et skolebaseret udviklingsprogram.

På det økonomiske område er der ingen konkrete løfter til de gymnasiale uddannelser.

Et af de mange konkrete initiativer der savnes i regeringsgrundlaget, er den bebudede tilbagerulning af den markante vækst i brugerbetalingen på VUC.

Se hele regeringsgrundlaget her

Emner: Institutioner; Økonomi; Finanslov
Interessent:  
Artikeltype: