Hvem tager ansvar for gymnasiebesparelserne?

Gymnasiebesparelserne på mere end 260 millioner kroner næste år bør ledsages af en politisk prioritering. Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening beder derfor politikerne navngive de aktiviteter, som gymnasiet fremover skal undvære.

Når gymnasierne næste år skal undvære 3000 kr. pr. elev – eller i gennemsnit 90.000 kr. pr. klasse, er det op til gymnasierne selv at finde ud af, hvor pengene skal spares. Besparelsen er nemlig en takstnedsættelse, så skolerne helt generelt modtager færre penge i tilskud. Det er en politisk undvigelsesmanøvre, hvor den ansvarlige regering slipper for at stå på mål for de forringelser, som kommer i kølvandet på besparelserne, mener både Rektorformand Jens Boe Nielsen og formanden for GL, Gorm Leschly.  

En smart politisk manøvre
”Egentlig er grønthøsterbesparelser en smart politisk manøvre, fordi politikerne aldrig for alvor kommer til at stå til ansvar for deres beslutning. Det bliver jo vanskeligt at komme efter Tina Nedergaard, når forringelserne i gymnasiet bliver synlige. Når der for eksempel sidder 33 elever i hver klasse, eller når alle gode tiltag for at mindske frafald forsvinder, kan undervisningsministeren jo sige, at det ikke er hende der bestemmer, hvor mange elever der skal sidde i klasserne – eller om der skal være lektiecafé. Hun kan oven i købet undsige gymnasiernes prioritering, så gymnasierne bliver skurken, selvom det de facto er hendes og regeringens beslutning, fordi pengene er forsvundet.” siger Rektorforeningens formand Jens Boe Nielsen.

Hvad skal gymnasiet undvære?
Begge foreninger efterlyser derfor, at regeringen selv navngiver de aktiviteter, der skal forsvinde fra gymnasiet.
”Det er et meget meget stort beløb, gymnasierne skal spare denne gang – og det må være en politisk beslutning, hvad der skal være anderledes. Skal der værre færre eksamener eller mindre undervisning, så skal det besluttes i folketinget. Skolerne kan ikke blive ved med at sætte flere og flere elever i klasserne. Regeringen er nødt til at forholde sig til konsekvenserne af så store besparelser. Vælgerne har valgt politikerne til at træffe beslutninger, og jeg tror gerne vælgerne vil have, at det er politikerne og ikke embedsmænd, der skal træffe beslutninger, når det drejer sig om vores uddannelser og penge i denne her størrelsesorden”, siger Gorm Leschly.

Løber fra globaliseringsaftalen
Samtidig finder begge foreninger det meget overraskende at regeringen med finanslovsaftalen underløber de brede forlig om globaliseringpuljen hvor netop finansieringen af aktivitetsudvidelser har været aftalt med en bred kreds i folketinget. 

”Regeringen har med sit smalle finanslovsforlig skabt tvivl om det brede samarbejde om udviklingen af uddannelsespolitikken, som de sidste års globaliseringsaftaler har været udtryk for. Knapt var blækket tørt på den sidste brede globaliseringsaftale, før regeringen med det smallest mulige flertal valgte at udhule den grundlæggende aftale om, at øget uddannelsesaktivitet finansieres af globaliseringsmidlerne, – nu bliver det eleverne der betaler for øget aktivitet med faldende kvalitet” udtaler Jens Boe Nielsen og Gorm Leschly.

Kontakt:
Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening,
mobil 26325899
Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening,
mobil 40381376.

Fakta
De almene gymnasier skal ifølge finanslovsaftalen spare mere end 260 millioner kr. næste år. Det svarer til, at hver elev skal være mere end 3000 kr. billigere – eller en gennemsnitsklasse 90.000 kr. billigere.

De udmeldte besparelser fordeler sig på følgende hovedpunkter:

  • Generelt effektiviseringskrav, hvor alle taxametre reduceres med 0,6 pct. i 2011 svarende til godt 42 mio.kr. Effektiviseringskravet tages af alle taxametre og vokser til 138 mio.kr. i 2014.
  • En række specifikke besparelser vedr. digitalisering af SU, administrative fællesskaber, indkøb, barselsfond mv. som udgør godt 30 mio.kr. i 2011 og vokser til 40 mio.kr. i 2014
  • Generel dispositionsbegrænsning vedr. 2010 - som udmøntes i 2011 - som udgør godt 80 mio.kr i 2011
  • Dispositionsbegrænsning vedr. 2011 - som udmøntes i 2011 - som udgør mere end 110 mio.kr. i 2011

Endelige er der på finansloven varslet yderligere besparelser i de kommende år idet der er etableret en omstillingsreserve i 2014, hvor taksterne reduceres med yderligere 2 pct. svarende til mere end 144 mio.kr.

Emner: Institutioner; Økonomi; Finanslov
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse