Stop nedskæringer på uddannelse

Radikale Venstre holder nytårsstævne på Nyborg Strand i weekenden. Blandt de temaer, deltagerne drøfter, er uddannelsespolitik, og stævnet byder lørdag på debat mellem Mette Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl og Morten Østergaard.

RV-nytaar.png 

I Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker formand Annette Nordstrøm Hansen de radikale et godt nytårsstævne og understreger, at det er vigtigt, at Radikale Venstre holder fast i den kritiske kurs over for nedskæringer på ungdomsuddannelserne.

Jeg noterer med stor tilfredshed, at hele den radikale folketingsgruppe i efteråret besøgte en række uddannelsesinstitutioner landet over med budskabet om, at investeringer i uddannelse er den vigtigste investering i fremtiden. Jeg håber, det lykkes de radikale at overbevise både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl om, at fortsatte nedskæringer på uddannelse er en helt forkert vej at gå. Investeringer i uddannelse ER investeringer i fremtiden. Dygtige og veluddannede unge skal udvikle samfundet og sikre den fornødne vækst,

fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

 

For yderligere kommentarer kontakt:

Annette Nordstrøm Hansen
fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
mobil: 26247104

Emner: Nedskæringer
Interessent:  
Artikeltype: Pressemeddelelse