Nødvendigt at sikre økonomi til en ny gymnasiereform i finansloven for 2017

Væk med planlagte nedskæringer i gymnasieuddannelserne i finanslov 2017, hvis intentionerne om at løfte kvalitet og faglighed i en ny reform skal lykkes, skriver GL's formand.

​​Under stærkt tidspres har statsminister Lars Løkke Rasmussen udskudt de svære politiske 2025-forhandlinger for at nå i mål med en finanslov for 2017. Efter planen skal finanslovsaftalen landes inden udgangen af november.

Forhandlingsforløbet er kort og presset. Jeg frygter, at den korte forhandlingsproces - og flere partiers mudrede udmeldinger til 2025-planens tiltag på uddannelsesområdet - kan føre til, at en aftale om finansloven for 2017 ikke får gjort op med regeringens planlagte nedskæringer på 2 procent i gymnasieuddannelserne. Læg dertil, at det almene gymnasium får skåret 3,7 procent af bevillingerne i 2017, fordi de skal være med til at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne.

Nedskæringer truer kvaliteten og svækker de politiske intentioner i gymnasiereformen 

Kommer regeringen igennem med sin nedskæringsdagsorden, vil det gå ud over eleverne og svække kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Vi har allerede set, at nedskæringerne i 2016 har resulteret i, at der på landsplan er 1000 færre lærere i gymnasiet. Den udvikling vil fortsætte med yderligere nedskæringer i 2017.

Derfor vil nedskæringerne virke direkte kontraproduktivt på de intentioner om at løfte fagligheden og styrke kvaliteten i gymnasieuddannelserne, som en bred politisk kreds formulerede i forliget om en ny gymnasiereform fra juni, der skal træde i kraft til næste år.  Politikerne kan ikke på én og samme tid løfte fagligheden og kvaliteten i en ny reform og fjerne en væsentlig del af det økonomiske grundlag, skolerne skal bruge til at indføre reformen.

Læren fra alle tidligere reformer er, at de krævede ressourcer at få indført og foldet ud. Det koster at lave udviklingsarbejde og omstille sig til nye måder at gøre tingene på. Sådan er det. Og det ved politikerne. Så meget desto mere absurd er regeringens forslag om at skære i gymnasiernes økonomiske fundament uden i øvrigt at afsætte en eneste ekstra krone til at få en ny reform på skinner.

Taberne i det spil er eleverne. Det er dem, der skal kigge langt efter indfrielsen af politikernes ord i gymnasieforliget, der lover tættere kontakt til lærerne og bedre feedback på afleverede opgaver. Disse udmærkede intentioner har ingen gang på jord med nedskæringer, der mærkbart reducerer lærerstyrken og skaber større afstand til eleverne i gymnasieuddannelserne.

Mener politikerne bag gymnasieforliget i sommer det alvorligt med forligsteksten, bliver de nødt til at træde i karakter og sætte en stopper for fortsatte nedskæringer i sektoren. Det går ikke, at undervisningsministeren spiser dem af med en indholdstom remse om, at hun har tillid til, at dygtige ledelser nok skal få det til at fungere på gymnasierne. Ledelserne advarer også direkte mod kvalitetsforringelser som følge af nedskæringerne.

Derfor, kære politikere, fat mod og vis nødvendig handlekraft i forhandlingerne om finansloven for 2017. Væk med planlagte nedskæringer i gymnasieuddannelserne, hvis intentionerne om at løfte kvalitet og faglighed i en ny reform skal lykkes.  

 

Emner: Finanslov
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg