Gymnasieuddannelser risikerer at miste 1,6 mia. kr.

Fra 2016 - 2020 vil regeringen fjerne 1,6 mia. kr. fra de gymnasiale uddannelser. Det sker samtidig med, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i juni indgik forlig om en ny gymnasiereform, der ifølge forligspartierne skal højne den faglige kvalitet og sikre, at gymnasieuddannelserne er gearet til at imødekomme en række krav i morgendagens samfund. 

Hvordan nedskæringer og kvalitetsforbedringer kan gå hånd i hånd, mangler vi forklaringer på. Og dem kommer vi til at kigge langt efter, for de findes ikke. Tværtimod står vi over for et voldsomt kvalitetstab i gymnasieuddannelserne, hvis regeringen lykkes med sine planer.

Nedskæringerne på 2 procent i finansloven for 2016 har ført til kvalitetsforringelser. Der er 1000 færre lærere i år til at undervise stort set samme antal elever som forrige år.

Allerede nu kan vi konstatere, at nedskæringerne på 2 procent i finansloven for 2016 har ført til kvalitetsforringelser. Der er 1000 færre lærere i år til at undervise stort set samme antal elever som forrige år. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har foretaget blandt vores tillidsrepræsentanter.

Resultatet svarer til, at der er 7 procent færre lærere i sektoren i 2016 til samme antal elever som i 2015 på grund af besparelsen på 2 procent i finansloven for 2016. Det er voldsomt, og det betyder generelt, at lærerne får mindre tid til den enkelte elev. Dertil kommer, at det almene gymnasium i 2017 bliver beskåret med yderligere 3,7 procent som følge af en politisk aftale om finansiering af reformen af erhvervsuddannelserne.

Fortsætter regeringens varslede nedskæringskurs med to procent i finanslovsforslaget for 2017, tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne for kvaliteten i uddannelserne og for de kompetencer, fremtidige studenter forlader gymnasiet med.  

Gymnasiereformens ambitioner om at løfte fagligheden og sikre gode gymnasiale uddannelser med dygtige lærere, der giver eleverne mere feedback og flere evalueringer, har ingen gang på jord i en skolehverdag med afskedigelser og hård kamp for at finde midler til kvalitetsudvikling.       

Hvis regeringen og partierne bag gymnasiereformen mener det alvorligt med kvalitetsløftet i uddannelserne, må de tage nedskæringerne i finanslovsforslaget af bordet og sikre, at der er afsat penge til at implementere gymnasiereformen. Alt andet er et brud med de politiske ambitioner i gymnasiereformen.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg