Venstre lukker øjnene for kvalitetstab

Det er på høje tid, at Venstre erkender, at uddannelse ikke er en udgift, men en langsigtet investering, der skal være med til at sikre velfærdssamfundets udvikling og skabe vækst og arbejdspladser.

I JP 19. december er Venstres ungdomsuddannelsesordfører Anni Mathiesen citeret for at mene, at det er muligt at effektivisere på uddannelsesområdet - ved at skære i de økonomiske bevillinger - uden, at det går ud over undervisningen. Anni Mathiesen finder det ligefrem "rimeligt", at uddannelserne også skal være med til at levere til statskassen. At nedskæringer kræver "blod, sved og tårer", erkender Mathiesen, men hun har fuld tillid til, at lederne på uddannelsesinstitutionerne kan klare den opgave.

Udtalelserne indgår i en artikel, hvor flere centrale uddannelsesaktører advarer om, at de massive nedskæringer i de seneste to års finanslove ikke kan undgå at få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i uddannelserne. Også lederne, som Mathiesen ser som garanter for at opretholde kvaliteten, konstaterer, at der er umuligt at drive uddannelse på det niveau, vi kender i dag, når uddannelsesnedskæringerne fortsætter i finansloven for 2017 og i øvrigt er planlagt frem til 2020. I alt lægger regeringen op til at spare 10,6 mia. kr. i år og de næste fire år på uddannelsesområdet, viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Massive nedskæringer kan ikke undgå at forringe kvaliteten i gymnasieuddannelserne. 

At Venstre og Anni Mathiesen ufortrødent fortsætter nedskæringsbølgen med omkvædet om, at lederne nok skal klare ærterne, er ikke bare forstemmende, men også dybt skræmmende. Alene i gymnasieuddannelserne har nedskæringerne i 2016 betydet, at der i dag er 1000 færre lærere sammenlignet med 2015. Vel at mærke til et uændret elevtal.

Det siger sig selv, at en så voldsom reduktion i lærerstaben resulterer i, at lærere, der i forvejen er pressede, skal løbe endnu stærkere og udføre flere opgaver. Det er den virkelighed, der eksisterer på landets gymnasieuddannelser. Og den kan en nok så god leder ikke trylle væk. Tværtimod skærpes udfordringen af, at en ny gymnasiereform træder i kraft 1. januar.

Reformen har bl.a. som mål, at den enkelte lærer skal bruge mere tid på at give hver enkelt elev feedback på opgaver og præstationer i undervisningen, så eleven får et tydeligere billede af, hvad der skal til for at forbedre sig. I sig selv en god og prisværdig målsætning, men den har ingen gang på jord i en hverdag, hvor færre lærere er tilbage i gymnasierne, og hvor udsigten til, at endnu flere må sige farvel til eleverne synes at være eneste udvej på de massive nedskæringer, Anni Mathiesen og Venstre ruller ud over sektoren.

Det er på høje tid, at Venstre erkender, at uddannelse ikke er en udgift, men en langsigtet investering, der skal være med til at sikre velfærdssamfundets udvikling og skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er det en politisk katastrofekurs at fortsætte nedskæringerne på uddannelse og ledsage dem med tomme floskler om, at dygtige ledere nok skal kompensere for dem på skolerne.            

 

Emner: Gymnasiereform 2016
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg