GL's politik for styring af kapacitet og elevfordeling

Alle gymnasiale uddannelser skal følge de samme regler for koordinering, elevfordeling og kapacitet

​De senere års styring af de gymnasiale uddannelser har været præget af en kamp mellem regulering via frie markedskræfter og behovet for offentlig indblanding for at understøtte prioriterede uddannelsespolitiske mål.

De to modsatrettede reguleringsmekanismer har ikke i tilstrækkelig grad formået at koordinere udbud, kapacitet og elevfordeling i de gymnasiale uddannelser.  Derfor er der behov for at styrke og udbygge dette arbejde ved at se koordineringen i sammenhæng med de uddannelsespolitiske mål. GL foreslår, at det sker ved at realisere nedenstående anbefalinger:

GL's anbefalinger til at styrke koordinering af kapacitet, udbud og elevfordeling i gymnasieuddannelserne: 

1. Alle gymnasiale uddannelser skal følge de samme regler for koordinering, elevfordeling og kapacitet. I dag gælder hovedparten af reglerne alene for udbud af stx og hf. 

2. Undervisningsministeriet skal i samarbejde med regionerne eller en anden uafhængig politisk instans fremover vurdere alle ønskede uddannelsesudbud lokalt og regionalt. Det sker for at sikre, at udbuddene reelt er fornyende og velbegrundede og ikke er tilbud, som risikerer at pleje snævre institutionsspecifikke interesser i forsøg på at tiltrække elever fra skoler i det lokale og regionale opland. Derfor bør der ikke godkendes flere profilskoler. Skoler, der er elevmæssigt udfordret, skal medtænkes, når der godkendes uddannelser, studieretninger og fag.

3. Anlægsprojekter skal fremover godkendes af regionerne og/eller Undervisningsministeriet ud fra et overordnet hensyn, som tager højde for bl.a. det uddannelsespolitiske behov lokalt og regionalt, den samlede uddannelseskapacitet og den fremtidige udvikling i ungdomsårgange mv. Dette hensyn udvider gældende bestemmelse om, at større anlægsinvesteringer i dag skal godkendes af Folketingets finansudvalg - efter indstilling fra Undervisningsministeriet - ud fra primært økonomiske overvejelser. 

4. Institutionssamarbejdet om udbud og kapacitet løftes fra frivilligt skolesamarbejde til de regionale fordelingsudvalg. Opgaverne i samarbejdet fastholdes og styrkes, og fordelingsudvalgene udstyres med forpligtende beføjelser over for skolerne. Fordelingsudvalgene forpligtes til at samarbejde, bl.a. om udfordringer og problemstillinger, der kan gå på tværs af regionale fordelingsudvalg. 

4.a) Regionerne eller en anden uafhængig politisk instans får fremover ret og pligt til at pålægge institutioner et bestemt udbud af fag og studieretninger.

4.b) Regionerne eller en anden uafhængig politisk instans får ret og pligt til at indstille til Undervisningsministeriet, hvis det skønnes nødvendigt at pålægge skoler et kapacitetsloft. Loftet skal overvejes årligt, men kan videreføres, så længe det skønnes nødvendigt ud fra samlede uddannelsespolitiske hensyn lokalt og regionalt.

4.c) Fordelingsudvalgene udarbejder retningslinjer for fordelingen af elever. Retningslinjerne skal tage højde for særlige lokale og regionale forhold samt pædagogiske hensyn. Det kan fx være elevgrupper med relativt mange fagligt svage elever eller med mange elever med anden kulturel baggrund. I retningslinjerne skal der også udarbejdes regler for elevernes skift mellem skoler.
Regionen har det overordnede ansvar for udformningen af reglerne, der skal være offentligt tilgængelige. 

 

Baggrund for anbefalingerne

Regulering via markedskræfter sætter sit præg på elevfordeling, kapacitet og udbud af uddannelser og fag. Det skyldes, at de tilskud, skolerne modtager, følger den enkelte elev. Dermed er skolernes økonomi snævert knyttet til antallet af elever, som i sidste ende bestemmer den enkelte skoles økonomiske muligheder for at træffe en række dispositioner. Skolerne kæmper således indbyrdes hårdt om at sikre sig så stort og stabilt et elevgrundlag som muligt.

Derfor er der i de gældende styringsregler ikke indbygget mange incitamenter til at fremme samarbejdet mellem skolerne. Det bekræftes af, at de såkaldte forpligtende samarbejder om fagudbud og kapacitet meget sjældent virker i praksis. Samarbejdet er som udgangspunkt forpligtende, men der er ingen sanktionsmuligheder, hvis skolerne vælger at fravige samarbejdslinjen for at fremme egne interesser.

Modpolen til de frie markedskræfter er de bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser om fordelingsudvalg, regional kapacitetskoordinering og ministeriel godkendelse af gymnasiale uddannelsesudbud.  Det er bestemmelser, som GL finder centrale og ønsker at styrke i bestræbelserne på at opfylde overordnede uddannelsespolitiske mål. 

Navnlig to uddannelsespolitiske mål er vigtige at cementere:

  • Alle unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse via et geografisk nært, stærkt og fintmasket uddannelsesudbud
  • Uddannelsesressourcerne skal udnyttes bedre ved at styrke koordinering og styring af kapacitet og udbud af fag og uddannelser.

Det uddannelsespolitiske nærhedsprincip

Eksempelvis truer manglende koordinering det hævdvundne uddannelsespolitiske princip om, at der skal være et bredt uddannelsesudbud, som geografisk er tæt på de unges nærmiljø. Målsætningen er vigtig for at opretholde den politiske bestræbelse på, at så stor en andel af en ungdomsårgang som muligt tager en ungdomsuddannelse.

Nærhedsprincippet udfordres i dag af, at større uddannelsesinstitutioner i og omkring storbyerne i vid udstrækning lykkes med at rekruttere elever, som traditionelt udgør elevgrundlaget på gymnasier i mindre byer og i udkantsområder. Konsekvensen bliver, at gymnasierne i de mindre byer og i udkantsområderne er lukningstruede, fordi de ikke har et tilstrækkeligt fagligt eller økonomisk elevgrundlag til at drive skolen. Det, viser flere undersøgelser, forstærker tendensen til frafald og mangel på lyst til at tage en ungdomsuddannelse blandt unge, som risikerer at få store pendlerafstande til nærmeste uddannelse.

Bedre resurseanvendelse

Offensiv markedsføring i den direkte konkurrence om elever er tilsvarende udtryk for mangel på koordinering mellem uddannelsesinstitutionerne og en uhensigtsmæssig anvendelse af resurser, der kunne bruges bedre i undervisningen. Knap 170 mio. kr. blev således brugt på markedsføring i 2016 af VUC, erhvervsskoler, almene gymnasier og hf-kurser.

Også massive investeringer i nye bygninger er for en stor dels vedkommende tegn på manglende koordinering og udnyttelse af ledig bygningskapacitet blandt skolerne lokalt og regionalt. Det får som konsekvens, at faldende ungdomsårgange i de kommende år vil efterlade nybyggeri delvist tomt. Dermed vil gymnasiesektoren opleve en uhensigtsmæssig bygningsmæssig overkapacitet.

Det er GL's vurdering, at de fire foreslåede anbefalinger kan bidrage til at styrke styring og koordinering af kapacitet, uddannelsesudbud og elevfordeling i gymnasieuddannelserne.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Politik