Der er behov for nuancer i debatten om adgangskrav til gymnasiet

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad af GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

​Arne Sloth Kristoffersen skriver den 27. april i Kristeligt Dagblad, at niveauet i gymnasiet er faldet, fordi alt for mange uegnede elever optages. Derfor skal man ifølge Arne Sloth Kristoffersen stille krav om, at eleverne skal have et samlet karaktergennemsnit på 6 frafolkeskolen, hvis de skal have adgang til gymnasiet. 

For det første bygger Arne Sloth Kristoffersen sine udsagn på hypoteser. 
Ingen undersøgelser dokumenterer, at niveauet i gymnasiet er faldet. 
I Gymnasieskolernes Lærerforening vil vi hellere end gerne have analyseret fagligheden , så vi kan få sat en stopper for de mange postulater, der fylder godt op i debatten om adgangen til gymnasieuddannelserne. Gerne af uafhængige eksperter fra ind- og udland.

 

For det andet nytter det ikke at opstille simple karaktergennemsnit som adgangskrav til gymnasiet. Det er summen af faglige, sociale og personlige forudsætninger, der afgør, om en elev er egnet til gymnasiet. 

GODE FAGLIGE forudsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at gennemføre en gymnasieuddannelse.
Eleven skal også besidde viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært. Desuden skal eleven være åben for at samarbejde med andre og besidde de sociale kompetencer, der ligger i samarbejdets ædle kunst.

I stedet for at fastsætte simple karakterkrav skal vi udfordre alle elever i folkeskolens ældste klasser i deres valg af ungdomsuddannelse.
Hver enkelt elev skal have tydelig besked om, hvad vi forventer og kræver i gymnasierne . Det gælder fagligt, personligt og socialt.

Hvis der er tvivl om elevens uddannelsesparathed på et eller flere af de tre parametre i 8. klasse, bør folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning indlede et samarbejde med det gymnasium, eleven ønsker optagelse på. Samarbejdet fører til en dialog med eleven om muligheder og udfordringer i gymnasiet , hvor det gøres klart, hvad det kræver at gennemføre uddannelsen, og hvilke andre uddannelsesmuligheder der er.

Dialogen skal føre til en afklaring af, om eleven er uddannelsesparat. 
Hvis det ikke er tilfældet, og eleven viser interesse for at komme i gymnasiet, skal eleven hjælpes til at opstille mål for, hvad der skal arbejdes med for at blive erklæret parat til engymnasieuddannelse efter 9. eller 10 . klasse. 
Det danske velfærdssamfund har brug for dygtige studenter.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse, maj 2013, viser, at vi kommer til at mangle 109.000 personer med videregående uddannelser i 2020. 
Den udfordring løser vi ikke ved at møde de unge med karakterbomme. 

Emner: Karakterbom; Karakterer; Adgangskrav
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg