Et karaktersnit er ikke et dna

Annette Nordstrøm Hansen opfordrer politikerne: Tag ansvar – lav en god erhvervsskolereform så hurtigt som overhovedet muligt – og tal ikke gymnasieuddannelserne ned.

I gymnasieuddannelserne skal vi have de fagligt dygtige elever, som er motiverede for en gymnasieuddannelse, og i erhvervsuddannelserne skal man have fagligt dygtige elever, som er motiverede for en erhvervsuddannelse – og så skal alle ungdomsuddannelserne i øvrigt have en høj standard, så eleverne får de kvalifikationer, de har brug for til en videregående uddannelse eller til erhvervslivet.

At afskære motiverede unge fra at få en gymnasieuddannelse ved hjælp af en karakterbom, løser ikke erhvervsuddannelsernes problem. Det kunne man ellers få indtryk af i den unuancerede debat, der kører i øjeblikket. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.

Tvært om er det et problem for de unge og deres forældre, som i de kommende år skal vælge ungdomsuddannelse, at mens politikerne misbruger tiden til at diskutere øget adgangsbegrænsning til uddannelser, står en række af de unge, vi skal bygge fremtiden på, i en uvis situation.

En karakterbom på syv vil særligt ramme de gymnasier, der er foregangsskoler for at knække den sociale arv.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi i 2020 vil mangle 100.000 med en videregående uddannelser og knap 40.000 med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er altså her, vi samlet må sætte ind. Flere skal have en uddannelse, og flere med en gymnasieuddannelse skal i videre uddannelse. Målet når vi ikke ved at spænde ben for unges tilgang til en gymnasieuddannelse for at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.  Der er brug for en reel reform af erhvervsuddannelserne, så de udgør et attraktivt alternativ til de velfungerende gymnasieuddannelser. 

Samtidig skal vi passe på, at vi ikke lægger en forsimplet målestok som karaktergennemsnit ned over de unge på et meget tidligt tidspunkt i livet. Med folkeskoleforliget vil uddannelsesparathedsvurderingen blive påbegyndt allerede i 8. klasse. Bliver den brugt rigtigt, kan den være et værktøj for eleverne, samtidig med at man støtter målrettet op om den unges faglige og personlige udvikling, så de kan komme videre med den rette uddannelse. Som erfarne gymnasielærere ved vi, at motivation er så afgørende en faktor, at den kan opveje mangler i andre kompetencer. Det kan den også fremadrettet.

Derfor er min opfordring til politikerne: Tag ansvar – lav en god erhvervsskolereform så hurtigt som overhovedet muligt – og tal ikke gymnasieuddannelserne ned.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: GL Mener