De unge studenter uden videre uddannelse klarer sig godt

​​De Økonomiske Råd (DØR) offentliggjorde tirsdag den 27. maj 2014 den såkaldte vismandsrapport.

Det er positivt at vi endelig får bekræftet, hvad vi længe har vidst: Selv de af vores studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, klarer sig godt. Så godt, at vismændene konkluderer, at der ikke er grundlag for en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser,

udtaler formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

Vismændene: Studenterne har højere beskæftigelse og livsindkomst end personer uden en ungdomsuddannelse.

Rapporten viser, at studenterne har højere beskæftigelse og livsindkomst end personer uden en ungdomsuddannelse. Herudover viser rapporten, at personer med kun en studentereksamen opnår højere løn end tilsvarende unge med en erhvervsuddannelse 10 år efter endt uddannelse.

Havde DØR valgt også at medtage studenter med videregående uddannelser, ville resultatet have været endnu mere positivt. Samtidig er det ved sammenligning af erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser også væsentligt at se på forventninger til fremtidens behov for arbejdskraft. Dette tages ikke med i vismandsrapporten, men en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at der i 2020 kommer til at mangle i nærheden af 140.000 personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse; heraf knap 110.000 personer med en videregående uddannelse.

Derfor bør uddannelsessektorens samlede fokus være at mindske de reelle frafald og få flere unge gennem en ungdomsuddannelse og videre til de videregående uddannelser.

Rapporten fra DØR viser, at uddannelse bidrager til høj velstand, og  at det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelserne; både for den enkelte - i form af højere beskæftigelse og erhvervsindkomst - og for samfundet.

GL er helt på linje med rådets vurderinger af, at et generelt karakterkrav på ungdomsuddannelserne vil udelukke en del motiverede unge fra at tage en ungdomsuddannelse, som de ellers ville have gennemført. Derfor er den individuelle vurdering og samtale uundværlig, hvis det politisk skønnes nødvendigt med et karakterkrav på gymnasierne.

Samlet set en fornuftig rapport, der bekræfter GL i, at uddannelse betaler sig.

 

Et par konklusioner fra vismandsrapporten 

Den halvårlige rapport fra Det økonomiske Råd – den såkaldte vismandsrapport - blev offentliggjort den 27. maj 2014.

Rapporten har GL's særlige bevågenhed, fordi den indeholder et særskilt afsnit om ungdomsuddannelserne. Følgende af vismændenes konklusioner og anbefalinger berører de gymnasiale uddannelser enten direkte eller indirekte: 

  1. Uddannelse bidrager til høj velstand i samfundet. Personer der fuldfører en ungdomsuddannelse har en højere beskæftigelsesgrad og en højere erhvervsindkomst end personer der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse.
  2. Flere starter på en gymnasial uddannelse i dag, mens færre starter på en erhvervsuddannelse. Denne udvikling er særlig udtalt ift. den direkte søgning fra 9. og 10. klasse. Samlet set betyder det dog at flere får en ungdomsuddannelse - fremskrivninger siger 93 pct.
  3. Personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse opnår efter knap 10 år en højere indkomst end personer med en erhvervsuddannelse. Personer med en erhvervsgymnasial uddannelse opnår højere indkomst allerede efter 6 år, mens den ikke er lavere efter 10 år for personer med almengymnasial uddannelse og signifikant højere efter 17 år. Analysen tager højde for baggrundskarakteristika.
  4. Afsnittets analyser giver hermed ikke grundlag for at anbefale en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser for at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Baseret på analyserne, bør en begrænsning i givet fald fokusere på de almene gymnasiale uddannelser.
  5. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er 50 pct., mens det er 20 pct. for de gymnasiale uddannelser. Frafaldet på ungdomsuddannelserne er størst for elever med lave grundskolekarakter, hvilket bl.a. understreger vigtigheden af en god folkeskole.
  6. Det vurderes at erhvervsskolereformens karakterkrav kan gøre uddannelserne mere attraktive, og samtidig sender det et klart signal om at eleverne skal prioritere deres grundskole. Dog er der stadig nogle der gennemfører en erhvervsuddannelse trods lave karakterer. Derfor er kombinationen af karakterkrav og optagelsesprøver en god ide. Tilsvarende, eller eventuelt skærpede karakterkrav, vil være hensigtsmæssige på de gymnasiale uddannelser suppleret med mulighed for optagelse via samtaler og optagelsesprøver. 
Emner: Uddannelsespolitik; Karakterer
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; Pressemeddelelse