Kvalitet er ledestjernen for gymnasielærere

Nedenstående debatindlæg er udgivet i Altinget 7. september 2012.

Den nyeste forskning viser, at gymnasielærerne har implementeret gymnasiereformen, så eleverne er blevet gode til bl.a. fagsamspil og metode. Især er det lykkedes at gøre de dygtigste studenter endnu dygtigere, men gymnasiet er også en stor udfordring for mange elever.

Når 2 ud af 3 i en ungdomsårgang tager en gymnasieuddannelse med enten røde eller blå huer, er der også elever, som har rigtig svært ved at håndtere samfundsvidenskabelige modeller eller naturvidenskabelige beviser. Der arbejdes på dagens gymnasier med mange forskellige undervisningsformer, samtidig med at der eksperimenteres med ny skriftlighed, lektieværksteder etc. for at udfordre og fastholde unge med forskellige forudsætninger og med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Men vi er slet ikke i mål.

Der eksperimenteres på gymnasieuddannelserne med ny skriftlighed, lektieværksteder etc., men selv om forskningen anerkender resultaterne, vil vi gøre det endnu bedre.

Der er fortsat behov for at udtænke og afprøve, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Folketinget og ministeren udstikker målene, men forskellige metoder til at afprøve hvordan man når målet, må foregå på den enkelte skole. GL har sammen med lederforeningerne som følge heraf foreslået ministeriet et skolebaseret udviklingsprogram (pdf). Det er simpelthen nødvendigt, at man på den enkelte skole kan tage udgangspunkt i lige præcis de elever, man har. Udfordringerne er ikke de samme i Nærum og Næstved.

Derfor skal vi også se på, hvordan vi bedst strukturerer og planlægger undervisningen på den enkelte skole. Vi skal have fokus på kvalitet og en intelligent og målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til undervisningsmålet og -opgaven. I GL er vi i tæt dialog med lederforeningerne om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre – for der er ingen tvivl om, at både lærere og ledere ønsker at skabe så dygtige studenter og hf'ere som overhovedet muligt.

Tillid til lærerne kan få gymnasierne til at flyve
Der er et udviklingspotentiale, og gymnasielærerne er parate til at gribe stafetten. Men det forudsætter, at lærerne anerkendes for deres indsats. Den største hæmsko for udvikling på gymnasieuddannelserne er mistillid til lærerne. Når gymnasielærere udsættes for dårlig ledelse eller mistillid fra politikere og embedsmænd frustrationsregredierer de til lønmodtagere frem for at agere som de dygtige fagprofessionelle de er.

Gymnasiesektoren kan alene flyttes af dygtige gymnasielærere. Vis dem tillid og anerkend deres erfaringer og kompetencer, så påtager de sig gerne sammen med skoleledelserne ansvaret for at gøre gymnasieuddannelserne endnu bedre.

Jeg tror på, at de forslag, rektorerne og GL kan præsentere ministeren for i den kommende tid, vil løse en lang række af de uddannelsespolitiske udfordringer, som ministeren offentligt har ytret. Vi opfordrer til debat og igangsættelse af omfattende forsøg med radikalt anderledes måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på.

GL og Rektorforeningen vil i fællesskab arbejde for at få sat en udviklingsproces i gang, hvor timetællerkultur bliver afløst af en tillidskultur med øget fokus på at skabe attraktive studie- og arbejdspladser. Til glæde for de kommende studenter og til gavn for samfundet.

Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, på Altinget.dk (kræver log-in).

Emner: Udviklingsprogram; Udvikling
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg