Gymnasielærere er sammen med eleverne halvdelen af arbejdstiden

Update 8. maj 2012: Detektor har efterprøvet deres eget regnestykke og opgjort det direkte samvær med eleverne til ca. 33%, men pæciserer, at regnestykket kun er baseret på en stikprøve i Pluss Leadershipundersøgelsen. Den nye Detektor-udsendelse, hvor Undervisningsminister Christine Antorini bliver spurgt, hvorfor hun ikke bruger retvisende tal, kan høres her.

GL har på den baggrund regnet på tallene og er enig med Detektor i, at der er stor usikkerhed om opgørelsen. I forhold til Detektors regnestykke vurderer GL, at især skolernes vurdering af hvor meget tid lærerne bruger sammen med eleverne om skriftligt arbejde er undervurderet, idet der er en kraftig stigning i omlagt skriftlighed. Alt i alt er det GL's vurdering at den normerede andel af arbejdstiden, lærerne er sammen med eleverne, udgør ca. 40%.

Når mange lærere har svært ved at genkende tallet, skyldes det, at der er tale om et gennemsnitstal, som medtager lærere med større "ikke-lærer" opgaver, såsom arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, pædagogiske ledere, pædagogikumkandidater etc.


Elever får god undervisning hver dag, 6-8 timer om dagen. Faktisk får eleverne præcis den undervisning, vejledning mv. som Folketinget har besluttet med Gymnasiereformen. Det er bare svært at læse ud af den undersøgelse, Rigsrevisionen har offentliggjort onsdag den 18. april 2012. Lærerne bruger halvdelen af tiden sammen med eleverne (jf. Detektors eftertjek af målingerne). 22% på klassisk tavleundervisning - resten tæller man desværre ikke med.

Rigsrevisionens undersøgelse tæller kun tavleundervisning
Rigsrevisionens undersøgelse tæller kun tavleundervisning
og udelader de mange nye undervisningsformer

Med gymnasiereformen blev undervisningsbegrebet ændret og udvidet, så lærerne underviser på mange forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Så selv om lærerne er sammen med eleverne halvdelen af deres arbejdstid, indregnes det ikke, når der måles på et snævert, gammeldags undervisningsbegreb. GL har tidligere skrevet til Børne- og Undervisningsministeren, at vi gerne vil medvirke til at definere, hvordan et fremtidigt undervisningsbegreb skal se ud.

Skuffet over Rigsrevisionen
GL's formand Gorm Leschly er skuffet over Rigsrevisionens rapport. Det er rent skrivebordsarbejde. Jeg havde forventet, at Rigsrevisionen havde gennemført en selvstændig rapport og ikke bare genbrugt tidligere undersøgelser. Rigsrevisionen kritiserer fx kraftigt OECD's benchmarking af lærernes undervisningstid, men konkluderer alligevel på baggrund heraf.

Tydelig besparelsesdagsorden
Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at både Finansministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger er indarbejdet i rapporten, og rapporten ligger da også i direkte forlængelse af de besparelsesdagsordner, som både den tidligere og den nuværende regering har været fremme med. Hvis man synes, at gymnasiereformen er for dyr, så må man jo se på den, udtaler Gorm Leschly, GL's formand.

-  Og hvis arbejdsgiverne ikke mener, at det lokale forhandlingssystem fungerer, må vi se på det. Det decentrale aftalesystem er indført på arbejdsgivernes foranledning, men lad os se på det centralt, hvis der er behov for det. Men som faglig organisation vil vi fastholde det danske aftalesystem, fortsætter Gorm Leschly.

Forældet rapport inden den udkommer
Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 aftalte vi en række ændringer, som først træder i kraft 1. august 2012. Denne aftale vil betyde, at lærerne kommer til at undervise mere. Det afspejler Rigsrevisionens undersøgelse ikke.

GL går gerne i dialog
I GL ved vi godt, at der effektiviseres og spares alle steder. Derfor går vi naturligvis gerne i dialog med både Finansministeren og Børne- og Undervisningsministeren for at se, om der kan findes intelligente effektiviseringer. Det er dog vigtigt at huske på, at veluddannede unge er det eneste råstof, Danmark har, så det er vigtigt, at vi fortsat kan levere gode kvalitetsuddannelser, siger Gorm Leschly.

3 ud af 4 elever, der forlader folkeskolen, går i gang med en gymnasial uddannelse. Prisen på en gymnasieelev er fra 2001 til 2010, jf. Undervisningsministeriets tal, faldet med 10,7%. Der er ikke bare kommet flere elever, men flere forskellige elever. Til trods herfor er gennemførelsesprocenten steget 2 procentpoint fra 2000 til 2008. Og i samme periode har lærerne gennemført århundredets reform uden ekstra tid eller betaling.

Statsrevisorernes bemærkning til undersøgelsen
 Rigsrevisionens undersøgelse af gymnasielærernes arbejdstid

Læs også:
Danske gymnasielæreres arbejdstid
 

Emner: Arbejdstid
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; Pressemeddelelse