Fokus på kvalitet og udvikling

Regeringen og Enhedslisten har ad to omgange, senest den 22.12.2011, indgået aftaler om at indføre et gennemsnitligt loft på 28 elever for de nye klasser, der starter til august 2012.

Det nye, gennemsnitlige klasseloft er et rigtig positivt tiltag, der bryder mange års fortsatte stigninger i klassestørrelserne. Klasseloftet giver mulighed for langt mere kvalitet i undervisningen.

Det er da ikke ligegyldigt, om der er 34 eller 26 i klassen. De fleste klasser er ikke bygget til mere end 24 elever. Det giver problemer med indeklima, støj og forringer elevernes koncentration og indlæringsevne, når der for eksempel proppes langt flere end 28 elever i klassen. Det faglige udbytte forringes, og det rammer i særlig grad de i forvejen frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen. Og klasseloftet forhindrer ikke skolerne i at fortsætte arbejdet med varierede undervisningsformer.

Set i det perspektiv er det overraskende, at en del rektorer kalder et fleksibelt gennemsnitligt loft over klassestørrelserne på 28 for en katastrofe. Først begrundet i, at der ikke fulgte penge nok med i forslaget. Siden fulgt op med udsagn om, at det er komplet umuligt at finde de ekstra lokaler. I kritikken påstår nogle rektorer tilmed, at det er uden betydning for undervisningen, om der eksempelvis er 30 elever eller flere i klasserne. En rektor mener endda, at klasser med 24 eller 26 elever fungerer dårligere end klasser med 30.

Selvfølgelig skal de fornødne ressourcer være til stede. Derfor er det godt, at de ansvarlige – regeringen og Enhedslisten – har erkendt, at der var fejl i de data, der lå til grund for den første aftale. Nu bruger man som udgangspunkt tal, der svarer til de gennemsnitlige klassekvotienter, GL indsamlede i september. Skolerne tilføres ekstra midler, og de skal bruges til undervisning og ikke til at forøge de store overskud, langt de fleste skoler har haft i flere år.

Problemet med at finde lokaler må kunne løses. Nogle skoler har ledige lokaler, og mange steder er der ledige lokaler tæt på skolen, der kan lejes i nogle år. I en del områder vil elevsøgningen desuden falde med de mindre ungdomsårgange. Aftalerne tager også højde for, at der i udkantsområder kan være særlige behov, hvor det kan være svært eller umuligt at give eleverne et godt gymnasietilbud uden at overskride grænsen på 28 elever. I sådanne situationer skal skolen sikre, at lærerstøtten per elev er den samme uanset klassestørrelse.

Alt i alt er det en god og velbegrundet aftale. Så lad os glæde os over et vigtigt kvalitetstiltag og drøfte, hvordan vi udvikler engagement, faglighed og endnu mere attraktive studiemiljøer. Det er blandt andet det, vi skal bruge det kommende gymnasiale udviklingsprogram til. Måske bør vi lave et forsøg med at indføre en vis undervisningspligt for rektorer og efterfølgende teste, om de fortsat mener, at det er uden betydning, hvor mange elever de skal forholde sig til i en klasse. 

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen,  Blad-nr.: 1/2012

Emner: Klassestørrelser; Klasseloft; Uddannelse; Uddannelsespolitik
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg; GL Mener