Gymnasiereform: Skoleforankret udvikling er nødvendig

ARBEJDET MED AT udvikle de danske gymnasieuddannelser slutter aldrig. Heldigvis. Uddannelse er et af de helt afgørende parametre i samfundsudviklingen og i den intensiverede globale konkurrence.
Hvis Danmarks konkurrenceevne skal være i verdensklasse, skal vores uddannelsessystem også være det. Det gælder ikke mindst de gymnasiale uddannelser.
Det betyder ikke, at gymnasiereformen er problemfri.
Det har implementeringen heller ikke været. Det var derfor på GL's foranledning, at Undervisningsministeriet i 2006 nedsatte det såkaldte Monsterudvalg med Rektorforeningen og GL. Udvalget har siden da foreslået over 100 justeringer, som Folketinget har vedtaget. F. eks. er Almen studieforberedelse ( AT) reduceret fra 20 procent til 8 procent af uddannelsestiden.
Det er vigtigt at fortsætte udviklingsarbejdet.
Derfor skal vi - lærere , elever og ledere - sammen med ministeren og Folketinget finde ud af, hvordan vi kan gøre gode gymnasier endnu bedre. GL har i efteråret forelagt en ide til et udviklingsprogram, som ministeren tog godt imod.
Et udviklingsprogram skal medvirke til at sikre et godt studiemiljø på skolerne. Der skal være rum for variation, der afspejler den enkelte klasses forudsætninger og forventninger i samspil med lærernes professionelle tilgang.
Den øgede differentiering i elevernes forudsætninger og forventninger er sammen med udviklingen i de faglige mål en stor udfordring i den daglige undervisning. Der skal lærernes ideer til, hvordan kvaliteten fortsat kan udvikles, i spil.
Forsøgsaktiviteten i årene forud for reformen viste, at der er stor villighed og udviklingspotentiale.
Dette udviklingsarbejde har stort set ligget stille i reformimplementeringsfasen.
Der er behov for at udvikle fagene og det faglige samspil imellem fagene. Grundtanken i reformen var, at studieretningen skulle fremme faglighed og faglig synergi og herved styrke det faglige udbytte, men de formaliserede samarbejder, som f. eks. i AT, har taget meget opmærksomhed. Derfor skal vi nu have grundtanken i fokus, så vi får den ønskede faglige synergi.

JEG ER ENIG MED Witt-Hansen i (se Politiken debat i går, red.), at f. eks. AT har skygget for realiseringen af grundideerne i studieretningsgymnasiet , ligesom jeg er enig med Frederik Gjørup i, at gymnasiet skal matche de elever, der går i gymnasiet i dag, i morgen og i overmorgen. Det er lærere, elever og ledere, som har forstand på, hvad der skal til af ændringer. Derfor skal de have mulighed for at gennemføre udviklingsprojekter, som er forankret på den enkelte skole. Kun med en fortsat udvikling af og dialog om gymnasieuddannelserne kan vi sikre, at uddannelserne også er i verdensklasse i fremtiden.
Jeg er aldeles uenig med Witt-Hansen i, at »GL har ladet 2005-reformen tage æren for, at OECD har udråbt de danske gymnasier til verdensmestre«. Det er simpelthen ikke korrekt. Begrundelsen kan Witt-Hansen se på GL's hjemmeside: Danmark er det OECD -land, hvor man får størst økonomisk gavn (samfundsnytte, afkast) af at sætte studenterhuen på unge mennesker, hvilket en OECD -analytiker har bekræftet over for Ritzau 26.1. At investere i gymnasiale uddannelser er en rigtig god forretning for Danmark. GL's kampagne er en populær måde at fortælle, at gymnasieuddannelser er en god og vigtig investering. Hverken mere eller mindre.

Emner:  
Interessent:  
Artikeltype: Debatindlæg