Velkommen til et nyt skoleår

Tak, fordi I har grebet chancen for at blive gymnasielærere. Det aftvinger respekt at turde tage teten over for 30 teenagere ad gangen og gøre dem til dygtige studenter! God fornøjelse og god arbejdslyst. I GL glæder vi os til samarbejdet med jer!

Samtidig med at dette nummer af Gymnasieskolen dumper ind ad brevsprækken, har mange lærere deres første skoledag som lærer. Nervøsiteten for ikke at slå til – for ikke at være godt nok forberedt er der. Den kan være et sundt adrenalinkick, som er godt at komme i gang på. Men den kan også være en hæmsko. Mange nye lærere sætter overliggeren meget højt, og den værste arbejdsgiver kan sidde bag eget brystben. Kunsten er at finde den rette balance, og som flere nye lærere giver udtryk for i dette temanummer, kan en mentor være til stor gavn. Men det er samtidig en væsentlig ledelsesopgave at fordele opgaverne på skolen, så nye lærere ikke bliver stillet over for de største udfordringer og samme forventninger som den erfarne lærer. Det er ledelsens ansvar at opstille målene. Hvor skal overliggeren ligge? Alle – både nye og erfarne lærere som ledere – vil have glæde af åbenhed om målene. Det er også ledelsens ansvar, at din ansættelse sker efter overenskomstens regler. Hvis du er ansat som (års)vikar, så tjek info her. Er du i tvivl om, hvorvidt din ansættelse er i overensstemmelse med overenskomsten, vil jeg opfodre dig til at drøfte sagen med tillidsrepræsentanten eller GL's sekretariat.

En undersøgelse foretaget af Cowi for et par år siden viste, at danske gymnasielærere – uanset farven på studenternes huer – er mere involverede og engagerede i deres arbejde end nogen anden lønmodtagergruppe i Danmark. Det er disse gymnasielærere, I som nye lærere møder, når I træder ind på lærerværelserne. De er en vitaminbombe af viden, og I vil blive smittet af deres engagement for at gøre elever til dygtige studenter. Ikke nok med at den enkelte lærer underviser 20% flere elever i dag end for 10 år siden, så er eleverne også mere forskellige. Det er en stor udfordring med den store spredning, der er i elevgruppen, og alligevel er det lykkedes lærerne at mindske frafaldet. Gennemførelsen er steget, og flere får efterfølgende en kompetencegivende uddannelse.

Hvad skal der til for at være en god lærer? Det spurgte vi de nye lærere om på et seminar tidligere på året, og de svarede bl.a.: Personligt engagement og nærvær. At man sætter fokus på formidlingen i forberedelsesfasen og finder sin egen lærerrolle. Man skal tage lederskabet og autoriteten – og så skal man sætte ambitionsniveauet i forhold til eleverne og turde udviklingen.

Som nye lærere bliver I mødt af store udfordringer, men I bliver også mødt af dygtige og erfarne lærere, der gør en stor indsats, og som vil hjælpe jer i gang.

Tak, fordi I har grebet chancen for at blive gymnasielærere. Det aftvinger respekt at turde tage teten over for 30 teenagere ad gangen og gøre dem til dygtige studenter!

God fornøjelse og god arbejdslyst. I GL glæder vi os til samarbejdet med jer!

Gorm Leschly, GL´s formand
Gymnasieskolen,  blad nr. 12/2011

 

Læs mere:

Arrangementer for nye lærere

Ny gymnasielærer

Vikar

 

Tag godt imod nye lærere

 

Emner:  
Interessent: Ny gymnasielærer
Artikeltype: Debatindlæg; GL Mener
FOKUSOMRÅDER

 

 

Gymnasiereformen 2016http://sp2013.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/udd.politik/Sider/Gymnasiereformen-2016.aspxGymnasiereformen 2016Overblik over reformen og GL's holdninger til reformen
Konkurrencehttp://sp2013.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Konkurrence-om-nedskaeringer.aspxKonkurrenceDeltag i GL's konkurrence
Er du blevet afskediget?http://sp2013.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspx, http://www.gl.org/loenogans/afskedigelse/Sider/default.aspxEr du blevet afskediget?Vejledning og tilbud til medlemmer, som bliver afskediget
Om nedskæringerhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Sider/Nedskaeringer-et-overblik-efteraar-2016.aspxOm nedskæringerEt overblik efterår 2016
Professionel kapitalhttp://sp2013.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspx, http://www.gl.org/uddannelse/professionel-kapital/Sider/Professionel-kapital-paa-gymnasieuddannelserne.aspxProfessionel kapitalEt værktøj til at skabe resultater
De faglige foreningerhttp://sp2013.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspx, http://www.gl.org/OmGL/Organisation/Sider/Fagligeforeninger.aspxDe faglige foreningerFind din faglige forening
Ny gymnasielærerhttp://sp2013.gl.org/loenogans/Nygymnasielaerer/Sider/Hjem.aspx, Information til nye gymnasielærereNy gymnasielærerInformation til nye gymnasielærere
Lønhttp://sp2013.gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspx, http://gl.org/loenogans/loen/Sider/Hvadtjenerengymnasielaerer.aspxLønHvad tjener en gymnasielærer?